Min store var 19 mdr. gammel, da han begyndte at hoppe ud af tremmesengen. Det passede tidsmæssigt fint: Han fik en juniorseng og tremmesengen stod tom en måneds tid, før lillesøster kom til.
Lillesøster er faktisk aldrig hoppet ud af tremmesengen. Jo, vi ved, at hun sagtens kan, for hun har gjort det en gang eller tre - er endda hoppet ud af weekendsengen, og det må være sværere. Pigen har bare altid hygget sig fint i sengen om aftnen, læser bog, synger og snakker - så der har ingen grund været til at stikke af for hende.
Det er vel et par måneder siden, vi gav pigen juniorsengen (hun bliver tre om et par dage) - og storebror så begyndte at sove i en stor seng. Vi gjorde det for at hun skulle have mere frihed til fx selv at hoppe ud af sengen om morgenen (og natten, når hun vil ind til os), fordi vi syntes, at det var hun stor nok til nu.
Anmeld