Seperationsangst? Gensyn???? HJÆLP

Min søn på 9 mdr er startet i dagpleje her 1 februar.. Der er dog en ting der går mig meget på, og som undrer mig meget.

Når jeg afleverer ham om morgenen, kysser jeg ham farvel og vinker, men Marius reagerer slet ikke - fortrækker ikke en mine.

Når jeg kommer for at hente ham og vil sige hej, ænser han mig ikke - uanset hvad jeg gør, han vil hellere lege videre eller hvad han er i gang med. Nogengange kravler han hen til mig og vil op, men han kigger slet ikke på mig eller smiler til mig eller noget...

Det bekymrer mig utroligt meget - har han mon en dårlig tilknytning? :-( Han har heller ingen tegn på seperationsangst udenfor dagplejen. Jeg ville kunne aflevere ham til hvem som helst  fremmed og gå, uden han sagde en lyd...

Bør jeg være bekymret?

Det skal siges at han er MEGET glad for at være i dagplejen. Det er en virkelig glad dreng jeg henter hver dag, og han elsker at der sker noget omkring ham, og han mærke på ham at han er træt på en helt anden måde end når jeg har ham herhjemme, så det er jo dejligt, og mange siger: nyd dog at han ikke skriger når du går!" - og det ville jeg også gerne, men det er svært når han ikke engang viser glæde over at se mig når jeg kommer tilbage igen... det samme sker herhjemme hvis far har passet - han er ligeglad
Øv hvor er jeg bekymret og har dårlig samvittighed over hvis han ikke føler sig ordentligt knyttet til mig

Så ja: Bør jeg være bekymret?

missehxx skriver:

Min søn på 9 mdr er startet i dagpleje her 1 februar.. Der er dog en ting der går mig meget på, og som undrer mig meget.

Når jeg afleverer ham om morgenen, kysser jeg ham farvel og vinker, men Marius reagerer slet ikke - fortrækker ikke en mine.

Når jeg kommer for at hente ham og vil sige hej, ænser han mig ikke - uanset hvad jeg gør, han vil hellere lege videre eller hvad han er i gang med. Nogengange kravler han hen til mig og vil op, men han kigger slet ikke på mig eller smiler til mig eller noget...

Det bekymrer mig utroligt meget - har han mon en dårlig tilknytning? :-( Han har heller ingen tegn på seperationsangst udenfor dagplejen. Jeg ville kunne aflevere ham til hvem som helst  fremmed og gå, uden han sagde en lyd...

Bør jeg være bekymret?

Det skal siges at han er MEGET glad for at være i dagplejen. Det er en virkelig glad dreng jeg henter hver dag, og han elsker at der sker noget omkring ham, og han mærke på ham at han er træt på en helt anden måde end når jeg har ham herhjemme, så det er jo dejligt, og mange siger: nyd dog at han ikke skriger når du går!" - og det ville jeg også gerne, men det er svært når han ikke engang viser glæde over at se mig når jeg kommer tilbage igen... det samme sker herhjemme hvis far har passet - han er ligeglad
Øv hvor er jeg bekymret og har dårlig samvittighed over hvis han ikke føler sig ordentligt knyttet til mig

Så ja: Bør jeg være bekymret?

Nej, jeg ville ikke være nervøs. Det betyder at han er rigtig tryg.. Nogen børn har det svært ved at blive afleveret hos andre, nogen har ik. Så længe han er glad..

Han oplever så mange ting, og det er så nyt for ham.

Jeg ville hellere blive bekymret, hvis han skreg hver gang du tog ham op.

Som andre sig, nyd at han ikke skriger, nyd at du har en dreng der er tryg(ikke bange for fremmede).

Og som sagt seprationsalder er omkring 10måneder(ved godt det kan være forskelligt fra barn til barn). Han er stadigvæk lille.

missehxx skriver:

Min søn på 9 mdr er startet i dagpleje her 1 februar.. Der er dog en ting der går mig meget på, og som undrer mig meget.

Når jeg afleverer ham om morgenen, kysser jeg ham farvel og vinker, men Marius reagerer slet ikke - fortrækker ikke en mine.

Når jeg kommer for at hente ham og vil sige hej, ænser han mig ikke - uanset hvad jeg gør, han vil hellere lege videre eller hvad han er i gang med. Nogengange kravler han hen til mig og vil op, men han kigger slet ikke på mig eller smiler til mig eller noget...

Det bekymrer mig utroligt meget - har han mon en dårlig tilknytning? :-( Han har heller ingen tegn på seperationsangst udenfor dagplejen. Jeg ville kunne aflevere ham til hvem som helst  fremmed og gå, uden han sagde en lyd...

Bør jeg være bekymret?

Det skal siges at han er MEGET glad for at være i dagplejen. Det er en virkelig glad dreng jeg henter hver dag, og han elsker at der sker noget omkring ham, og han mærke på ham at han er træt på en helt anden måde end når jeg har ham herhjemme, så det er jo dejligt, og mange siger: nyd dog at han ikke skriger når du går!" - og det ville jeg også gerne, men det er svært når han ikke engang viser glæde over at se mig når jeg kommer tilbage igen... det samme sker herhjemme hvis far har passet - han er ligeglad
Øv hvor er jeg bekymret og har dårlig samvittighed over hvis han ikke føler sig ordentligt knyttet til mig

Så ja: Bør jeg være bekymret?

Vælger også at tro at det er fordi han er tryg og du/i har givet ham en god og tryg start.

Isabella var også sådan da hun var lille. Jeg var den eneste i min mødregruppe der kunne "forlade" mit barn, forlade rummet, gå ud og tisse uden at hun reagerede. Og jeg tænkte også og oprettede faktisk en tråd herinde om, om hun overhovedet kunne lide mig 

Og hun har aldrig været bange for fremmede eller sagt noget til at komme over til andre, så jeg vælger bare at tro at hun er tryg og sikker og derfor ikke frygter noget ved af jeg forlader hende, fordi hun ved jeg kommer igen.

Tror det er det samme der gælder din dreng. 

Du skal ikke være bange for at han ikke er knyttet til dig.