HJÆLP!!!

Jeg er efterhånden ved at være rigtig rigtig træt.:(

Emily burde jo for mange mange måneder siden have lært at sove i sin egen seng, men da hun tidligere døjede med ryggen blev det til en rigtig dårlig vane at lade hende sove i min seng, da det var den eneste måde jeg kunne få hende til at tie stille, og når nu hun skreg hele dagen, var det jo rart at man også selv kunne få lov at sove om natten. Desuden var det også en opfordring fra sundhedsplejersken, da hun mente at hun havde godt af trygheden så længe hun havde så ondt. Jeg er bare ved at være så træt af det da jeg heller ikke selv får nogen ordentlig søvn, og fordi hun vil have pattelatte natten lang.
NU er spørgsmålet så bare hvordan jeg bryder den her onde cirkel igen? Jeg har prøvet alt muligt for at få hende til at sove i hendes egen seng, men intet virker. Der er mange, der siger man bare skal lade dem hyle, men når hun har skreget i snart i en time, bløder mit "moderhjerte" så voldsomt, at jeg bliver nødt til at tage hende op igen og med ind i min seng.(?) Jeg syntes ikke er for blød, for syntes ikke det kan være meningen at hun skal blive så ked og ulykkelig over at sove i sin egen seng. Nu går jeg og overvejer om jeg skal stoppe min amning, for hun forbinder det at sove om natten med at man skal have en pat i munden også..(?)

Så piger, HJÆLP!! Alle gode råd modtages med kyshånd(L):D

Og tak for velkomsten:)

Hilsen meget trætte Sarah

Hej Sarah
Jeg ved at der er flere der har haft glæde af at følge de råd der står på www.sovecoach.dk
Måske skal du se lidt på metoden der, og så om det måske var noget for dig... der er det "tilladt" at trøste - altså ingen børn der skal skrige sig i søvn...

Marie - der håber at det kan hjælpe dig...

Hej Sarah,

Jeg havde nøjagtig samme problem med Simon, men bestemte mig en dag for at nu skulle det være slut! Og slut blev det, og han sov i løbet af en uge i sin egen seng...hele natten! Nu er det nogle måneder siden, men tror bare at jeg vuggede ham helt til ro/i søvn i armene (på trods af at man siger at de skal falde i søvn I sengen...men én ting ad gangen), og så lagde ham i sin egen seng. Det tog vist to nætter, og så accepterede han at det var der han skulle sove. Men det gælder om at være standhaftig - for det er jo hyggeligt nok at putte med ungen en gang imellem, men det går altså bare ikke...i hvert fald ikke i en periode, indtil hun har vænnet sig til sin egen seng...

Held og lykke med projektet! :)

Lise

HEj Sarah. Mon der er et eller andet ved det navn og så problmer med pattelatte og søvn om natten??? Jeg er totalt modstander af at lade dem skrige. Det er jo en eneste måde de kan fortælle at noget er galt, og man kan sagtens høre om det er brok eller ked. Vi har i en lang periode haft Emily til at sove for sig selv, men den tid er åbenbart ovre nu. Og jeg er så træt af at have hende i vores seng, for som dig sover jeg bare elendigt. I nat prøvede vi at ligge hende i liften ved siden af min seng så jeg kunne ha' en arm nede ved hende. Der hjalp lidt. Og ellers prøv at sætte dig ind i soveværelset og vug hende til hun sover og så prøv at lægge hende i sin seng. Vågner hun og græder starter du forfra. Sovesituationen skal oplevws som niget positivt for de små. Har I prøvet at sætte hende i sengen når hun er frisk og leget med hende deri, så hun bliver fortrolig med sengen? Nå har sovende bebs på armen, så det r lidt svært at skrive. Håber det lykkes for dig. Ag

Havde samme problem for nogle måneder siden..

Jeg ammede hende i søvn og lagde hende derefter over i sin egen seng (Som STADIG står i soveværelset :$ )
Vågnede hun og græd, prøvede jeg så godt jeg kunne at nusse hende, holde hende i hånden og trøste hende dernede fra.

Gik hun helt amok tog jeg hende over og puttede hos mig indtil hun sov igen og startede så forfra.

Det tog en uge - Så kunne jeg ligge hende derover uden at hun behøvede at sove først!

