Donorbarn - har allerede et barn

Jeg overvejer meget kraftigt at få et donorbarn. 

Jeg har i forvejen en dejlig søn på to år og kan mærke, at jeg har "mere mor i mig". Jeg er ikke sammen med min søns far, men de ses et par gange om ugen.

Jeg vil gerne give min søn en søster eller en bror, men er lidt bekymret for, at der vil være et barn, der har en far og et barn, der ikke har en far. Donorbarnet vil jo se, at storebror laver ting sammen med sin far, osv. 

Er der nogen, der er i en lignende situation og har nogle erfaringer, de vil dele?

Hvorfor ikke vente og se om MANDEN dukker op? 

Lozier skriver:

Jeg overvejer meget kraftigt at få et donorbarn. 

Jeg har i forvejen en dejlig søn på to år og kan mærke, at jeg har "mere mor i mig". Jeg er ikke sammen med min søns far, men de ses et par gange om ugen.

Jeg vil gerne give min søn en søster eller en bror, men er lidt bekymret for, at der vil være et barn, der har en far og et barn, der ikke har en far. Donorbarnet vil jo se, at storebror laver ting sammen med sin far, osv. 

Er der nogen, der er i en lignende situation og har nogle erfaringer, de vil dele?

 

 

Må jeg være så fræk at spørge hvor gammel du er? Jeg synes det er relevant at vide hvor mange "gode" år du har tilbage til at finde en mand og få småsøskende til din søn med! 

Jeg tror som udgangspunkt at børn har godt af at have to forældre! Men jeg synes bestemt også at enlige kvinder der nærmer sig en alder hvor chancen for en graviditet på gammeldags manér bliver mærkbart mindre, som har økonomi,  overskud og plads (i hjertet ikke nødvendigvis fysisk) skal kaste sig ud i det! 

At barnet i så fald ikke vil få en far mener jeg sagtens at man kan forklare barnet når de begynder at stille spørgsmål! "Mor havde så meget kærlighed at jeg gerne ville dele det med et barn mere og derfor fik jeg dig alene!"-agtigt

MHB skriver:

Må jeg være så fræk at spørge hvor gammel du er? Jeg synes det er relevant at vide hvor mange "gode" år du har tilbage til at finde en mand og få småsøskende til din søn med! 

Jeg tror som udgangspunkt at børn har godt af at have to forældre! Men jeg synes bestemt også at enlige kvinder der nærmer sig en alder hvor chancen for en graviditet på gammeldags manér bliver mærkbart mindre, som har økonomi,  overskud og plads (i hjertet ikke nødvendigvis fysisk) skal kaste sig ud i det! 

At barnet i så fald ikke vil få en far mener jeg sagtens at man kan forklare barnet når de begynder at stille spørgsmål! "Mor havde så meget kærlighed at jeg gerne ville dele det med et barn mere og derfor fik jeg dig alene!"-agtigt

Jeg er 38 år, så jeg har ikke oceaner af tid til at møde en mand :-)

Nu så jeg lige din alder.. Ja så har du jo, som du selv er inde på, ikke meget tid tilbage.. Når det er sagt synes jeg personligt ikke at donorbørn er vejen frem, men hvis det er det DU ønsker, så go for it :-) 

Lozier skriver:

Jeg overvejer meget kraftigt at få et donorbarn. 

Jeg har i forvejen en dejlig søn på to år og kan mærke, at jeg har "mere mor i mig". Jeg er ikke sammen med min søns far, men de ses et par gange om ugen.

Jeg vil gerne give min søn en søster eller en bror, men er lidt bekymret for, at der vil være et barn, der har en far og et barn, der ikke har en far. Donorbarnet vil jo se, at storebror laver ting sammen med sin far, osv. 

Er der nogen, der er i en lignende situation og har nogle erfaringer, de vil dele?

 

 

Er der mulighed for at din søns far, vil være med på at I får en mere sammen?
Så begge børn har samme mor og far (hvis alt ellers forløber gnidningsfrit ift til jeres samarbejde) og I behøver jo ikke lave barnet på traditionel vis men vha insemination fx?

Min veninde har et barn med en far og et donorbarn uden.

Jeg ved hun sidder meget meget hårdt i det, især i forhold til at andre ikke kan passe barnet. Det er hendes projekt. Mit råd handler ikke så meget om faren, men mere om dit netværk. Hvis du har et godt netværk og nogle bedsteforældre der kan hjælpe og aflaste dig på sigt så ser jeg ikke noget problem med donorbørn. Men et donorbarn må ikke blive en besættelse hvor du kun får det for at opfylde dit behov og ikke ønsker at dele dit barn med nogen, jeg synes et donor barn skal have lov og mulighed for at danne mange nære gode relationer.

Det lyder også kangt fra sådan på dig, dit ønske er netop et søskende forhold til din dreng, og du har overskud og mod på det.

Jeg vil derfor sige rigtig meget held og lykke med det. En anden veninder har to donor børn selv, og de stor trives uden en far. Hun havde samme alder som dig og har aldrig fortrudt. Men husk dig selv i alt det her, det er en stor beslutning. 

UnderCover37 skriver:

Er der mulighed for at din søns far, vil være med på at I får en mere sammen?
Så begge børn har samme mor og far (hvis alt ellers forløber gnidningsfrit ift til jeres samarbejde) og I behøver jo ikke lave barnet på traditionel vis men vha insemination fx?

Hvis hun er enlig forsørger, tror jeg ikke det vil være smart. Men blot en tanke 

Lozier skriver:

Jeg er 38 år, så jeg har ikke oceaner af tid til at møde en mand :-)

Så synes jeg du skal give dig i kast med det! Så frem der er plads i jeres liv til en lillesøskende så slå dig løs :-) 

Ved godt det måske er lidt vildt... men har du over ejet at spørger din søns far om han havde lyst til at være 'far' for en mere..