Frk_Louise skriver:
Ja, her kommer min fødselsberetning 
Det, jeg kan huske af den ihvertfald 
Den bliver nok lidt lang! Så er i advaret...
Det starter torsdag den 6. november omkring kl. 15.00, hvor jeg går ud for at tisse. Jeg bliver færdig, rejser mig op og så føles det som om, at jeg ikke blev helt færdig. Så jeg sætter mig igen. Og ganske rigtigt, der kommer noget ud. Men det bliver bare ved og ved og ved. Jeg kalder på min mand, siger til ham at jeg tror, at vandet er gået. Og efter at vi begge har kigget i toilettet og konstateret, at det ikke er tis - 
- ringer han ind til vagthavende jordemoder og eftersom jeg ikke har veer endnu, aftaler de, at vi skal møde op på sygehuset kl 16.30. Jeg går i bad og tager mig god tid, mens min mand fiser rundt, pakker bilen og til sidst, kommer han ud til mig og siger "nu bliver du altså færdig skat, vi skal afsted. NU!"..
Så vi kørte hjemmefra lidt før kl 16.00 og havde ikke siddet i bilen i mere end to minutter, så kom veerne. For fuld skrald. Med to minutters mellemrum. Og de bed virkelig til. Vi er på svangreafsnittet kl 16.15 og bliver vist ind på et værelse med besked om, at der kommer en jordemoder om lidt og at vi skal rykke i snoren, hvis veerne tager til. Vi havde været alene i 5 minutter, så måtte min mand rykke i snoren. Der kom en jordemoder og en studerende ind og undersøgte mig.. Jeg var allerede 8 cm åben, så vi gik direkte op på fødestuen.
Jeg kom af tøjet og havde nogle veer stående, men kom til sidst op og ligge i badekarret. Jeg fik presseveer inden lillepigen var helt nede, så jeg skulle holde igen og lave små pres istedet for store. Og hold da op, hvor var det bare hammer svært at arbejde "imod" kroppen. Efter en halv times tid kom jeg op af vandet, da jordemoderen vurderede, at hun var klar.
Jeg stod op og havde et par presseveer for at lade tyngdekraften arbejde lidt. Og da jeg kom op at ligge, gik der heller ikke længe før, at de kunne se, at de var nød til at lokalbedøve lidt og så få klippet. 3 klip og to sekunder efter, var lillepigen ude. Helt præcis kl 20.10, fem timer efter vandet gik 
Hun kom op til mig med det samme. Både far og jeg brød ud i gråd.... Aldrig har jeg følt så meget kærlighed på en gang. Hold da op!
Imens hun lå hos mig, blev jeg syet - i næsten 40 minutter. Av av av 
Under hele fødslen blev mit blodtryk og min puls målt flere gange, fordi jeg fik rigtig ondt i hovedet. Men det var af at arbejde imod kroppen og bruge så mange kræfter på at holde igen. Katrine fik lidt mme efter hun var kommet ud, da hendes blodsukker var lidt lavt. Men det kom hurtigt op igen
Efter en tre-fire timer på fødestuen, blev vi kørt på barselsgangen, hvor de kom ind i løbet af natten og tjekkede mit blodtryk, min puls og min blodprocent. Og de kørte sådan en ekg. Jeg tabte en liter blod under fødslen, så var rigtig svimmel og kunne ikke selv gå i starten. Fik nogle piller til blodtrykket og jerntabletter til blodprocenten. Og pulsen faldt af sig selv.
Min dejlige mand var ved min side hele vejen igennem og han var så god. Han sprang rundt og sov nærmest ikke selv, for at være sikker på, at jeg fik hvilet
Alt i alt har det her været den største oplevelse i mit liv! Tænker på alt den smerte, jeg gik igennem. Og jeg ville gøre det hele igen for min lille skat, uden at blinke.. Hun er bare det mest fantastiske og dejligste nogensinde!
Katrine - 3735 gram og 52 cm ren lækkerhed!
