hjælp :'(

Jeg er flere gangs fødende, og idag 37+0, vild følelse - havde nemlig troede han ville komme for tidligt.

Jeg har de sidste dage haft sådan en skræk for at føde igen, ja faks så meget jeg håber han aldrig kommer ud, men bare bliver i hulen.

Jeg ved ikke hvad der sker, men jeg tænker på det konstant, og hele tiden.. Jeg ønsker PKS i stedet for, og jeg skulle have været til samtale omkring dette da jeg var 25+0 men dengang syntes jeg at jeg havde fået styr på tankerne, så dum som jeg var aflyste jeg..

Hvad gør jeg nu??

Jeg har simpelthen ikke modet på at skulle føde igen, jeg panikker bare ved tanken om det, specielt også fordi plukveerne er begyndt at gøre en smugle nas nu her sidst i gravidteten.. 

Andre der har prøvet det??

Hej

Har selv haft de tanker og overvejet pks men i mine overvejelser har jeg tænkt at jeg hellere vil hjem til min nuværende søn og nyde den lille ny end at skulle tilbringe flere dage på barselsgangen og så er der smerterne efter et ks 

Det er vel ikke for sent at tage en snak med din jordemoder efter nytår? 

Snak med en sundhedsprofessionel, som kan give dig den ro og tryghed tilbage, som du havde tidligere i din graviditet. Det er tildels, derfor de er her og de er uddannet til at tage hånd om dig, på en god og naturlig måde. 

Det er selvfølgelig helt naturligt, at du panikker fordi det store klimaks, fødslen, nærmer sig. Det tror de fleste kan nikke genkendende til. 

Ja sådan havde jeg det også da fødslen af nr 2 nærmede sig. Hver gang plukveerne gjorde lidt ondt, blev jeg angst og ønskede bare det ville gå i sig selv. Jeg kunne nærmest få kvalme af frygt. 

Min 1. fødsel var normal, men hurtig og jeg blev ikke lyttet til (pga travlhed), så nåede næsten at føde uden jordemoder i modtagelses rummet den angst jeg havde der, blussede op igen.

Jeg valgte at føde hjemme, så jeg ikke skulle opleve en travl fg igen. Og det var FANTASTISK!!!!

Angsten forsvandt, da veerne begyndte. Jeg følte mig tryg og havde en dejlig fødsel. Faktisk ville jeg gerne føde igen

Så for mig var trygheden svaret. MEN var jo angst helt indtil fødslens start....