Hey Trine
Jeg vil spørge om hvordan jeg kan arbejde med mig selv omkring social forståelse og situationsfornemmelse. Jeg skal desværre tage et halvtår om pga. Det. Jeg er 3. Praktikant studerende 6. Semester.
Skal jeg have fat på en coach eller andet? ??
Trines svar
Hej Rixer
Tak for dit brev.
Det er rigtig svært at give dig et svar i forhold til om du skal have fat i en coach eller om det er noget du selv kan arbejde med.
Alle mennesker har forskellige læringsstile og derfor handler det måske mere om at du skal finde ud af hvordan du lærer bedst.
Nogle lærer ved at læse i en bog, hvor andre skal have det vist før de kan knække koden, andre igen skal have det fortalt osv.
Social forståelse og situationsfornemmelse er noget vi lærer gennem vores opvækst, ofte ved at se på andre mennesker eller børn og så prøve det efter. De fleste mennesker mestre det først når de når en vis alder, derfor ser man ofte at unge mennesker eller umodne mennesker mangler den sociale forståelse og derfor kommer til at gribe tingene forkert an.
For nogle mennesker kan det være svært at aflæse andre mennesker og derfor kommer de til at fremstå som om de ingen situationsfornemmelse har. Ofte er manglende situationsfornemmelse også et af symptomerne på ADHD og autisme.
Men situationsfornemmelse og social forståelse er jo også meget kulturelt betinget. Derfor kan det i nogle kulturer være passende at tale om nogen ting i nogen situationer hvor i andre er det aldeles upassende
Men hvis du ikke har en dissideret diagnose er det noget du kan arbejde med. Men det kræver at du ser ud over dig selv og virkelig øver dig.
Jeg tror ikke det er noget du kan gøre alene, for det kræver at der er mennesker omkring dig, der fortæller dig, at du har du glemt at "stikke en finger i jorden". Derfor er det også trist at du er dumpet din praktik. I praktikken havde du nemlig en vejleder der kunne have støttet dig og stoppet dig hver gang du socialt gik skævt.
Men mit råd er at du laver nogle konkrete mål til dig selv.
Hvornår er det du mangler situationsfornemmelse, er det når du er sammen med børnene eller er det når du er sammen med kollegaer? Hvis du oplever at det er når du er sammen med dine kollegaer kan du bede dem om at påpege når du socialt falder ved siden af. Når du får sådan en besked skal du stoppe op og tænke hvad var det du gjorde i en denne situation og så spørg dine kollegaer hvad der havde været en passende reaktion/handling.
F.eks. havde den rigtige handling/reaktion, hvis du sidder med din kollega som fortæller dig at hun gerne vil prøve et nyt tiltag med et af børnene, ikke været at afbryder for at fortælle hende at du har fundet et nyt klip på youtupe. Derimod havde det været den rigtige reaktion/handling været at anerkende hende, det lyder spændende og spørge ind til hvordan hun vil gøre det.
På baggrund af denne situation opstiller du konkrete mål, som f.eks. Jeg skal vise at jeg er interesseret i min kollega, det gør jeg ved at spørge ind til hvad hendes planer er, uden af afbryde og komme kommentar. Når du har gjort det 10 gange kan du give dig selv en lille præmie og så opstiller du et nyt mål.
Men det handler om kommunikation, derfor bliver du nødt til at spørge dine kollegaer også når de bliver sure for ellers bliver du aldrig kloger.
Jeg håber du kan bruge mit råd og så ønsker jeg dig al held og lykke.
Hilsen Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk