Helene - gudfar/gudmor over there

Men det er de offentlige myndigheder, som har sat regler for tingene. Og først derefter tager man de foreskrevne forholdsregler op til overvejelse om anbringelse. Leder stadig...

Men jeg er ikke kristen. Jeg er ikke opdraget sådan. Jeg er ikke tiltænkt kristendom overhovedet. Kender ikke til det andet end fra skolen. Som jeg lykkeligt har glemt. Det interesserer mig ikke.

OK. Jeg syn's det må være vildt underligt at lade sine børn døbe ind i en tro som man ikke tror på, eller afgive løfter i den tro. For mig gør det ingen forskel om det er som kristendom, buddhisme eller islam - det er ikke min religion. Men hvis det fungerer for dig er det da fint nok. Jeg forstår slet ikke hvorfor du syn's "det hører sig til" når man ikke er troende.

Børnetestamentet er lige så usikkert, som alm. testamente. Hvis nogen vil anfægte det, så skal det tages op før man tager hensyn til testamentet.

Ja, alle juridiske dokumenter kan anfægtes. Men et (børne)testamente har betydelig vægt. Der skal være gode grunde til ikke at følge det. Men det er nu for mig ret underordnet. Børnetestamentet er en indikation af mine ønsker, så de er klare for alle - og det forventer jeg naturligvis at min familie og andre respekterer. Jeg har stor tiltro til, at myndighederne vil lytte til hvad jeg syn's er bedst. Det afgørende for mig er, at jeg på den måde har sikret mig, at der ikke er tvivl om hvad jeg syn's er bedst for mit barn.

Lars F skrev:

Jeg forstår slet ikke hvorfor du syn's "det hører sig til" når man ikke er troende.

Sådan har jeg det også. Hverken jeg eller min mand er medlemmer af kirken og vores børn er naturligvis heller ikke døbt. Der er sikkert også folk, der mener at "det hører sig til" at tro på julemanden når man er barn eller blive gift før man får børn eller andet, men det er jeg nu ret ligeglad med. For mig er det vigtigt at kunne stå inde for de ting jeg gør. Og jeg ville på ingen måde kunne stå inde for at døbe mit barn og på barnets vegne love at det troede på Gud fader den almægtige og hvad andet nonsens...

Ja, men altså, det valg har jeg taget. Vi bliver også begravet på en eller anden måde engang, og det er heller ikke fordi jeg tror på, at vi genopstår, hvis vi ligger længe nok eller vores sjæl flyver til vejrs inden flammerne gør ondt. De blev døbt, for det havde jeg lyst til. Og det 'gjorde' man. Der fulgte jeg strømmen. Og fordi de har lyst til at blive konfirmeret, betyder ikke, at jeg vil ponke dem med alt muligt 'nonsens' af den slags, hverken før eller efter. Vælger de til gengæld at tro på noget af det...dem om det. Jeg har bare fjernet den forhadte dåb foran alle de andre, når man er 14 år. Jeg havde ingen dybere mening med dåben af mine børn. Festen var fed. Vi havde det sjovt og drengene var glade. Intet andet i det.

Jeg blev døbt da jeg var 14 og det var ret udramatisk. Det foregik en søndag efter gudstjeneste og kun mine forældre og præsten var til stede, så det var ikke så "forhadt" :) Synes det er lidt skægt at jeg, som er medlem af ateistisk forening, har læst hele biblen, kan både trosbekendelse og fadervor og en masse teologi og ved hvad forskellen på en gudmor og en fadder er, mens flere af dem, der gerne vil være gudmor "ikke kan deres fadervor" :) Jeg kan også svare på de fleste af ungernes spørgsmål om religion og jeg læser bibelshistorier for dem