Det var en led uge - Sad sommetider og tudede deroppe af frustrationer og sætninigen : Jeg kommer ALDRIG ud herfra! kørende i hovedet - Men jo! Det tager bare tid.

Håber at du snart får din seng i fred!

Trine - Der tror det bliver så meget nemmere med barn nr. 2! Så ved man hvilke vaner man IKKE skal give dem ;)

Tak for rådene:) Jeg vil helt klart tage dem i brug:D
Problemet er bare at hvis jeg begynder at nusse Emily´s hånd mens hun ligger i sin seng, så kradser hun og jeg ved ikke hvad.. Hun er lidt "beasty":P Jeg tror heller ikke det vil lykkeds mig at få hende til at sove i mine arme, det er rigtig længe siden hun har gjort det..
Tror at tippet med måske at lade hende blive fortrolig med sengen ved at sætte hende deri i imens hun er vågen er en god ide:D.
Jeg må prøve mig frem, for er også selv modstander af alt det skrigeri.
Hilsen Sarah - der er så aktiv idag at hun er gået i gang med forårsrengøringen:)

Marco2 skriver:


Mon der er et eller andet ved det navn og så problmer med pattelatte og søvn om natten???


Ag

Tror bestemt der må være et eller andet ved det navn:P Emy har da i hvertfald temperament for ti, hvis tingene ikke lige er som hun vil have dem..:)

Hej Sarah

Jeg kan fortælle om, hvordan vi har gjort her, og så kan du jo se om du kan bruge noget af det.

Signe sov i to måneder sammen med mig dvs. med patten i munden det meste af natten. Hun har altid grædt meget, når hun blev lagt om aftene, og der var bare ikke noget, der hjalp ud over brystet. Så det blev den nemme løsning, hvor hun først kom i seng, når jeg gik i seng (ikke særlig holdbart for nogen af os, og en meget dårlig vane). Det var i nov.-dec. Lige pludselig fik jeg nok - jeg fik simpelthen spat af, at hun skulle ligge der og tygge i mig, og jeg fik ikke sovet ordentligt.

Så fandt jeg ud af, at jeg kunne vugge hende i søvn. Ikke ligeså stille, jo vildere jo bedre. Jeg skulle faktisk nærmest danse hoppende fra ben til ben, så faldt hun i søvn. Så galdt det bare om at lægge hende uden hun vågnede, ellers var det forfra.

Efter en måned havde jeg fået nok af det, og mine arme var ved at falde af. Jeg læste inde på sovecoach.dk om en metode, der kaldes op/ned. Den korte version: man lægger barnet i seng. Så snart det græder, tager man det op og trøster det. Lige så snart hun holder op med at græde, lægger man hende igen. Begynder hun at græde på vej ned i seng, lægges hun, men tages op igen med det samme. Sådan bliver man ved, indtil hun sover. Det tog mig en halv time den første aften, hvilket var en succes, da jeg havde læst om andre, der brugte halvanden time. Efter et par dage blev det nemmere. Prøv at læse derinde.

Siden har hun så været syg, hvilket har ødelagt det noget, og det er gået skidt i lang tid nu. Jeg har et ønske om at stoppe amning, da hun også forbinder det med at sove, men pt. ammer jeg inde i stuen om aftenen, så det ikke bliver direkte forbundet med sengen. Hun begynder desværre at græde, ligeså snart jeg går ind til sengen med hende - det er rigtig træls, og en dårlig slutning på dagen. Hun er meget svær at trøste i mine arme, men kan blive ved med at græde i en halv time, uanset hvad jeg gør - med mindre jeg går ud af rummet med hende.

Jeg er lige gået igang med et nyt forsøg, hvor hun bliver lagt, og hver gang hun rejser sig, lægger jeg hende roligt ned og siger godnat. Så sidder jeg ved siden af sengen imens hun kæmper sig op igen. Det er hårdt for hun græder, men jeg kan høre at hun er arrig og gal, og jeg ved hun ikke mangler noget. Hun får jævnligt vand, som hun slubrer i sig. Efter noget tid sover hun, men det er hårdt at stå model til.

Nå, det blev lagt og måske lidt ude af kurs, men måske kan du bruge lidt. Jeg vil i hvert fald anbefale dig at læse inde på www.sovecoach.dk. Det hjalp mig (i første omgang i hvert fald).

Håber det allerede går bedre.

Knus Line