Sensitive børn - at genkende det og familievirke?

Godmorgen allesammen,

Jeg er lige blevet inspireret til at spørge lidt ind til det og jer med sensitive børn, efter at have læst et ekspertråd om emnet.

Jeg har en datter på 14 mdr, og har altid mistænkt om hun var sensitiv. Jeg er selv ret sensitiv og har læst det kan gå i arv. 

Hvordan har i genkendt den her sensitivitet i jeres barn og hvor tidligt?

Hvordan påvirker det jeres hverdag?

Jeg er lidt usikker på, om det er dét vi tumler med herhjemme, og jeg syes det er lidt svært at stemple mig selv og min datter, for vi er jo også allesammen forskellige, vi er vidst bare lidt følsomme?! Kræver det en "label"?

Baby.dk virker lidt underligt på min mobil, her er fortsættelsen af indlægget:

Jeg har en gang læst, da jeg tidligere har googlet emnet, at den her særlige sensitivitet kan opstå i barndommen pga en voldsom oplevelse eller misbrug af en art eller lignende? Er det sandt? Det har jeg og min datter jo ikke været udsat for. Ift mig selv har jeg bare altid kendt til min egen store følelses reaktioner og fornemmelse for andres sindsstemning mm og i min datter bemærker jeg at hun er og altid har været enormt let at stimulerer og overstimulerer og så har hun bla et enormt stort trygheds behov... Er det ting i denne dur der kendetegner særligt sensitive mennesker? 

Tak for råd :-)

Signe-bine skriver:

Baby.dk virker lidt underligt på min mobil, her er fortsættelsen af indlægget:

Jeg har en gang læst, da jeg tidligere har googlet emnet, at den her særlige sensitivitet kan opstå i barndommen pga en voldsom oplevelse eller misbrug af en art eller lignende? Er det sandt? Det har jeg og min datter jo ikke været udsat for. Ift mig selv har jeg bare altid kendt til min egen store følelses reaktioner og fornemmelse for andres sindsstemning mm og i min datter bemærker jeg at hun er og altid har været enormt let at stimulerer og overstimulerer og så har hun bla et enormt stort trygheds behov... Er det ting i denne dur der kendetegner særligt sensitive mennesker? 

Tak for råd :-)

Hej.

Herhjemme er jeg selv særlig sensitiv og min datter (7 år er også). Vi er det dog på to vidt forskellige måder.

Jeg bliver indadvendt, har brug for meget ro, skal helst geare ned lang tid efter f.eks. en fest eller lign. inden min krop har ro.
Jeg er lyd og lugt sensitiv. Hvis der er meget larm, evt. både musik og tv, eller mange der snakker, kan mit hoved føles som en hel myrefarm, det er ganske forfærdeligt.

Jeg kan også meget nemt læse folk, og får ofte en tydelig fornemmelse når jeg træder ind i et rum, hvis der har været skænderier eller lign og det påvirker mig rigtig meget!

Min datter har mange af de samme træk, men hvor jeg trækker mig og bliver stille og skal lade op, bliver hun voldsom, kluntet og vild.
Hendes krop er i konstant bevægelse og jeg tror ind imellem at hendes hoved er ved at eksplodere.

Da hun var helt lille var hun også meget urolig, græd meget, kunne ikke finde ro nogen steder. Havde vi været ude en dag, kunne vi være sikre på en nat med gråd.
Hun er præmatur så jeg tænkte det var en del af det - hvilket jo også godt kan være det - og da hun kom i børnehave mærkede vi meget tydeligt når hun blev overstimuleret! 
Jo ældre hun er blevet jo mere udtalt er uroen blevet. Hun kan simpelthen ikke sortere fra og reagere så med den føromtalte uro.

Her har vi stort set samme træk som TbCp beskriver. Jeg kan heller ikke det med lyde og lys, trækker mig tilbage og er bare ikke god til mange mendelser og larm i særlig lang tid.

vores søn farer derud af og vil ikke gå glip af noget. Han kører bare på og kan slet ikke finde ud af at tage den med ro. Til gengæld er han meget reserveret over for andre børn hvis de er for mange. Han kan ikke sådan noget med store sammenkomster i dagplejen, gymnastik og sådan... Han fornemmer også hurtigt sindsstemninger og bliver hurtigt overstimuleret...

at være sensitiv er ikke noget man bliver men et personlighedstræk man er født med. Det er dermed heller ikke en sygdom eller diagnose men bare en måde at være på som desværre ikke altid passer ind i samfundets og andres forventninger....