hvad ville i gøre hvis?

Hej derude 

Står lidt i en underlig situation. 

Siden jeg fortalte kæresten sidste år altså jan 2014 at jeg var gravid til nu har vi været i seng sammen x 5. Efter fødslen af guldklumpen har det sket 2 gange på de 6 måneder. 

Selvtilliden er i total bund. Har taget snakke: 

Hvorfor :ved jeg ik, har ikke rigtig behov.

Er der en anden: nej. 

Træthed depression efterfødselreaktion: har smidt lidt tråde til ham som har læst og sagt nej.

Mit humør: hvis jeg har været i kort luntet humør 1 gang sidste måned så bliver det nævnt som en oversag. 

Hvad pokker skal jeg snart stille op. Ja er overvægtig men behovet for anerkendelse omsorg et sølle kompliment er så stort at det snart kvæler mig. Er begyndt at hade endnu mere større forsamlinger som jeg nu prøver at undgå. For den selvtillid eller mangel på samme overdøver i mine tanker konstant. 

Hvad ville du gøre at være i er forhold hvor man efterhånden bare føler sig glemt. 

At på det seksuelle plan er det farvel og godnat kys men derudover intet. 

Hvis det kan hjælpe er du langt fra den eneste der har oplevet dette - der har været op til flere tråde om emnet desværre.

Hvordan er jeres forhold ellers? Hygger I, taler i sammen, er i "kærester" selvom I nu har fået barn? Ellers er det måske et sted at starte for at minde hinanden om, at udover at være forældre så er I også hinandens kærester, fortrolige osv. Det kan være du skal prøve at arrangere noget tid alene (hvis baby er gammel nok til pasning) men uden at der er lagt i kakkelovnen for sex. Din mand skal jo ikke føle sig presset..

Hvis i har prøvet alt det og mere til, så ville jeg overveje at opsøge en sexolog eller parterapeut. Det kan jo være, at der sidder en blokering som din mand ikke selv kender årsagen til.

Og så prøv at lade være med at fokusere på den manglende sex (tag selv trykket) og fokuser i stedet på jeres forhold som en helhed. 

Sikke en øv situation. 

Som sådan synes jeg ikke der er noget galt i hvis sexen går lidt i styr efter fødslen.. det er en stor omvæltning og begge parter skal vænne sig til de nye roller og til at der er en lille baby der kræver opmærksomhed. Så jeg synes egentlig ikke der er noget galt i at i har en seksuel tørperiode. 

MEN, jeg synes det er alvorligt at du skriver at dit selvværd er så dårligt og du mangler anerkendelse og nærhed. Selvfølgelig kan man få de ting gennem sex - men der er jo 100 andre måde man også kan få det på. 

Så hvordan er jeres forhold ellers? Putter i på sofaen? Kysser hinanden hver dag?.. Nusser hinanden? Giver hinanden komplimenter?.. Fordi jeg tror, hvis jeg skal være helt ærligt, at det måske er der problemet ligger.  

Alle forhold er forskellige og ingen slags er bedre end det andet - men hvis du mangler opmærksomhed og nærhed fra din kæreste, så synes jeg egentlig det er et større problem end at I ikke har så meget sex... 

jenny4 skriver:

Hvis det kan hjælpe er du langt fra den eneste der har oplevet dette - der har været op til flere tråde om emnet desværre.

Hvordan er jeres forhold ellers? Hygger I, taler i sammen, er i "kærester" selvom I nu har fået barn? Ellers er det måske et sted at starte for at minde hinanden om, at udover at være forældre så er I også hinandens kærester, fortrolige osv. Det kan være du skal prøve at arrangere noget tid alene (hvis baby er gammel nok til pasning) men uden at der er lagt i kakkelovnen for sex. Din mand skal jo ikke føle sig presset..

Hvis i har prøvet alt det og mere til, så ville jeg overveje at opsøge en sexolog eller parterapeut. Det kan jo være, at der sidder en blokering som din mand ikke selv kender årsagen til.

Og så prøv at lade være med at fokusere på den manglende sex (tag selv trykket) og fokuser i stedet på jeres forhold som en helhed. 

Det skal lige siges det er barn Nr 2 

Jamen vi er gledet lidt ned ad den vej der er hver vores sofa. Prøvede i flere måneder at lade kys være liiiiidt længere mwn han trak sig. Går jeg nøgen rundt er der intet at spore i hans blik, om jeg har gjort lidt ud af mig selv m.m intet 

At undvære sex er fint hvis kys kram og putteri er der i stedet altså føle og mærke hinanden på den måde. Er på p piller nu da den ene af de to gange wfter fødslen var med kondom og ikke ham eller mig så da jeg kom igang med pillerne havde jeg håbet. 

Er der hvor jeg kværner gamle samtaler igennem både mellem mig og ham, men også andre sådan ved at være social hæmsko for mig selv. 

Jeg er til tider helt drænet for energi så går i seng med ungerne til tider, hvilket jo ikke gavner vores tid. 

Det skal så dertil siges at jeg muntret sagde at nu der 14 dage til så det et år siden du har gået i seng med mig ædru. Så skete det også 1 måned efter at jeg havde fået grønt lys af lægen 

Deriblandt putteri føle røre m.m 

De gange jeg stille prøver er endt i gl. Klassikere af kvinde undskyldninger.

