Forskellen fra 1 til 2 barn?

Det skal lige siges at jeg IKKE planlægger flere børn før om nogle år  vi kæmper stadig med følgerne der kommer med et præmatur barn.

Det har jo været rigtig hårdt, ENDELIG efter 4 måneders konstante græde ture og ture til læger og sygehuse, indlæggelser osv, ligner det at der er ved at komme ro på hendes mave. Det eneste vi kæmper med nu er at vi skal bruge 6 timer på at få hende til at sove, da vi vugger og vugger, men så snart vi putter - så græder hun, og det starter forfra - så hvis jeg er heldig sover jeg kl 2 om natten 

Men men men, min kæreste VIL jo gerne have flere børn om 3 års tid tænker vi, og så sad vi og snakkede om det. Hvad var de største forskelle, fordele og ulemper, da i gik fra 1 til 2 børn? 

Nu har jeg selv 2 kolik børn , keg synes det hårdeste var at den lille først sov mellem kl 01-02 om natten og sen store så var frisk og klar kl 7-7 stykker . 

De første 4 måneder var hårde grundet nul søvn , keg sov max 5 timer i døgnet jeg lignede en omvandrende zombi .. 

Men når det er sagt så bliver alting nemmere for hver dag der går 

- At jeg aldrig føler jeg har tid nok med hver især. før intens kærlighed/tid/omsorg til det ene. en lille lykke bobbel.

nu afhænger det af den anden. der skal passes 2 ind.

da de var helt små "var jeg ved at dø' af dårlig samvittighed. når -baby ny- græd kunne jeg kun tage af mig hende når barn 2 var ok også, og omvendt. hvor jeg ved kun ét barn, var der med det samme.

- at børn er forskellige og der skal gøres ting på nye måder

- at 80% af tiden så er jeg fredsforhandler og konfliktløser imellem dem

mange ting er også mere fantastiske... deres kærlighed (20% af tiden) er unik. nemt når de så er gode venner og leger sammen

det er en fantastisk følelse at kigge på 2 vidt forskellige børn men som er samme kød og blod..

Vi har pseudo tvillinger så synes det hårdeste var at have to babyer på hver deres niveau at tage hensyn til. 

Vi synes først udfordringerne er kommet med nr 3 da der ikke er hænder nok. 

Vi har pseudo tvillinger så synes det hårdeste var at have to babyer på hver deres niveau at tage hensyn til. 

Vi synes først udfordringerne er kommet med nr 3 da der ikke er hænder nok. 

Husker det ikke som hårdt, men nu var lillebror også en nem baby.

Men jeg husker logistikken, den dårlige samvittighed og misundelse på min veninde som var førstegangsmor på samme tid. Skulle jo hver dag ud af døren og ned med min datter, eller i hvert fald mange dage. Jeg ville også gerne hente tidligt, men så skulle det også lige passe ind i sove og spise rytme. Jeg kunne ikke bare lade hjemmet sejle for fik min datter hjem, skulle til rytmik med hende, skulle.... Havde ikke den tid til bare at blive i sengen og nyde min baby, og havde heller tid til at gå ud i det blå med den store.

men trods alt logistikken så er det at blive mor til to børn, flere børn fantastisk. At se søskendekærligheden vokse gør mig mere varm inden i end noget so helst andet. En ting er kærligheden mellem mor og barn, men kærligheden mellem søskende er som mor (og sikkert også far) så fantastisk

mortilsilke skriver:

Det skal lige siges at jeg IKKE planlægger flere børn før om nogle år  vi kæmper stadig med følgerne der kommer med et præmatur barn.

Det har jo været rigtig hårdt, ENDELIG efter 4 måneders konstante græde ture og ture til læger og sygehuse, indlæggelser osv, ligner det at der er ved at komme ro på hendes mave. Det eneste vi kæmper med nu er at vi skal bruge 6 timer på at få hende til at sove, da vi vugger og vugger, men så snart vi putter - så græder hun, og det starter forfra - så hvis jeg er heldig sover jeg kl 2 om natten 

 

Men men men, min kæreste VIL jo gerne have flere børn om 3 års tid tænker vi, og så sad vi og snakkede om det. Hvad var de største forskelle, fordele og ulemper, da i gik fra 1 til 2 børn? 

Fordelene er klart at man har en anden praktisk viden man ik havde med nr 1. Man er ikke så usikker og man hviler mere i mor rollen syntes jeg. 

Jeg ser ingen rigtige ulemper i nr 2 men har heller aldrig set 1 enkelt barn som en mulighed. Jeg tænker at det er hårdt i perioder lige så vel som det er med 1 barn. Det er flere praktisk ting man ska ha styr på og logistikken er os lidt en anden men tænker ik det er dobbelt så hårdt eller noget.

Der er 22 mdr mellem vores og syntes det første år var nemmest. Nu bliver lillebror snart 2 og nu begynder konflikterne og de rigtige prøvelser ka jeg godt mærke

Da jeg fik nummer 2 var storebror 3,5 år..
Han forstod derfor en del mere end hvis det nu var et 2 årigt barn der skulle være storebror..
Den største og hårdeste del af at blive mor til to var den dårlige samvittighed, som jeg havde i starten.. Jeg følte at jeg skubbede min store dreng væk, og at jeg ikke havde samme tid til ham mere - og det havde jeg jo heller ikke!
Jeg frygtede sådan for søskendejalousi, men storebror ELSKER og ELSKEDE sin lillesøster fra dag 1, så der har ALDRIG og jeg mener virkelig ALDRIG været noget jalousi imellem dem. Storebror accepterede ligesom bare at lillesøster var kommet til.

En anden stor ting at vænne sig til, var bestemt tid i hverdagen! Der kom pludselig to der skulle sørges for, og jeg havde glemt hvordan det var at have en baby, som absolut ingenting kan selv.
De første baby-måneder gik, lillesøster er nu 8 måneder, og der er ligesom kommet rutine i den nu.. Det er SÅ dejligt, og jeg vil våge og påstå at det faktisk næsten er nemmere med to nu - fordi de underholder hinanden!
Og JA - man kan SAGTENS elske 2 børn lige højt (endnu en af mine bekymringer fra før jeg fik nummer 2 )

Årh jeg synes det er fantastisk at have to børn. Der er knap tre år mellem dem og den yngste er nu 19 mdr. De er rigtigt begyndt at lege sammen nu og har en masse hyggelige stunder!

det værste var da jeg var på barsel og skulle aflevere den store. Den mindste kunne naturligvis ikke sidde i cykelstol, så gik 4 km hver dag for at få hentet og bragt hende. Det var skide upraktisk

endvidere var det hårdt endelig at have fået en pige der var så selvhjulpen og pludselig blive bombet tilbage til babystadiet - man var lige begyndt at have mere frihed

Jeg synes på ingen måde det er hårdere at have 2 børn. Jeg havde forberedt mig på at det ville være dobbelt så hårdt, det er det heldigvis ikke

Det eneste jeg synes har været hårdt er den dårlige samvittighed over for storesøster, jeg synes det var så snydt for hende at mor sad i sofaen og ammede HELE tiden.

Begge mine piger er " forholdsvis " nemme børn og storesøster er så god ved lillesøster