1. Gangs forældre + bonus mor

Hej alle derude.

Jeg har tænkt en del over, den sidste tid inden lillebror er her. 

Jeg har en dejlig bonussøn på 4 år (han har adresse hos os og ser sin mor ca. Hver anden forlænget weekend) og jeg er 1. Gangs mor med termin D. 18 april. 

Min tanker går på hvordan min bonussøn kommer til at takle det med at skulle være storebror igen.?

Han har en lillesøster som han elsker højt på sin mors side. 

Men hvad med min søn.? Vil han elske ham lige så højt.? Vil han kunne accepterer den forandrig at Far og mig ikke har den samme tid til ham længere.? 

Vil han stadig nyde den tid han er hos os, eller hvad...??? 

Jeg faktisk skyldfølelse over at have sat ham i sådan et dilemma. For nu kan han jo ikke vælge selv, men hvis han kunne hvad så.? Ville han så selv have ønsket sig en lille søskende til.....???

Det næste er, kan jeg være bekendt at "kræve" min "jeg er 1. Gangs mor" tid både alene når Far er på arbejde, men også når han er hjemme sammen med sin største søn (bonussøn)? 

Jeg er bare bange for at jeg ikke for de samme oplevelser som en 1. Gangs mor har, fordi jeg i princippet ikke er det, og så helt alligevel, fordi det er jeg til min egen søn!?? 

Er fyldt til randen med spekulationer...  

Minapril2015 skriver:

Hej alle derude.

Jeg har tænkt en del over, den sidste tid inden lillebror er her. 

Jeg har en dejlig bonussøn på 4 år (han har adresse hos os og ser sin mor ca. Hver anden forlænget weekend) og jeg er 1. Gangs mor med termin D. 18 april. 

Min tanker går på hvordan min bonussøn kommer til at takle det med at skulle være storebror igen.?

Han har en lillesøster som han elsker højt på sin mors side. 

Men hvad med min søn.? Vil han elske ham lige så højt.? Vil han kunne accepterer den forandrig at Far og mig ikke har den samme tid til ham længere.? 

Vil han stadig nyde den tid han er hos os, eller hvad...??? 

Jeg faktisk skyldfølelse over at have sat ham i sådan et dilemma. For nu kan han jo ikke vælge selv, men hvis han kunne hvad så.? Ville han så selv have ønsket sig en lille søskende til.....???

Det næste er, kan jeg være bekendt at "kræve" min "jeg er 1. Gangs mor" tid både alene når Far er på arbejde, men også når han er hjemme sammen med sin største søn (bonussøn)? 

Jeg er bare bange for at jeg ikke for de samme oplevelser som en 1. Gangs mor har, fordi jeg i princippet ikke er det, og så helt alligevel, fordi det er jeg til min egen søn!?? 

Er fyldt til randen med spekulationer...  

Hej søde du 

Undskyld jeg skriver 

Men jeg kan fortælle dig så meget at han glæder sig til at lillebror kommer, og han kommer til at elske lillebror lige så højt som han gør med sin lillesøster. Du skal jo tænke på at lillebror er normal er det er lillesøster jo ikke, han er jo mere hjemme hos jer, og derfor kommer til at kende sin lillebror rigtig godt, sener hen ville han kunne lege men ham som han ikke kan med lillesøster. 

Du er jo på alle måder første gangs mor i og med at lillebror er DIN søn det er dig der skal lære ham at gå, tale osv. 

Der er helt normalt at du vil få et andet bånd til lillemanden da du er hans mor, så du  skal  da også ha alene tid med ham 

Forstår godt hvor du vil hen. Har selv en bonus datter på 5 snart 6, som også har lillebror hjemme hos sin mor, og jeg er også første gangs mor, skal dog have to, og selvom hun gir udtryk for hun glæder sig, er  spørgsmålet, gør hun nu også det. Hun bor godt nok ikke hos os, så situationen er ikke helt den samme, men følelser er den samme tror jeg. 

Men jeg sys godt du kan kræve din alenetid med lillemanden, det er der intet galt i. 

Hej alle derude.

Jeg har tænkt en del over, den sidste tid inden lillebror er her. 

