Hej Trine:-)
Har en søn på 10 måneder. Han har over noget tid begyndt at bide ud efter andre. Det er os som familie og andre børn han møder. Er ved at køre ham ind i dagpleje hvor han også der kravler tæt på andet barn og forsøger at bide ud. Hvad er grunden til han bidder ud efter andre? Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham?
Mvh Torry
Trines svar
Hej Torry
Tak for dit spørgsmål. At bide er en "normal" adfærd bland børn under 3år og børn som ikke har udviklet deres sprog endnu.
Når børn bider er det primært grundet enten nysgerrighed eller frustration.
Børn omkring 1 år er nysgerrige små væsner som stadig oplever verden gennem deres sanser. Derfor vil man tit se børn mærke på nye ting men også tit tage tingene i munde for at smage og mærke formen eller konsistensen. Dette vil børn lægge fra sig når de bliver ældre.
Når børn når omkring 1 år begynder der at ske meget i forhold til den sproglige udvikling. Ved denne udvikling sker der en ændring i vores krav til barnet samtidig er det ofte på dette tidspunkt hvor barnet starter i dagpleje eller vuggestue. Her bliver barnet mødt af en fremmede som ikke forstår de lyde, ord og tegn som mor forstår samtidig med at barnet pludselig skal "kæmpe" om opmærksomheden.
Særlig oplever jeg børn der ikke har et veludviklet sprog bliver frustreret og derfor bider fra sig.
Mit råd er prøv at se hvornår og hvorfor han bider, er der nysgerrighed eller frustration?
Og så hjælp ham ved at italesætte hvad han gør og hvad reaktionen eller konsekvensen er.
Hvis du oplever at din søn prøver at bide et andet barn af nysgerrighed f.eks. i dagplejen så sæt dig hen til ham og stop ham på en rolig måde. Og så sig "jeg kan godt se at du synes han er spændende, men jeg vil ikke have at du bider, du kan rører ham eller ae ham."
Hvis det er frustration er strategien den samme. Sæt dig hos ham, sig at du ikke vil have at han bider men at du godt kan forstå at han bliver/sur/gal/frusteret og det må han gerne blive men han må ikke bide.
Det tager selvfølgelig tid at lægge denne adfærd væk men jeg er sikker på at du kan hjælpe din søn ved at anerkender og italesætte hans følelser og samtidig lære ham hvilken adfærd der er acceptabelt.
Jeg håber du kan bruge mit råd og ellers er du velkommen til at skrive igen. Jeg ønsker dig al held og lykke.
Hilsen Trine
www.naturligopdragelse. dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk