Forældrearrangementer - uden børn?

Hvad er jeres erfaringer med arrangementer for forældre i skolesklassen, hvor børnene ikke deltager?

Altså - arrangementer såsom en fest for forældrene uden børn, café-tur for mødrene, bowlingaften uden børn osv.

Hvad har fungeret hos jer? Og har I erfaringer med, at det skaber en bedre klasse for jeres børn, at forældrene lærer hinanden at kende uden børn eller holder I jer fra den slags initiativer?

Det har der indtil videre ikke været i vores barns klasse, og vi ville også fravælge det, da vi synes der er rigeligt af arrangementer i både skole og SFO hvor BÅDE børn og voksne deltager. HVIS der skal holdes arrangementer i skolen, så synes jeg at børnene skal deltage. Lige pånær forældremøder selvfølgelig. Jeg synes så også det er rigtigt vigtigt at forældrene bakker op om en slags arrangementer og deltager hver gang (så vidt muligt). I vores søns klasse er der altid et par stykker der ikke møder op (altid de samme). Det er synd for deres børn og de sender et signal til børnene om at de ikke synes deres skole er vigtig..... så hvordan kan de forlange at børnene tager skolen alvorligt ?

Jeg gider heller ikke rigtig rene forældrearrangementer, men jeg synes det er lidt selvmodsigende at sige, at du vil fravælge dem fordi der er rigeligt i forvejen men at folk der fravælger andre arrangementer sender et signal til børnene om at skolen ikke tages alvorligt. Jeg tror helt ærligt ikke ungerne skelner, således at de kan se at det er ok at fravælge den ene slags arrangementer men ikke den anden? Når det så er sagt, så synes jeg også det er synd at det er de samme som igen og igen bliver væk.

Synes ikke det er selvmodsigende, da jeg mener at rene forældrearrangementer uden børn (udover forældremøder) udelukkende er for forældrenes skyld. Børnene får det jo ikke med på samme måde, når de er hjemme under deres dyne og sover imens. Arrangementer hvor børnene deltager synes jeg man skal bakke op om fordi børnene også har noget ud af det. De børn der ikke deltager, vil heller ikke dagen efter kunne ”snakke” med når de andre kammerater fortæller om hvor hyggeligt og sjovt det har været. Derfor mener jeg der er stor forskel på det ene i forhold til det andet.

Det er børnene, der går i skole - fuck de andre forældre! for at sige det mildt. Børnene skal gå i klasse sammen, jeg skal ikke gå i spænd med de voksne. Glem alt om politik omkring diverse tiltag. JEG bestemmer, skal ikke have pædagokforældre til at lægge planer for mit barn. Nej, de der arrangementer kan de stikke skråt op. Hvad skal de til for? Åh jo, vi skal være så f****** sociale - hvad med at lære at opdrage jeres børn, før I kaster jer ud i alt muligt halløj med andre forældre. *GAAAAAAAAAAAAAAB*

Langt hen af vejen enig, men samtidig synes jeg også det er rart at være på talefod med de andre forældre og lære dem lidt at kende ved arrangementerne MED børn. Når der engang giver problemer i en klasse mellem nogle børn, er det alt andet lige at snakke med et andets barn forældre om problemerne når man kender dem lidt på forhånd. Men alt med måde er min holdning....

Jeg tror nu egentligt godt, at det kan komme børnene til gode, hvis der er et godt forhold blandt forældrene i klassen. Ideen er jo i hvert fald, at det er nemmere for forældre at løse konflikter blandt børnene, jo bedre de kender hinanden... Til gengæld er jeg enig i, at der er ret mange møder og arrangementer i relation til skolen, så personligt vil jeg nok ofte prioritere at få set mine egne venner fremfor at bruge en aften med klassens forældrene...

For mig er det vigtigt at kende de andre børns baggrund - og deres forældre. Så derfor snakker jeg med dem, når vi mødes i forbindelse med fx sommer- og julefest, til drengens fodbold, i forbindelse med børnefødselsdage, og når vi henter ungerne hos hinanden, når de har leget sammen. Men jeg har rigtigt svært ved at forestille mig, at jeg ville vægte et arrangement med forældrene og uden børn højere end at tilbringe tiden med mine egne unger. Det er trods alt ungerne, der er omdrejningspunktet for at jeg har en relation til forældrene...

Jeg involverer mig i dem, jeg gider. Hvorfor spilde tid på dem, der ikke engang interesserer min søn? Kommunikation kan sagtens foregå selvom man ikke kender til hyppigheden af undertøjsskift og hvilken madlavning, som foretages ofte i deres lille hjem.

Mine børn er nu store, men dengang de var mindre, ville jeg have syntes det var mærkeligt, at møde andre forældre, uden at børnene var med... bortset fra forældremøder og private sammenkomst.... Når børnene leger sammen, kan vi jo være med de andre forældre.