NF 1:254, Moderkage-biopsi, i tvivl

Vi var til Nakkefoldsscanning i fredags. Jeg frygtede egentligt kun for om baby var i live, det var den. Og han/hun sparkede og slog livligt ud efter scanneren når den prikkede til maven for at undersøge ham/hende. 

Desværre fik vi en risiko vurdering der hed 1:254 og blev i den forbindelse tilbudt moderkage biopsi for at få udredt om baby er syg. 

- Da vi/jeg sad sammen med lægen var jeg ikke et eneste sekundt i tvivl om, at selvfølgelig vil vi have lavet en biopsi med en risiko på ½-1% risiko med efterfølgende abort. Og vi fik en akut tid til biopsi på mandag.

Men nu efter vi er kommet hjem og jeg hele lørdag snakkede med min mor, mand osv. om det hele er jeg egentligt ikke bange. 

Jeg er ikke bange for om baby fejler noget, men tilgengæld er jeg pludselig meget mere bange for biopsien og den efterfølgende abort risiko. (som velogmærket er super lav)

Er der nogen herinde som har takket nej til tilbuddet, hvad var din/jeres grund til det ? 

Og til jer der måske har sagt ja, hvordan var jeres forløb?

Jeg takkede ja da mit tal var lavere. Den var ikke så slem, self var jeg med bekymring og den var da ikke smertefri. Men de var så søde og forklarende dem der lavede den. Og der var så heldigvis ingenting  

Jeg blev sendt til større sygehus da der hvor jeg bor ikke laver den. Vi kom ind, blev scannet og hun vurderede hvir den skulle laves osv. Forklarende hele vejen igennem. Lavede biopsien og efterfølgende kom scannet igen og så ud på gangen og ligge i 15-20 min. Og så kunne vi tage hjem. Det "værste" er nu ventetiden på svaret

Jeg har heldigvis ikke selv prøvet det. Men prøv at tænke over at DU skal føde 254 babyer førend risikoen hed 1:1, måske kan det hjælpe på din beslutning...?

Vi takkede nej - på trods af lavere tal. Risikoen for abort var højere end risikoen for at noget var galt. Og vi havde kæmpet i flere år for overhovedet at blive gravid - så risikoen tog vi med (begge gange). 

Vi har noget familie hvor det var 1:100 de takkede ja, i dag har de en sund og rask lige på 2 år. Dengang var de uenige om de skulle have den, men da manden selv er opvokset men en handicappet bror, ville han gerne have den så kvinden gik med til det selvom hun var i mod. 

Jeg vik side at ja de havde 1:100 men deres datter er jo sund og rask, så jeg ville takke nej 

Jeg har fået den lavet, dog ikke grundet lavt tal, men grundet væskeansamling omkring tarmene på fosteret. 

Det er super ubehageligt at få den taget, men synes helt sikkert det var det værd. Ventetiden er den værste, men synes de er super hurtige til at få det afklaret

missyM skriver:

Vi var til Nakkefoldsscanning i fredags. Jeg frygtede egentligt kun for om baby var i live, det var den. Og han/hun sparkede og slog livligt ud efter scanneren når den prikkede til maven for at undersøge ham/hende. 

Desværre fik vi en risiko vurdering der hed 1:254 og blev i den forbindelse tilbudt moderkage biopsi for at få udredt om baby er syg. 

- Da vi/jeg sad sammen med lægen var jeg ikke et eneste sekundt i tvivl om, at selvfølgelig vil vi have lavet en biopsi med en risiko på ½-1% risiko med efterfølgende abort. Og vi fik en akut tid til biopsi på mandag.

Men nu efter vi er kommet hjem og jeg hele lørdag snakkede med min mor, mand osv. om det hele er jeg egentligt ikke bange. 

Jeg er ikke bange for om baby fejler noget, men tilgengæld er jeg pludselig meget mere bange for biopsien og den efterfølgende abort risiko. (som velogmærket er super lav)

 

Er der nogen herinde som har takket nej til tilbuddet, hvad var din/jeres grund til det ? 

Og til jer der måske har sagt ja, hvordan var jeres forløb?

 

Jeg takkede ja. Endte med en fostervandsprøve  fordi hun lå i vejen. Hvad angår risikoen sagde min læge den for ham var hypotetisk. Han havde i 20 år ikke oplevet  nogen aborterede  ved det. 2 dage efter prøven fik vi svar på downs og efter 14 dage på resten  af chromosomerne.  Synes ikke det gjorde ondt eller var slemt. 

Jeg fik 1:93. Vi sagde ja tak - efter de samme overvejelser, som I gør jer. Risikoen er så forsvindende lille, og jeg kunne ikke gå resten af graviditeten og spekulere på, om vi ville have fået at vide at der var noget galt, som vi så ikke havde fået besked om.

Tak for alle jeres svar, efter at have læste jeres begrundelser og historier er jeg nok i den tanke at "ja, det er det rigtige valg" og ja ½-1 % chance for abort. Den er stadig meget meget lille så selvfølgelig vil jeg hellere det end at gå resten af graviditeten og spekulere i om den kan være handicappet eller have hjertefejl. 

Jeg har for 1,5 år siden været gået ned med depressiv angst. Og jeg tror egentligt bare det er en rest angst der gør mig kuk her i tiden. fordi jeg bare er så glad for selve baby og graviditeten at jeg næsten ikke tør bare nyde det .. 

om smerter i forbindelse med vævprøve. Ja jeg har selv arbejdet på urologisk afdeling og har været støttepædagog ved en del biopsier og har lagt hånd til mange krafter i forbindelse med den smerte. 

Men for mig er smerter fuldstændig ligegyldige for det kommer man over. Det der fylder er frygten. 

Tak for alle jeres svar

Valgte i at få kønnet af vide ved prøven ?