Hvor er livet dog uretfærdigt

Jeg har bare haft sådanne en praftfuld dag i dag, glad energi og masser af oveskud. Som forsvandt som dug for solen da jeg kom ned i min datters VS. Her blev jeg mødtaf en mur af tristhed og sorg.

En af pædagogerne som fik en dejlig datter for en måned siden, har midstet sin nyfødte datter datter i lørdags. Hun blev fundet død i sin seng om morgen. (Hun skal obduseres i løbet af ugen) De har været meget åbne om det i Vs og alle forældre er blevet informeret efter fam ønske.

Jeg kan slet ikke finde ord for hvor fyrgteligt det må være for hende og familien, og aner ikke hvad jeg dog skal sige til hende når jeg ser hende, hvilket jeg ofte gør. Men jeg ved at jeg ikke skal møde hende med tavshed eller flygte den anden vej når jeg ser hende.

Jeg har kunne mærke på Mathine at hendes dag i VS har været præget af det, men ved jo at pæd. også har været meget berørt af det, og det slf er sværtat slukke for følelserne. Men har gjort det bedste de kunne for dem hele dagen

Sorry det triste indlæg, men havde bare sådanne brug for at få det lidt ud

Jannie

Åhh gud nej.. jeg bliver bare så berørt af sådanne noget.. stakkels forældre.. gid det ikke måtte overgå nogen..

Kh Heidi

Ja, livet er kostbart og lykken er lige nu og her.
Godt man ikke aner hvad man skal bydes igennem livet.
Knus...

Det er simpelthen tragisk.. Det er ikke fair at nogen skal igennem dette..
Qnus Anja..

Hvor forfærdeligt 8(
Jeg synes du både skal tale med pædagogen og Matine om det, Matine forstår mere end du tror og vil måske blive lettet over at du sætter ord på.
Knus Tina

Hvor er det trist.. :(
Mit råd til dig ville være at snakke med hende, næste gang du ser hende, i stedet for at kigge den anden vej..
De har valgt at være åbne omkring det, og fortælle forældre hvad der er sket osv. Tror måske det kan hjæpe dem at snakke om det.. spørge hvordan det går hos dem? eller noget i den stil..
Knus fra Camilla.

Gud nej, hvor forfærdeligt :'(. Alle forældres mareridt. HVor jeg dog føler med dem :'( Jeg synes det er fornuftigt, som du tænker omkring det at møde pædagogen igen. Uden tvivl er hun berørt af det, og hun vil sikkert også komme til at vise sin sorg overfor de forældre, der snakker med hende. mange lader sig skræmme af dette, at de ikke vil være skyld i vedkommende græder, men min erfaring er, at de hellere vil dét, end at blive mødt af tavshed. Personligt vil jeg til enhver tid selv foretrække det. Mht Martine, er det også vigtigt du sætter ord på overfor hende. De forstår så meget de små hoveder, selvom de ikke selv kan sige så meget pt. Tænk meget over, hvilke ord du vælger, så du ikke bruger for mange ord, hun ikke forstår betydningen af: fx, hvad er et dødt menneske? Knus Rikke

Puha... Sikke en historie... :(.... Det er frygteligt at verden nogen gange er så ond...:'( - Det er bare det alle forældre frygter... det løber mig koldt ned af ryggen..:( Knus fra Pia.

puhu... nej selvfølgelig skal du ikke møde hende og være helt tavs eller skynde dig at gå den anden vej.
er helt ikke på hun har brug for lige at få et kram og af vide at du føler med hende...

det er så forfærdeligt... det vække lidt en masse tanker frem i mig selv nu når jeg sidder og læser dette indlæg...

send hende en lille buket blomster eller måsken en æske chokolade

Kuns fra Sanne "som kender lidt til den følelse af at midste"