Kræsen datter? Eller??

Kære alle.

Vi er herhjemme i et dilemma angående vores datter og hendes spisevaner.

Info: Hun er 2,5 år og går til daglig i vuggestue.

Hun får på madpakken som regel følgende med:

2 skiver rugbrød, med sildepostej, spegepølse og kødpølse
1 snack pølse
1 ostehaps
Agurk
Evt majs eller rosiner
Og 3 slags frugt (banan, melon, druer, æble ell)
En kiks eller et stykke fuldkorns knækbrød

Til morgenmad spiser hun altid pære/banan youghurt med havregryn.

Nu vores dilemma..

Ovenstående ting ryger altid ned, og er ting hun godt kan lide at spise. Men når vi kommer til aftensmaden er det en anden snak...

Som regel er det kun pasta, bådkartofler, brød, agurk, majs og ærter der kan bruges..
Hun spiser stort set aldrig kød (med undtagelse af når vi laver kyllingelår, så spiser hun 3 lår)
Og grøntsager er heller ingen succes...

Vi er bestemt ikke enige herhjemme om hvordan man tackler situationen til aftensmaden hvor vi gang på gang ikke får noget særligt i hende...

Jeg mener at hun selv skal have lov at vælge det hun vil have (blandt det der bliver serveret) og at vi skal acceptere at hun vælger det samme... Og laver vi noget jeg VED hun ikke er til, så sørger jeg for at der er noget på bordet som hun gerne vil have, så hun ikke opdager at der er lavet "særkost" ..

Manden mener at der ikke skal laves noget som helst andet bare fordi hun ikke spiser det vi har tænkt at servere, og gør i øvrigt et stort nummer ud af at få hende til at smage på maden, selvom hun ikke har lyst.... Og som regel smager hun det ikke.. Men vi snakker enormt meget om det..

Hvis hun kommer en time efter og er sulten bliver hun tilbudt et stykke rugbrød med smør.. Her er vi enige...

Hvad gør i andre ?? SKAL de død og pine smage på maden?? Og laver i kun den mad i har planlagt, og så er det bare ærgerligt hvis ikke de små er til det???

Håber på lidt input! Manden er død angst for at hun ender med at blive kræsen og ikke kan spise almindelig mad (og at vi bare gør det værre ved ikke at kræve mere af hende...)

Hilsen herfra!

Min datter er 3 og hun er bare ikke til varm mad.. Hun elsker sin rugbrød og frugt og grønt.. 

Jeg havde SP til hende i går og hun sagde at mange børn ikke gider varm mad og så længe hun fik noget ordentligt at spise resten af tiden skulle jeg ikke gå så højt op i det. 

Derudover er hun lige startet i børnehave og hun er rigtig sulten mellem kl. 16-17.. Så der får hun lov til at spise resten af sin madpakke og lidt andet rugbrød, frugt eller grønt hvis der er behov og så spiser hun kun meget lidt aftensmad. Men SP sagde at hun synes det var rigtig fint fordi hun jo så fik mad når hun havde brug for det. 

Min datter er knap et år så kan ikke hjælpe så meget men herhjemme har vi den holdning at det tager en voksen 15 forsøg med en ny smag før man kan lide den så der skal smages på maden. Hvis barnet så smager og stadig ikke vil have det jamen så kan hun få en rugbrød. 

Hvis vi laver noget vi ved hun ikke kan lide jamen så får hun også en Skive rugbrød ellers ville jeg forsøge at undgå det

Her i huset skal man smage på maden, og så tager vi den derfra. Jeg synes det er almindelig høflighed at smage på det der serveres og så har smagsløgene det jo med at ændre sig. Tror lidt at det til tider er blevet vane/indbildning og sige "det kan jeg ikke lide". Jeg respektere at ungerne sige fra - når de har smagt og så kan vi evt finde rugbrød eller lign.

Anonym skriver:

Kære alle.

Vi er herhjemme i et dilemma angående vores datter og hendes spisevaner.

Info: Hun er 2,5 år og går til daglig i vuggestue.

Hun får på madpakken som regel følgende med:

2 skiver rugbrød, med sildepostej, spegepølse og kødpølse
1 snack pølse
1 ostehaps
Agurk
Evt majs eller rosiner
Og 3 slags frugt (banan, melon, druer, æble ell)
En kiks eller et stykke fuldkorns knækbrød

Til morgenmad spiser hun altid pære/banan youghurt med havregryn.

Nu vores dilemma..

Ovenstående ting ryger altid ned, og er ting hun godt kan lide at spise. Men når vi kommer til aftensmaden er det en anden snak...

Som regel er det kun pasta, bådkartofler, brød, agurk, majs og ærter der kan bruges..
Hun spiser stort set aldrig kød (med undtagelse af når vi laver kyllingelår, så spiser hun 3 lår)
Og grøntsager er heller ingen succes...

