Anonym skriver:
Hejsa! Min kæreste er pt indlagt da han har det ret skidt psykisk, det blev han i mandags, det er nu over et år siden det hele begyndte, han har en gang før været indlagt hvor de sagde det var en dep nu vil de så tjekke om det nu også er det, han har mange humørssvinger som går udover mig, vi har været fra hinanden også, men de enige om vi vil hinanden da vi elsker hinanden og har en dreng på 2 også, vi bor pt ikke sammen før han får det bedre osv, søger nok mest nogle der har prøvet lign selv, hvordan taklede i det hele? Vil så gerne være der for ham og hjælpe ham så gode råd søges!
Kære dig !
Jeg var selv for halvandet år siden i et parforhold, hvor min partner fik en svær depression - den fyldte halvdelen af den samlede tid af vores forhold, og jeg endte med at leve med en svær depressiv mand i 2,5 år. Da han fortalte, at han havde fået diagnosen 'depressiv' fik jeg følelsen af, at dette kunne jeg sagtens redde ham ud af- jeg skulle nok sørge for, at han fik det godt igen !! Jeg havde en uendelig stor kærlighed til denne mand, og jeg ville og gjorde alt der stod i min magt, for at redde ham ud af al dette.
Han sad alle ugens dage foran sin computer, vente op -og ned på dag -og nat, spiste næsten intet, havde ingen livsglæde, ingen samtaleemner, ingen mulighed for at håndtere en udd. eller et erhverv, og han så ingen af sine venner - hans liv blev ganske enkelt nedbrudt mere og mere, for hver dag der gik !! Som tiden gik, blev jeg mere -og mere opmærksom på, at jeg intet kunne gøre, og at ingen andre end ham selv kunne hjælpe ham igennem depressionen - det var simpelthen noget af det sværeste at acceptere, at jeg intet kunne gøre for at hjælpe ham - i det store hele, var det et dilemma inden i ham selv, som han selv skulle lære at håndtere.
Jeg kan huske en situation fra min tid på HF. En af mine klassekammerater, nedgjorde al tanke om selve denne sygdom, og jeg blev simpelthen stik tosset på ham !! Han anede ikke hvad han snakkede om, og anede intet om, hvor hård en depression er - en depression rammer nemlig ikke kun den enkelte person, men også den nærmeste familie/personer omkring denne ! Samtidigt blev jeg stiktosset på alle mennesker, som misbrugte ordet 'depression' hver gang de havde en krise eller svær periode i deres liv - for pludselig forstod omverden ikke de reelle konsekvenser af en depression - folk endte med at gøre grin med sygdommen, og andre misbrugte sygdommen.
Jeg kan i hvert fald sige, at det virker til, at din kærestes og min eks depression har vist sig i forskellige formater, men det gør hverken den ene eller anden mere alvorlig og hård at gennemgå. Jeg ville ønske, at jeg selv var flyttet tidligere fra min partner (ikke nødvendigvis gået fra ham), men simpelthen fået lidt afstand, da intet menneske på sigt at gennemgå hele denne svære situation alene. Er overbevist om, at det er det rigtige valg - især af hensyn til jeres fælles barn.
Jeg vil i hvert fald huske dig på, at du ikke skal lægge dit eget liv helt på hylden, for din partners skyld - selvom vi kvinder har det med at gøre det, af ren kærlighed. Men din partner, får langt mere ud af dig, hvis han møder en stærk og kærlig kvinde, kontra en nedbrudt og ulykkelig partner.
Ønsker dig alt godt herfra - mit bedste råd er, at du ikke må glemme dig selv !!
Her halvandet år efter, er min x stadig syg, men tingene går den rigtige vej - og vi har et særligt bånd til hinanden. Men at han stadig er syg bekræfter mig i, at jeg gjorde det rigtige valg - da jeg valgte at forlade ham. Han bliver sandsynligvis aldrig helt rask, men skal nok få et godt liv.
Sender dig en krammer !!
