Ja det er lige hvad han gør, når han bliver træt af sin mor, eller bare keder sig lidt for meget...
Bastian er 23 måneder gammel, temperamentsfuld, og stædig som et æsel....
her den anden dag stod jeg i køkkenet og var ved at rydde op. Så jeg kunne jo ikke lige underholde bastian, og opvaskemasinen er no-go når den er ved at blive fyldt op. Så bastian kedede sig bravt, og mor var bare dum.
Bastian gik så ud i gangen for at surmule ved hoveddøren, og jeg tænkte at det skulle han da have lov til, så kunne jeg jo også blive færdig.
Men da jeg blev færdig i køkkenet, var Bastian godt nok stille og havde været det længe, så jeg gik ud for at kigge efter ham. Og der stod hoveddøren åben, sådan lidt på klem (jow jow han havde skam lukket den bag sig), og Bastian var ikke at se i gården.
Så mor måtte ud og lede. Jeg regnede med han var i sandkassen som vi kun har haft et par dage, så den er jo sjov lige nu. Men der var ingen Bastian.
Jeg kiggede ind til morfar (som bor i den anden ende af vores bygning), og der sad bastian på trappen, og sagde nok så sørgeligt bibar (morfar). Men han var bare ikke hjemme, og så kunne man jo lige så godt gå med mor hjem igen...
Anmeld