Rockertand skriver:
Synes ikke godt om.
Har I kendskab til en lægepraksis indefra? Hvilke lægegrupper drejer det sig om? Har I overvejet geografiske forskelligheder? Er I klar over, at noget så ømtåleligt som eget helbred - eller endnu værre vores børns helbred - kan give grobund for voldsom kritik på nettet, grænsende til ødelæggende for en privat virksomhed. Hvordan vil I håndtere injurier? Hvordan har I indtænkt doctor-shopping i opgaven? Hvordan skal platformen og drift heraf finansieres? Hvordan indtænker I Datatilsynet, hvis det skal være troværdigt og stadig anonymt? Hvordan vil I forhindre, at systemet misbruges til massiv tæppebombning af både positive og negative omtaler, misbrugere af systemet vil kunne modtage betaling for at forvride omtalerne, lige som det foregår med Trustpilot i dag.......kunne blive ved, men håber, at der er lagt lidt frø til mere gennemtænkning af opgaveformuleringen.
Held og lykke.
Hej Rockertand
Vi sætter meget pris på dine overvejelser, for du har bestemt ret: Det er et enormt følsomt område, som skal behandles med den største respekt og situationsforståelse. Af netop samme grund forsøger vi at komme tættere på potentielle brugere, for at komme til bunds i de mange udfordringer foran os. Det er ikke tilfældigt, at der endnu ikke findes noget holdbart vurderingssystem af læger. Til gengæld betyder det ikke, at det ikke kunne være belejligt, hvis der var.
Kan du evt. uddybe, hvad du mener med 'doctor-shopping'?
Venligst
Denis
Anmeld