Fra Nyhedsavisen
Regeringen sænker bundskatten til næste år....Og sætter den så op igen i 2010.
En billig flybillet sydpå for hele familien eller et weekendophold på en god dansk kro med en lille én til kaffen.
Danskerne kan til næste år se frem til at få flere penge til fornøjelser, når bundskatten sænkes en smule.
Det skriver Politiken.dk på baggrund af et lovforslag fra Skatteministeriet. Bundskatten sænkes fra 5,48 procent i år til 5,04 procent i 2009, og ifølge Danske Bank betyder det en skattelettelse på omkring 2.500 kroner for en familie med normal lønindkomst.
Allerede året efter bliver gevinsten dog halveret, når bundskatten sættes halvvejs op igen til 5,26 procent. Årsagen til, at vi får dobbelt gevinst i 2009, er, at bundskatten oprindeligt skulle have været sænket allerede fra i år, hvilket tidligere har ført til beskydlninger mod regeringen for løftebrud.
Den samlede skattenedsættelse bliver ifølge Politiken.dk cirka 1,95 milliarder kroner årligt.
Anmeld