Endelig slank men nu ensom

Jeg har gennemgået en forvandling det seneste år - gået fra at være fed til at være normal. Gået fra at træne sporadisk til at træne 5-6 gange om igen. Jeg har altid haft mange gode veninder der har fuldt mig i tykt og tyndt men det er som om at de falder fra jo "tyndere" jeg bliver agtigt!  

Har før tænkt at det måtte bunde ud i misundelse - udadtil har jeg det perfekte liv - gift, nu slank, i god form, sund, bevidst, har et dejligt hjem og oser af overskud (udadtil) men sådan er virkeligheden ikke og det ved mine tætte veninder også godt! Det er hårdt med alle de børn, økonomien er stram og jeg er alt for besat af at træne (for så at æde alt for meget sukker om aftenen = dårlig spiral) 

men hvad fanden kan så være grunden til at folk falder fra, er jeg for nærtagende, sær eller taler jeg for meget om mig selv og min træning? Jeg har tænkt mange tanker og forsøgt forskellige strategier men intet synes at virke.

Andre der har oplevet det her som en

bagside af en livstilsændring?

Jeg har selv gået gennem nøjagtig samme process... Og kan genkende flere af de ting du skriver... 

Ved ik hvorfor man "mister" nogle mennesker, måske fordi at den side af en selv ik altid er lige behagelig, måske fordi man ik længere er interesseret i at det hele handler om at proppe i hovedet og hygge konstant, måske jalousi, måske så mange andre ting... 

Men en ting du skriver sætter virkelig ringen i gang i mit øre, du er besat af at træne, for så at køre sødt ned om aftenen... Bad bad mojo - har selv været der og jeg tror for mit eget vedkommende at tingene ændrede sig fordi jeg blev mere selvoptaget udaftil, jeg begyndte at gå mere op i mit udseende osv osv, JEG ved jo godt at sådan er jeg men fordi jeg har været stor har jeg i de år ikke tænkt over mit udseende og derfor kan folk der kender mig som den store pige pludselig ik forholde sig til den "rigtige mig" så at sige... Kan du følge mig el er det helt volapyk? 

Sajida2006 skriver:

Jeg har selv gået gennem nøjagtig samme process... Og kan genkende flere af de ting du skriver... 

 

Ved ik hvorfor man "mister" nogle mennesker, måske fordi at den side af en selv ik altid er lige behagelig, måske fordi man ik længere er interesseret i at det hele handler om at proppe i hovedet og hygge konstant, måske jalousi, måske så mange andre ting... 

Men en ting du skriver sætter virkelig ringen i gang i mit øre, du er besat af at træne, for så at køre sødt ned om aftenen... Bad bad mojo - har selv været der og jeg tror for mit eget vedkommende at tingene ændrede sig fordi jeg blev mere selvoptaget udaftil, jeg begyndte at gå mere op i mit udseende osv osv, JEG ved jo godt at sådan er jeg men fordi jeg har været stor har jeg i de år ikke tænkt over mit udseende og derfor kan folk der kender mig som den store pige pludselig ik forholde sig til den "rigtige mig" så at sige... Kan du følge mig el er det helt volapyk? 

Ja kam sagtens følge dig men jeg har altid gået op i mit udseende osv. Så på den front er der intet anderledes (måske mere til den anden side - er nok faktisk blevet en smule mere kikset, træningstøjet er mere realistisk at se mig i end et par jeans som før osv)

ved godt det er så dumt det jeg har gang i med sukker osv og har netop i dag besluttet at det er slut nu! En gang om ugen må være alt rigeligt! 

Jeg snakker egentlig heller ikke så meget om min træning og er ikke typen der tager billeder af det osv. Men måske man bare alligevel ændre/udvikler sig når

man taber sig sp meget?