Stor sorg i hverdagen:/

Hey alle.

det er godt nok laaaang tid siden jeg har lavet et indlæg her!

Men jeg har brug for lidt råd...

jeg har en datter på 4,5 og 2,5.

Den mindste af mine piger har fra dag 1 i vuggestuen været meget ked når hun blevet afleveret. Og græder næsten hver gang jeg skal gå i perioder kan det være værre end andre dage og nogle dage er hun selvfølgelig også glad. Men vi er nu igen kommet til en så slem periode, at jeg er nød til at hente hende tidligt hver dag, fordi hun er så ked af det at personalet ike kan trøste hende og hun kalder hele tiden på mig.

vi har prøvet alt, både at have noget trygt med hjemmefra, at jeg bliver lidt før jeg går. Samt at sige bestemt farvel. Alle de metoder som har virket på andre børn. Vi er faktisk nåede der hvor vuggestuen rent faktisk har meldt ud at de ikke ved hvad de skal gøre mere. Så der indkaldes til samtale. 

Vi har idag luftet tanken og børne psykolog, men ved ikke om hun er for ung? Det er lidt svært at finde noget på nettet om det. Er der nogle der har erfaringer med dette?

hun er også meget syg, altså med feber og virusser, det er ofte hun bliver syg også selvom hun er på antibiotika. Hun har været i et forløb på en børne klinik, og de har lavet diverse test og prøver og kan intet finde på hende. Og mener at det er noget hun vokser fra. Men det er hvert måned hun er syg med noget, i vintertiden kan det være hver uge...

Hun er ellers en normal glad pige herhjemme og hænger ikke på mig, men har det klart bedst hvis jeg er hjemme, hvilket jeg jo ikke altid kan være.

håber der er nogle med lidt erfaring at dele...

Kimfrit25 skriver:

Hey alle.

det er godt nok laaaang tid siden jeg har lavet et indlæg her!

Men jeg har brug for lidt råd...

jeg har en datter på 4,5 og 2,5.

Den mindste af mine piger har fra dag 1 i vuggestuen været meget ked når hun blevet afleveret. Og græder næsten hver gang jeg skal gå i perioder kan det være værre end andre dage og nogle dage er hun selvfølgelig også glad. Men vi er nu igen kommet til en så slem periode, at jeg er nød til at hente hende tidligt hver dag, fordi hun er så ked af det at personalet ike kan trøste hende og hun kalder hele tiden på mig.

vi har prøvet alt, både at have noget trygt med hjemmefra, at jeg bliver lidt før jeg går. Samt at sige bestemt farvel. Alle de metoder som har virket på andre børn. Vi er faktisk nåede der hvor vuggestuen rent faktisk har meldt ud at de ikke ved hvad de skal gøre mere. Så der indkaldes til samtale. 

Vi har idag luftet tanken og børne psykolog, men ved ikke om hun er for ung? Det er lidt svært at finde noget på nettet om det. Er der nogle der har erfaringer med dette?

hun er også meget syg, altså med feber og virusser, det er ofte hun bliver syg også selvom hun er på antibiotika. Hun har været i et forløb på en børne klinik, og de har lavet diverse test og prøver og kan intet finde på hende. Og mener at det er noget hun vokser fra. Men det er hvert måned hun er syg med noget, i vintertiden kan det være hver uge...

Hun er ellers en normal glad pige herhjemme og hænger ikke på mig, men har det klart bedst hvis jeg er hjemme, hvilket jeg jo ikke altid kan være.

 

håber der er nogle med lidt erfaring at dele...

Hvor er det synd for din lille pige, det må også være rigtig hårdt for dig, intet er bare værre end når ens børn ikke har det godt, jeg har desværre ingen guldkorn til dig, men nu bliver din tråd da oppet 

til dig, hold ud.

Monica 

Ikke fordi jeg skal gøre mig klog på noget, men har du overvejet MBL-mangel? 

http://www.mbl-mangel.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=110&Itemid=107

Det kunne jo være hun var så ked af det fordi det gør ondt, men at hun ikke kan sætte ord på?

Jeg føler med dig. 

Troldemommi skriver:

Hvor er det synd for din lille pige, det må også være rigtig hårdt for dig, intet er bare værre end når ens børn ikke har det godt, jeg har desværre ingen guldkorn til dig, men nu bliver din tråd da oppet 

til dig, hold ud.

Monica 

Hvor er du sød  1000 tak

eirene skriver:

Ikke fordi jeg skal gøre mig klog på noget, men har du overvejet MBL-mangel? 

 

http://www.mbl-mangel.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=110&Itemid=107

Det kunne jo være hun var så ked af det fordi det gør ondt, men at hun ikke kan sætte ord på?

 

Jeg føler med dig. 

 

Nej det har jeg ikke, har aldrig hørt om det før, men måske man skulle prøve at hører lægen om det. 

Men jeg tænker på om det er noget børneklinikken kan have overset ?

men det vil i hvertfald være noget jeg undersøger tak skal du have !

Kimfrit25 skriver:

Nej det har jeg ikke, har aldrig hørt om det før, men måske man skulle prøve at hører lægen om det. 

Men jeg tænker på om det er noget børneklinikken kan have overset ?

men det vil i hvertfald være noget jeg undersøger tak skal du have !

Det er vist ikke så udbredt, så det vil være det første de kigger efter. Men kender en der har lidt af det og det har ikke været sjovt.

Men jeg synes da du må holde fast i at de må undersøge hende noget mere. 

Kunne der være en mulighed at skifte hende til dagpleje hvor der ikke er så mange andre børn og hvor den voksne har bedre mulighed for at give tryghed til hende?

Puha, det lyder hårdt for både din lille pige og for dig 

Kunne det være at hun "bare" ikke trives i institutionen?

Din beskrivelse lyder meget som min søn dengang (13 mdr og sensitiv) og der skulle et skift til for det  ændrede sig (fra DP til Vuggestue) 

jenny4 skriver:

Kunne der være en mulighed at skifte hende til dagpleje hvor der ikke er så mange andre børn og hvor den voksne har bedre mulighed for at give tryghed til hende?

Hun går allerede i en lille institution hvor de er 4 pædagoger til 11 børn. 

Hun har fast en pædagog, som hovedsagligt tager sig af hende, fordi hun har det svært  

Kimfrit25 skriver:

Hun går allerede i en lille institution hvor de er 4 pædagoger til 11 børn. 

Hun har fast en pædagog, som hovedsagligt tager sig af hende, fordi hun har det svært  

Jeg ville heller ikke skifte - i en dp er der da først risiko for at der ikke er tid til omsorg til et ekstra følsomt barn .

En enkelt person kan jo ikke smide alt andet og kun koncentrere sig om et enkelt barn.

Hun lyder som min søn og her hjalp det med børste terapi ,korte dage og meget fri . 

Og så fik han meget omsorg 1 til 1 ved at hans primær pædagog gik alene med ham når det blev for meget for ham -

Stille og roligt vendte det og efter en forlængelse i vuggestuen på 3 mdr har vi nu en glad lille dreng der er klar til bh . Han er stadig følsom og sensetiv og det er de meget obs på at imødekomme i bh .Men han har haft brug for tid og forståelse for at komme der til ,men det lyder til at jeres vs er obs på din datter og det er det første skridt