Nu fik jeg langt om længe taget mig sammen til at skrive fødselsberetning af min datter, som blev født den 27-8.
jeg var 37+0 og vi skulle til vendingsforsøg, da hun lå i UK. Midt under vendingsforsøget føler jeg, at jeg tisser i bukserne og bliver vildt flov. Få øjeblikke senere går det dog op for mig, at vandet er gået, og hurtigt er der en sø over det hele. Lægen og sygeplejerskerne var meget overrasket - det havde de ikke oplevet før! Jeg blev spurgt hvad jeg ønskede der skulle ske - og jeg ville meget gerne forsøge at føde vaginalt. da de undersøgte mig var livmoderhalsen allerede væk og jeg var to fingre åben, så fødslen var allerede nært forstående alligevel.
Jeg kom på fødegangen kl. 12.00 hvor vi kom på en stue og så ventede vi ellers bare. Jeg fik hurtigt småveer, men ikke noget vildt og kl. 20.00 gjorde vi klar til at kunne overnatte på stuen og så ville der blive taget ny status om morgenen. Jdm ville dog lige undersøge mig og jeg havde faktisk udvidet mig til 4 cm! Hun foreslog at jeg fik et klyx, da det nogle gange kan sætte lidt skub i veerne og jeg kom under bruseren.
kl. 22.00 kalder jeg jdm, da jeg virkelig synes det gør hammerondt og hun undersøger mig - nu er jeg 8 cm. den næste halvanden time er et helvede med vestorm og mange smerter og kl. 23.30 er jeg 10 cm og begynder at presse, hvor jdm kalder hele pivetøjet, som skal være til stede til en sædefødsel. kl. 00.29 fødes min lille pige og har det godt.
Personalet siger, at det var en eksemplarisk sædefødsel - jeg er bare lykkelig for, at jeg fik muligheden for at forsøge at føde vaginalt. Alt personalet var under hele forløbet meget positive omkring mit ønske om at føde vaginalt, selvom man tit hører historier om, specielt førstegangsfødende, som nærmest ikke kan få lov til at føde barn i UK vaginalt.
En super fed fødsel og fantastisk personale!
Anmeld