Jeg har en dejlig bonussøn på 4 år (han har adresse hos os og ser sin mor ca. Hver anden forlænget weekend) og jeg er 1. Gangs mor med termin D. 18 april. 

Min tanker går på hvordan min bonussøn kommer til at takle det med at skulle være storebror igen.?

Han har en lillesøster som han elsker højt på sin mors side. 

Men hvad med min søn.? Vil han elske ham lige så højt.? Vil han kunne accepterer den forandrig at Far og mig ikke har den samme tid til ham længere.? 

Vil han stadig nyde den tid han er hos os, eller hvad...??? 

Jeg faktisk skyldfølelse over at have sat ham i sådan et dilemma. For nu kan han jo ikke vælge selv, men hvis han kunne hvad så.? Ville han så selv have ønsket sig en lille søskende til.....???

Det næste er, kan jeg være bekendt at "kræve" min "jeg er 1. Gangs mor" tid både alene når Far er på arbejde, men også når han er hjemme sammen med sin største søn (bonussøn)? 

Jeg er bare bange for at jeg ikke for de samme oplevelser som en 1. Gangs mor har, fordi jeg i princippet ikke er det, og så helt alligevel, fordi det er jeg til min egen søn!?? 

Er fyldt til randen med spekulationer...  

Tror alle forældre der skal have nummer 2 får de tanker: hvad har jeg dog gjort? Hvad vil den store tænke, ødelægger jeg det gode liv vi har osv? Der er du vist absolut ikke 1. Gangs men 2. Gangs 

Vi havde også min mands søn boende da jeg skulle være 1. Gangs mor - han var så endda teenager i hele sin palet af følelser  Jeg var uden tvivl 1. Gangs i forhold til mit famlende forsøg på at være mor til en nyfødt - hvad tøj skal sådan en have på, hvordan ammer man, hvornår skal sådan en sove, hvad laver man med sådan? Men jeg var ikke 1. Gangs i forhold til tiden i familien, jeg kunne ikke tage en dag i sengen med baby, jeg kunne ikke sidde med min mand og tale om bleer fra han kom til vi gik i seng - der skulle aftensmad på bordet hver aften, der skulle ryddes op, der skulle tales om andet end baby, og ja der skulle afholdes en konfirmation 5 uger efter fødslen.

Så nej lyder hårdt, men du får ikke den førstegangs tid som man får når der ikke er andre børn, når man sammen famler sig frem for at blive forældre sammen - din mand/kæreste har jo allerede prøvet det. Men ja du kan sagtens aflevere i børnehave/vuggestue og have din alene tid med baby (gør man også når man er flergangs), du kan hundrede procent 1. Gangs de dage hvor bonus er hos mor. Men du er 2. Gangs på de fleste mråder de dage han er hos jer. Og da jeg er sikker på du holder af din bonus, så vil du opleve det fantastiske som man oplever som flergangs, nemlig at se den store søskende kærlighed spire og selvom 1. Gang som mor er fantastisk så vil jeg sige den varme der spreder sig i kroppen når man oplever søskende elske hinanden er kogende 

Du giver din bonus en gave, og det er ikke synd for ham med mindre du synes det er synd for ham. Nyd at blive mor for første gang samtidig med du får den ekstra bonus også at være "mor" for 2. Gang. 

Jeg selv havde fokus på det jeg mistede, men hellere have fokus på det du får. 

dukke skriver:

Hej søde du 

Undskyld jeg skriver 

Men jeg kan fortælle dig så meget at han glæder sig til at lillebror kommer, og han kommer til at elske lillebror lige så højt som han gør med sin lillesøster. Du skal jo tænke på at lillebror er normal er det er lillesøster jo ikke, han er jo mere hjemme hos jer, og derfor kommer til at kende sin lillebror rigtig godt, sener hen ville han kunne lege men ham som han ikke kan med lillesøster. 

Du er jo på alle måder første gangs mor i og med at lillebror er DIN søn det er dig der skal lære ham at gå, tale osv. 

Der er helt normalt at du vil få et andet bånd til lillemanden da du er hans mor, så du  skal  da også ha alene tid med ham 

Havde næsten regnet med et svar fra dig 

Ja det skal nok gå. 

Nu ville jeg blot lette mit hjerte