Hvordan har du det med dig selv? Altså ikke nødvendigvis udseende men også ellers? Jeg spørger fordi jeg får lidt indtrykket af, at du pt ikke er så glad for dig selv og derfor måske har ekstra behov for din mands opmærksomhed. Og her kommer den onde spiral så ind i billedet - for er du ikke glad for dig selv, så kan det også være svært for din mand at være det, og dermed også at vise det til dig, hvilket gør at du får det værre med dig selv osv osv. Jeg ved ikke om det er tilfældet men det kunne være en del af forklaringen?

Hvordan har din mand det med jeres ændrede forhold? Altså ikke kun sexdelen men også mangel på hengivenhed (eller hvad vi nu skal kalde det). Var det samme udfordring efter jeres første barn? Ser han det også som et problem at I er rykket længere fra hinanden?

Jeg tror jeg ville prøve med en parterapeut. For næsten uanset hvordan du starter dialogen om jeres forhold så bliver du skuffet når han ikke giver/siger de rigtige ting tilbage. 

Og hvis ovenstående omkring selvværd/selvtillid passer, så ville jeg prøve at gøre noget godt for mig selv, sørge for at gøre noget der gør mig glad og giver ny inspiration og energi. Har du nogle hobbyer/fritidsinteresser/veninder du går til? (Og ja jeg ved godt tiden med to børn er sparsom). Og har din mand?

jenny4 skriver:

Hvordan har du det med dig selv? Altså ikke nødvendigvis udseende men også ellers? Jeg spørger fordi jeg får lidt indtrykket af, at du pt ikke er så glad for dig selv og derfor måske har ekstra behov for din mands opmærksomhed. Og her kommer den onde spiral så ind i billedet - for er du ikke glad for dig selv, så kan det også være svært for din mand at være det, og dermed også at vise det til dig, hvilket gør at du får det værre med dig selv osv osv. Jeg ved ikke om det er tilfældet men det kunne være en del af forklaringen?

Hvordan har din mand det med jeres ændrede forhold? Altså ikke kun sexdelen men også mangel på hengivenhed (eller hvad vi nu skal kalde det). Var det samme udfordring efter jeres første barn? Ser han det også som et problem at I er rykket længere fra hinanden?

Jeg tror jeg ville prøve med en parterapeut. For næsten uanset hvordan du starter dialogen om jeres forhold så bliver du skuffet når han ikke giver/siger de rigtige ting tilbage. 

Og hvis ovenstående omkring selvværd/selvtillid passer, så ville jeg prøve at gøre noget godt for mig selv, sørge for at gøre noget der gør mig glad og giver ny inspiration og energi. Har du nogle hobbyer/fritidsinteresser/veninder du går til? (Og ja jeg ved godt tiden med to børn er sparsom). Og har din mand?

 

Jeg kan kun give dig ret i at det ender i en ånd spiral. For mange ting bliver hurtigt negativt ladet i mit hoved. Og bliver ikke rigtig taget helt alvorligt når jeg prøver at åbne mig og tage snakken. Hvilket nok sker hveranden måned

Jeg har meldt mig ind i noget fitness og kom også Afsted et par gange. Men at overskue det hele med den "lille " der skal intet til så sitre jeg og samtidig at køre når de er lagt er jeg grydeklar til at komme i seng. Men det er det jeg bør gøre noget der giver mig glæde og ændre den dumme spiral. 

Han har håndboldt og fodboldt kampe han deltager i. 

Anonym skriver:

Jeg kan kun give dig ret i at det ender i en ånd spiral. For mange ting bliver hurtigt negativt ladet i mit hoved. Og bliver ikke rigtig taget helt alvorligt når jeg prøver at åbne mig og tage snakken. Hvilket nok sker hveranden måned

Jeg har meldt mig ind i noget fitness og kom også Afsted et par gange. Men at overskue det hele med den "lille " der skal intet til så sitre jeg og samtidig at køre når de er lagt er jeg grydeklar til at komme i seng. Men det er det jeg bør gøre noget der giver mig glæde og ændre den dumme spiral. 

Han har håndboldt og fodboldt kampe han deltager i. 

Nu kender jeg jo ikke dit forhold til fitness men for mig ville det ikke være noget der gjorde mig glad - det ikke være endnu en pligt i rækken af "jeg burde også".. 

Nej jeg tænker mere på noget som du har lyst til at lave. For mig er det at ses med veninder (nogle af dem hvor jeg kan brokke mig over kæresten, jobbet osv, få vendt alle tankerne og huske at jeg jo også selv har en aktie i det hele). Det kunne også være sport, men igen har holdsport altid været bedst for mig, da der også er det sociale aspekt. Jeg elsker også at gå til lagersalg og gøre et kup. Så det er vel bare at du skal finde ud af hvad der gør dig glad. Jeg er sikker på, at den energi du får fra det også vil smitte af på din mand, så I kan få startet en god spiral i stedet.

Og hvis det med selvværdet er et større problem end som så, så overvej en psykolog/terapeut/coach der kan hjælpe dig til at fjerne de dårlige tanker.