Åh altså, føler mig så ond :(

Jeg oplevede i lørdags (9+0) at bløde lidt, fik snakket med lægevagten som ville se mig fordi jeg havde smerter også. 

Det viste sig så ved en scanning, at fostret enten er dødt for 4 uger siden, som ville være det realistiske bud, eller at det kun var 4 uger gammelt, som var det optimistiske bud, hvilket ikke kan hænge sammen med noget som helst. 

Jeg fik taget blodprøve i lørdags, og igen idag for at tjekke mit hcg niveau.

 Men jeg er helt sikker på at der ikke er noget mere. Jeg bløder, med klumper, har ondt og det hele som en voldsom menstruation.  

og alle steder jeg er, er der bare højgravide kvinder eller nybagte mødre med deres små babyer. Og jeg kan ikke undgå at blive vred på mig selv, og have sådan en følelse af jalousi, og jeg føler bare det er ondt at have de tanker.  jeg ønsker selvfølgelig ikke noget ondt for nogle andre, men tænker bare "hvorfor mig?!"    som om det ikke er smerte nok at ha fysisk ondt og psykisk samtidig. Ikke at nogle mennesker kan se det på mig, og det forventer jeg heller ikke.

blev så sent som i eftermiddags ked af, at en forældre i min datters børnehave, fortalte at de idag havde været til scanning, og fundet ud af de venter sig en lille pige. Jeg ville så gerne ku være glad på deres vegne, men måtte simpelthen bare sige okay og gå. håber det snart går over!

Og ville ikke noget med det her indlæg, andet end ud med mine følelser som jeg hader jeg har  

Kender godt følelserne har selv været der...og nej hvor var jeg vred på min krop at den ikke kunne finde ud af det

 for at der snart er en ny lille spise til jer

Anonym skriver:

Jeg oplevede i lørdags (9+0) at bløde lidt, fik snakket med lægevagten som ville se mig fordi jeg havde smerter også. 

Det viste sig så ved en scanning, at fostret enten er dødt for 4 uger siden, som ville være det realistiske bud, eller at det kun var 4 uger gammelt, som var det optimistiske bud, hvilket ikke kan hænge sammen med noget som helst. 

Jeg fik taget blodprøve i lørdags, og igen idag for at tjekke mit hcg niveau.

 Men jeg er helt sikker på at der ikke er noget mere. Jeg bløder, med klumper, har ondt og det hele som en voldsom menstruation.  

og alle steder jeg er, er der bare højgravide kvinder eller nybagte mødre med deres små babyer. Og jeg kan ikke undgå at blive vred på mig selv, og have sådan en følelse af jalousi, og jeg føler bare det er ondt at have de tanker.  jeg ønsker selvfølgelig ikke noget ondt for nogle andre, men tænker bare "hvorfor mig?!"    som om det ikke er smerte nok at ha fysisk ondt og psykisk samtidig. Ikke at nogle mennesker kan se det på mig, og det forventer jeg heller ikke.

blev så sent som i eftermiddags ked af, at en forældre i min datters børnehave, fortalte at de idag havde været til scanning, og fundet ud af de venter sig en lille pige. Jeg ville så gerne ku være glad på deres vegne, men måtte simpelthen bare sige okay og gå. håber det snart går over!

Og ville ikke noget med det her indlæg, andet end ud med mine følelser som jeg hader jeg har  

 

Det er helt almindelige tanker og følelser når du står i den situation. Jeg mistede 9+4 for halvanden måned siden, og jeg magter stadig ikke for mange gravide maver

Tak hvor er i søde. 

Nej det er hårdt psykisk. Og har en snart 4-årig, så jeg ved jeg kan blive gravid. Men for sulan. Det hele passede bare perfekt, det ville blive et sommerbarn, og ja. Vi havde planlagt at fortælle folk det om et par uger. Og så til nu, at ingen skal vide noget lige nu. Og vores bedste venner venter sig. Så det hele er bare overvældende.

Undskyld jeg stiller et klamt spørgsmål, men er det "normalt" at der kommer mange klumper ud? Altså store klumper. Som man kan mærke komme ud når man sidder på toilettet. 

Du er ikke ond Jeg havde præcis de samme tanker da det skete for mig. Pludselig var der nyfødte, gravide maver og scanningsbilleder på facebook hele tiden. Det er jo ikke fordi man ikke vil andre folk det godt, og er glade på deres vegne, men det er bare som en kniv i hjerte hver gang og minder en om det forfærdelige, der gjorde ondt på alle mulige måder, som du også siger. Men man kender jo heller ikke deres baggrunde. Måske har de også tabt eller har haft svært ved at blive gravide?

Du skal bare give dig selv lov til at føle som du gør, og med tiden går det over og du kan komme op på hesten igen. Hvis/når det lykkes, er det sikkert alle tårer værd!

Mht dit sidste spørgsmål, så ja, det er helt normalt. Da jeg mistede kom der en håndfuld gange klatter på størrelse med en finger! (Undskyld klamme billeder) Jeg tænkte bare at det var godt, for det er nok et tegn på at det hele kommer med ud.

Anonym skriver:

Undskyld jeg stiller et klamt spørgsmål, men er det "normalt" at der kommer mange klumper ud? Altså store klumper. Som man kan mærke komme ud når man sidder på toilettet. 

Jahelt normalt 

Anonym skriver:

Jeg oplevede i lørdags (9+0) at bløde lidt, fik snakket med lægevagten som ville se mig fordi jeg havde smerter også. 

Det viste sig så ved en scanning, at fostret enten er dødt for 4 uger siden, som ville være det realistiske bud, eller at det kun var 4 uger gammelt, som var det optimistiske bud, hvilket ikke kan hænge sammen med noget som helst. 

Jeg fik taget blodprøve i lørdags, og igen idag for at tjekke mit hcg niveau.

 Men jeg er helt sikker på at der ikke er noget mere. Jeg bløder, med klumper, har ondt og det hele som en voldsom menstruation.  

og alle steder jeg er, er der bare højgravide kvinder eller nybagte mødre med deres små babyer. Og jeg kan ikke undgå at blive vred på mig selv, og have sådan en følelse af jalousi, og jeg føler bare det er ondt at have de tanker.  jeg ønsker selvfølgelig ikke noget ondt for nogle andre, men tænker bare "hvorfor mig?!"    som om det ikke er smerte nok at ha fysisk ondt og psykisk samtidig. Ikke at nogle mennesker kan se det på mig, og det forventer jeg heller ikke.

blev så sent som i eftermiddags ked af, at en forældre i min datters børnehave, fortalte at de idag havde været til scanning, og fundet ud af de venter sig en lille pige. Jeg ville så gerne ku være glad på deres vegne, men måtte simpelthen bare sige okay og gå. håber det snart går over!

Og ville ikke noget med det her indlæg, andet end ud med mine følelser som jeg hader jeg har  

 

Det er helt normalt  og helt ok at have de følelser. Man bliver bare vred på universet agtig over det. Det går over når du ser en bebs i maven igen. 

Jeg havde termin

 en uge før en kollega, men desværre endte det i en MA, med enæggede trillinger.. Følte mig så forrådt at min egen krop, at den ikke havde fortalt mig at der ikke var liv, eller havde været liv i 5 uger.. Min kollega kom glad og viste scannings billeder og måtte jo bare spille ovenud lykkelig på hendes vegne, selvom jeg inderst inde tænkte "Vis dog en smule hensyn kvinde".. Det var sgu ikke sjovt  

kram til dig 

Hvor er i søde altså. Og kram til alle jer der også har mistet. Jeg trøster mig lidt med, at det højst sandsynligt var for sygt til at leve, og at det er moder naturs måde at sortere fra på

Nej jeg tror da også tankerne forsvinder igen. Det håber jeg ihvertfald. For lige nu er det godt nok som et sort hul.

mht klumperne, blev de ved i over en time. Hver gang jeg rejste mig sku jeg på toilettet, og undskyld billederne i hovederne på jer, der kom virkelig store klumper ud. på str med en halv håndfuld 2-3 gange, og mange mindre. 

Ringede til sidst til gynækologisk afdeling fordi jeg havde fået et direkte nr af lægen. For havde virkelig konstant smerter som i veer. Får dem stadig nu her, så må holde pause med at skrive. Men heldigvis kun ca hvert 10. Minut nu. Håber snart det er ovre.