Min yngste fyldet 1 år i morgen.

I morgen skal vi fejre Lucas 1 års fødselsdag og jeg har det virkelig ambivalent med det. Helt vildt underligt for jeg plejer at glæde mig vildt til mine børns fødselsdage, men jeg har det så svært med det. Han er mit yngste og absolut sidste barn og jeg har så svært ved at give slip på tanken om at han er min lille baby. Jeg har slet ikke haft det sådan med de 2 andre, men der har jeg jo også vist at jeg fik en baby mere. Jeg synes det er skørt for jeg har jo ikke fået børn bare fordi jeg godt kan lide babyer. Tror mere det handler om at jeg skal acceptere at en ny epoke i vores liv er begyndt. Skulle bare lige af med det. Nu vil jeg så alligevel forsøge at se frem til i morgen, hvor han selvfølgelig bliver fejret med maner:)

Tillykke med i morgen, da. Men vø' du va'?! Sådan har jeg det med ham på næsten 6. Han er stadig mit lille barn. Ikke barnbarn, du ve'. Men jeg kan stadig tage ham og bare kramme ham og ønske, at han aldrig var vokset - for derefter at synes, det er helt fantastisk, at han kan tørre bagen efter toiletbesøg :P Jeg forstår dig godt http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/AddEmoticons04218-b10c4138a815884fd6fee005c17c95c5.gif

Tak:) Dejligt at høre jeg ikke er den eneste der har det sådan. Jeg er bange for det bliver Lucas lod at være morens baby meget længe.......... Stakkels barn. Han kommer til at hade mig når han er 16 og jeg stadigvæk omtaler ham som den lille:laugh:

Meget apropos http://www.voresborn.dk/debat/debat-ordet-er-frit?func=view&catid=16&id=2585#2894