Jeg har en dreng på 2år og 8mdr og en på 9 måneder. Lillebror sover ikke igennem, og kommer hen til os omkring midnatstid og sover resten af natten (Hvor jeg ammer ham i søvne). Storebror er blevet jaloux på lillebror (generelt) og er samtidig kommet i juniorseng fordi han lærte at kravle ud af tremmesengen. Det kom han for to uger siden.
Udover at han er svær at putte og de to drenge holder hinanden vågne om aftenen, så er storebror begyndt at vågne mellem 3 og 4, hvor han ikke siger et pip men lister ind ved siden af mig. Han vil op i sengen (det har han aldrig villet før - ej heller kunnet finde ud). Vi har prøvet at tage ham op, men han vil ikke sove. Det handler kun om at vække lillebror, og har resulteret i flere dage hvor vi alle er stået op kl 03.30!! 
I stedet har vi de sidste nætter måttet ligge inde ved siden af ham på en madras for at få ham til at falde i søvn igen - og det lykkedes ikke altid. Han sover ellers igennem om natten, men har altså meget svært ved at vænne sig til sin nye selvstændighed i juniorsengen.
Det skal siges at vi for et halvt år siden prøvede med juniorsengen i 3 mdr. men måtte putte ham tilbage i tremmesengen, fordi han i flere timer blev ved med at stå op og geare sig selv helt op. Han var glad for at komme tilbage i tremmesengen igen.
Vi frygter nu en lignende situation, hvor vi ikke har en løsning (tremmesengen). Nogen der har prøvet noget lignende? Hvordan tackler vi hans jalousi? Skal vi flytte lillebror indtil storebror? (De sover begge let og vækker i forvejen hinanden - og kan ikke få hver deres værelse).
Anmeld