Eksperthjælp: Pres hende men respekter hendes grænser

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

5.916 visninger
0 svar
0 synes godt om
9. november 2014

Trine Andreasen

Hej Trine

Jeg skriver til dig fordi jeg er i tvivl om mit barn er genert/sensitiv, eller om det blot er typisk for hendes alder.

Når hun er sammen med mig eller hendes far, leger, pludrer og bevæger sig efter alle kunstens regler. Hun smiler og er glad og virker meget veltilpas.

Men, overfor fremmede (også mormor, farmor og andre) er hun rigtig svær at få et smil ud af. Hun græder som oftest hvis andre holder hende og falder først til ro når jeg eller hendes far tager over.

Det i sig selv tænker jeg er meget normalt hendes alder taget i betragtning. Der hvor jeg bliver i tvivl, er når vi er i mødregruppe.

De andre børn er meget aktive, altså de leger, snakker og bevæger sig. Hvis min datter bliver lagt ned sammen med dem, bliver hun som oftest helt passiv, rækker ikke ud efter legetøj, spræller ikke og siger ikke en lyd, ligger bare og kigger på de andre børn.
Mens vi er der siger hun heller ikke ret meget og er ikke meget for at smile - heller ikke til mig.

Er der noget jeg kan gøre eller er det en del af hendes personlighed? Kan det ændre sig naturligt hen ad vejen?



Trines svar

Kære Min datters mor

Tak for dit brev.
Særlige sensitive børn er ofte ramt på flere af deres sanser og er det både sammen med forældrene og "fremmede". F.eks. har jeg tit oplevet at særlige sensitive børn har svært ved stærk sollys, høje lyde og ofte også er generet af deres tøj. Deres reaktion er ofte græd og utilpashed som ses ved en klyngen.

Du skriver ikke hvor gammel din datter er men jeg tænker ud fra din beskrivelse at hun er mellem et halvt til et helt år. Frem til barnet er ca et halvt år er de tit meget ukritiske i hvem der holder dem eller hvem der er sammen med dem. De er opmærksomme på mor/far men når de går er de lige som ude af sindet og fokus er nu på nye ting. Efter et halvt år og frem kan de blive meget "morsyge". Hvor de oplever utryghed ved andre og bliver kede af det hvis mor/far er væk.

Sådan som du beskriver din datter lyder det ikke som om hun er særlig sensitiv dog lyder hun til at være en følsom pige som også er genert.

Hvis hun er over et halv år er det muligt at hun er i sin morsyge "fase" men det er stadig vigtigt at støtte og presse hende så hun bliver sikker på sig selv og tør mode verden.

Når du er i mødregruppe beskriver du en adfærd som kaldes at "fryse". Denne adfærd ser jeg tit hos følsomme børn der bliver overrumplet af sanseindtryk. De bliver "døde" i ansigtet, øjnene bliver fjerne og kroppen bliver spændt og urokkelig. Det er vigtigt at du prøver at minske hendes sanseindtryk f.eks. ved kun at lade hende ligge med et barn eller ved kun at lade hende høre de ander møder i stedet for også at se dem. En måde er at have hende i bæresele hvor hun vender ansigtet ind mod dig, hvis hun altså ikke er for stor. Det er også vigtigt at du sætter dig ned til hende når hun er sammen med de andre børn. Tal med hende og italesæt hendes følelser. F.eks. " sikke meget de andre børn tale/pludre det kan jeg godt forstå du bliver forskrækket over men bare rolig mor skal nok passe på dig" og selvfølgelig i en rolig stemme.

I forhold til familien hvor hun græder synes jeg det er vigtigt at øve hende i af de holder hende og er sammen med hende. Lad dem holde hende og i stedet for at tage over så gå over og læg en hånd på ryggen og tal roligt med hende. Prøv også at gå ud af stuen/huset og lade hende være "alene" med familien. Det er vigtigt at hendes græd ikke bliver den virkelige ulykkelige/ensomme gråd men kun holder sig i den utilpasse græd ellers tag hende igen. Og når hun er faldet til ro så prøv igen.

Jeg er af den overbevisning at selvom et barn er følsomt og genert så er det forældrenes ansvar at give barnet redskaber til at møde verden og det er godt at starte allerede nu. Så derfor pres hende men kun så meget hun kan klare. Det kan ses og høres hvor din datters grænser går så husk at respekter dem ellers lærer hun at hendes grænser ikke har værdi.

Jeg håber du kan bruge mit råd ellers er du velkommen til at skrive igen.

Hilsen Trine

www.naturligopdragelse. dk

Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.

Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.