Endelig blev Signe feberfri igen og har i dag været lige så fuld af spillopper, som hun plejer. Skønt!
Dagen gik med gymnastikopvisning i Ulstedhallen, hvor Sebastian skulle være med. Pigerne blev hjemme og blev passet af bedstemor, og det gik bare så fint, selvom Nanna plejer at være totalt mor-pylret og bange for andre mennesker. Det går åbenbart helt fint, når jeg ikke er der.
Gymnastikken gik godt. Der var mange søde børn, men hvor er det egentlig utroligt, så meget man er ved at revne af stolthed bare fordi ens egen unge er med i en indmarch!!!?! Og den blev ikke mindre, da det blev hans tur til at lave gymnastik - især ikke, da han stod højt oppe på nogle skumklodser og skulle hoppe ned på en luftpude, og inden kiggede ned mod os og råbte så højt han kunne: SE MOR! så hele halen grinede. Hold op, hvor er han dejlig :D
Knus Line - der holder mig svævende ved tanken om mine fantastiske børn, mens jeg nu vil gå ned og rydde op efter aftensmaden... og rydde op pga. gæster imorgen... og lade være med at tænke på at jeg er pseudo-alenemor den næste uge, hvor manden kun er hjemme og spise/putte børn søndag pga. arbejde og motorcykelkørekort... suk...
Anmeld