Jeg er alene med begge mine piger på 3½ og knap 8 måneder hver morgen, da min kæreste møder kl. 6.
Da Clara går i børnehave og senest skal være der 9.30, tager vi tingene meget stille og roligt. Jeg bestræber mig på, at hun bliver afleveret ved 8.30-9-tiden. Vi bor praktisk talt lige ved siden af børnehaven, så det er også rigtig nemt og dejligt, at vi ikke skal bruge tid på at komme derhen 
I store træk ser vores morgener således ud: vi står op ved 7-tiden og spiser morgenmad, derefter leger pigerne mens jeg gør mig klar og så giver jeg pigerne tøj på. Derefter lidt leg igen og så ud ad døren.
Når Clara er afleveret, er Ida klar til sin formiddagslur.
Nogle morgener kan godt være lidt stressede, hvis vi er stået sent op eller jeg skal nå en masse, inden vi skal af sted, men på trods af det, kan jeg egentlig bedst lide at være alene med dem om morgenen. Når min kæreste en sjælden gang er hjemme, bliver vores rutiner "ødelagt" og jeg føler tit, at det bliver enormt stressende. Men det er da rart, at han så enten kan aflevere Clara eller blive hjemme med Ida, mens jeg afleverer 
En ting, som er vigtig at huske på er, at det er den lille ny, der skal tilpasse sig de vante rutiner, ikke omvendt. Og ja, det er ærgerligt at vække en sovende baby, men kan være nødvendigt, når den store skal afsted 
Men jeg er nu sikker på, at du nok skal klare morgenerne uden problemer 
Anmeld