Hej.
Jeg har mange gange, da min søn var spæd, overvejet at kontakte en kiropraktor. Men hver gang blevet talt fra det, bla af sundhedsplejerske. Og til sidst tænkte jeg at det nok bare var mig som var pylret første gangs mor.
Nå men det viser sig nu efter 3 år at min søn er stiv i hofterne og dårlig til at spænde op i benene. Han har først lige lært at hoppe og bruger stor konsentration for at gøre bare et lille hop. Hans sprog er heller ikke helt med.
Han lå skævt med hovedet ihvertfald 2 uger inden fødslen. Jeg havde veer 3 døgn inden jordemødrene lyttede til mig og tog mig seriøst. Han lå i banan stilling som lille, havde kolik, var længe om at lære at gå, gik på tær.
Jeg ved ikke om han har haft kiss-kid og om det går væk af sig selv hvis det var det, men hvis det kan hjælpe på hans motoriske udvikling at se en kiropraktor så vil jeg gerne gøre det for ham. Men kun hvis det han hjælpe for økonomien er ikke super god og min søn er sensitiv og det vil kræve meget af ham at skulle besøge en kiropraktor og lade en fremmed komme tæt på.
Karis svar
Hej!
Jeg bliver da bare så trist når jeg hører du er belvet frarådet kiropraktik! Jeg har det mest fantastiske samarbejde med vores lokale sundhedsplejersker, og de er rigtig gode til at "spotte" de babyer, der har brug for kiropraktisk vurdering.
Har du læst om KISS-KIDD på
http://www.kiss-kidd.dk/ ?
Måske finder du svar der. Uanset om det er KISS-KIDD eller ej, synes jeg du skal få en kiropraktisk vurdering. I forhold til at din søn er sensitiv (hvilket blot er endnu en god grund til at få ham undersøgt) så er jeg sikker på, kiropraktoren sagtens kan tilgå ham på en rigtig fin måde, der passer til ham, hvis du opsøger én der har viden og erfaring specifikt på behandling af børn. Med hensyn til garanti om, om det hjælper, er det ikke noget jeg kan give dig ud fra en skriftlig forklaring, men et 1. gangs besøg hos en børnekiropraktor vil jo give den allerbedste indikation for, om der er grundlag for at igangsætte et behandlings forløb. Så i første omgang er det jo "kun" 1.gangs besøget du skal investere i.
Håber det var svar nok!
Bedste hilsner
Kari
Kari tilbyder grundig undersøgelse, kiropraktisk behandling og vejledning af ovennævnte problemer. Hun har klinik i Kolding, men har et godt kendskab til andre børnekiropraktorer rundt om i landet, og kan derfor henvise til en kiropraktor tæt på dig.
Se Karis hjemmeside: FlicFlac.dk
Anmeld