Vi er bestemt ikke enige herhjemme om hvordan man tackler situationen til aftensmaden hvor vi gang på gang ikke får noget særligt i hende...

Jeg mener at hun selv skal have lov at vælge det hun vil have (blandt det der bliver serveret) og at vi skal acceptere at hun vælger det samme... Og laver vi noget jeg VED hun ikke er til, så sørger jeg for at der er noget på bordet som hun gerne vil have, så hun ikke opdager at der er lavet "særkost" ..

Manden mener at der ikke skal laves noget som helst andet bare fordi hun ikke spiser det vi har tænkt at servere, og gør i øvrigt et stort nummer ud af at få hende til at smage på maden, selvom hun ikke har lyst.... Og som regel smager hun det ikke.. Men vi snakker enormt meget om det..

Hvis hun kommer en time efter og er sulten bliver hun tilbudt et stykke rugbrød med smør.. Her er vi enige...

Hvad gør i andre ?? SKAL de død og pine smage på maden?? Og laver i kun den mad i har planlagt, og så er det bare ærgerligt hvis ikke de små er til det???

Håber på lidt input! Manden er død angst for at hun ender med at blive kræsen og ikke kan spise almindelig mad (og at vi bare gør det værre ved ikke at kræve mere af hende...)

Hilsen herfra!

Herhjemme har vi en frøken som ikke spiser kød og det accepterer vi. Hun kan godt lide det og jeg foretrækker at hun smager på det, men jeg tvinger hende ikke da jeg tror på, at det kun gør situationen værre end den er. 

Jeg laver ikke særmad. Der er det på bordet som der er medmindre det er steaks som jeg ved hun slet ikke kan tygge  

Hun spiser somregl kun pasta, ris eller kartofler og det er okay for mig. Bare der kommer noget ned. 

Men det er sjovt som mad kan gøre forældre urolig

Mad er en stor del af en for uden mad ja så funker vi ikke 100%

men vores dreng er 5år nu og han spiser stadig ikke de største mængder kød...

men vi fandt ud af pølser i små stykker var et hit skinke strimler kylling tern osv... vi har prøvet alt for at få noget i ham så vi kunne få hans vægt til at stige

og nu spiser han dog lidt kød ind i mellem så det er kæmpefremskridt forhold til hvordan det har været

Her har jeg en dreng på 5 ( okt ) som ikke så gerne spiser varmt mad, hvis er det ganske få ting. Han spiser ikke så gerne kød, slet ikke noget mad som er blandet ( sovs / kød ) ikke grønsager, men gerne frugt ( og gulerødder , slik ærter ) tja ofte består hans mad af boller med nutella , madpakke ( rugbrød ) boller / frugt og med lidt hel aftensmad. Jeg har valgt kke at have fokus på hvad han spiser, han bliver tilbudt vores mad. Men acceptere e nej og gir ham de han ønske. Jeg vil IKKE lave mad situationer til en kamp. Han er nu så små begyndt at ville smage på nye ting, og hele tiden rykker han sig. Hans spsevaner er sikkert langt fra normalen, men sådan virker de for os. 

Hvis jeg laver mad jeg ved de ikke kan lide, sørger jeg for at der er noget jeg ved at de kan lide - og så skal de i øvrigt smage på maden, inden de siger at de ikke kan lide den.

Vil de ikke spise noget jeg ved de kan lide, er der ingen mad senere, men hvis de har prøvet noget nyt og måske ikke spist så meget og de bliver sultne, får de et stykke rugbrød med leverpostej.

Jeg gør fuldstændig som dig - lader hende vælge selv, hvad hun vil have. Og sørger for at der er noget hun kan lide, som mætter. Ofte koger jeg f.eks fuldkornspastaskruer til, hvis jeg ikke tror, at der er noget hun gider. 

Jeg opfordrer hende til at smage, men tvinger hende ikke, og spørger også kun en enkelt gang. 

Hun får så altid tilbudt yoghurt med havregryn før hun skal sove.

Jeg tror at man kan blive mere kræsen af, at der bliver gjort et for stort cirkus ud af spisesituationen, og af at blive presset til at smage.

Det lyder som om I altid giver det samme med i madpakken? Hvis det er rigtigt, ville jeg nok ændre lidt på det. Som aftensmaden: sørge for at der er noget, som I ved, hun kan lide, og så variere lidt mere. Min (godt 2) får ofte grøntsager mm fra aftensmaden med, eller andet grønt som ikke nødvendigvis er noget hun spiser herhjemme. Selvom noget af det kommer med hjem igen, så har hun måske bidt lidt i det - og dermed også fået smagen af det. Og så spiser hun det måske en dag.