D. 26.09.2014 kom lillesøster til verden

ja det har været noget af en omgang. 

Torsdag morgen er jeg til skanning 41+3 og de konstaterer at der ingen fostervand er tilbage. Torsdag aften bliver jeg sat i gang med en stikpille og skal komme igen fredag morgen. 

Møder på sygehuset kl. 8. Får lavet ctg og bliver undersøgt. Har haft småveer der tager til siden kl. 5... De kan ikke rigtig mærke om jeg er åben da livmoderhalsen nærmest sidder i babys nakke da hun presser så hårdt nedad. Kl. 10 kommer jeg på fødegangen hvor de vil tage vandet. Det lykkes så ikke rigtig da der ikke er noget vand at tage, men de prøver at kradse hul på hinden, men det vil ikke rigtig lykkes. Kl. 12 prøver en ny jordmoder at kradse hul på hinden og hun tror det lykkes. Så skal jeg vente på at veerne tager til ellers skal jeg have vedrop. 

Lige pludselig går det hele meget stærkt. Jeg får vestorm og er meget ubehageligt. De prøver at sætte elektrode på babys hoved, men har ingen pause i veerne og det går hurtigt over i presseveer. Jeg er kun 5 cm. åben og babys hjertelyd dykker. Jeg ryger afsted til akut kejsersnit og går lagt rygmarvsbedøvelse imens jeg har presseveer. Er nok noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har oplevet. Men ud kom hun kl. 13.55 2780 g og 49 cm. 

Det tog dem 1,5 time og lappe mig sammen da rygmarvsbedøvelsen aftog alt for hurtigt og de ikke kunne smertedække mig ordentligt. Så jeg lå og skreg imens de syede mig sammen. Det er virkelig det værste jeg har oplevet i mit liv.

Men jeg blev lappet sammen, kom på opvågning og senere barselsgangen, hvor jeg lå i 5 dage pga. så mange smerter. Mine tarme ville heller ikke rigtig fungerer igen, så har bare været smertehelvede. 

Men lillepigen er fin. Storesøster er stolt. Hun fik så lige skoldkopper oveni det hele og kunne så ikke komme i dagpleje. Alt har været meget kaos og vi har derfor også fravalgt mange besøg. Nu prøver jeg stille og roligt at finde en hverdag med mine 2 piger og prøver at komme til hægterne igen. 

Er svært for jeg må ikke rigtig lave noget de næste 4-8uger:-( så tager imod alt den hjælp jeg kan få. 

Tillykke med hende! Men sikke en omgang. Puha - bliver forpustet på dine vegne. Håber du har et rigtig godt netværk til at være hos dig når du har brug for det, og som kan sørge for jer de kommende uger. Det lyder ret hårdt. Men mange gange tillykke med datteren 

Sujan skriver:

ja det har været noget af en omgang. 

 

Torsdag morgen er jeg til skanning 41+3 og de konstaterer at der ingen fostervand er tilbage. Torsdag aften bliver jeg sat i gang med en stikpille og skal komme igen fredag morgen. 

Møder på sygehuset kl. 8. Får lavet ctg og bliver undersøgt. Har haft småveer der tager til siden kl. 5... De kan ikke rigtig mærke om jeg er åben da livmoderhalsen nærmest sidder i babys nakke da hun presser så hårdt nedad. Kl. 10 kommer jeg på fødegangen hvor de vil tage vandet. Det lykkes så ikke rigtig da der ikke er noget vand at tage, men de prøver at kradse hul på hinden, men det vil ikke rigtig lykkes. Kl. 12 prøver en ny jordmoder at kradse hul på hinden og hun tror det lykkes. Så skal jeg vente på at veerne tager til ellers skal jeg have vedrop. 

Lige pludselig går det hele meget stærkt. Jeg får vestorm og er meget ubehageligt. De prøver at sætte elektrode på babys hoved, men har ingen pause i veerne og det går hurtigt over i presseveer. Jeg er kun 5 cm. åben og babys hjertelyd dykker. Jeg ryger afsted til akut kejsersnit og går lagt rygmarvsbedøvelse imens jeg har presseveer. Er nok noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har oplevet. Men ud kom hun kl. 13.55 2780 g og 49 cm. 

Det tog dem 1,5 time og lappe mig sammen da rygmarvsbedøvelsen aftog alt for hurtigt og de ikke kunne smertedække mig ordentligt. Så jeg lå og skreg imens de syede mig sammen. Det er virkelig det værste jeg har oplevet i mit liv.

Men jeg blev lappet sammen, kom på opvågning og senere barselsgangen, hvor jeg lå i 5 dage pga. så mange smerter. Mine tarme ville heller ikke rigtig fungerer igen, så har bare været smertehelvede. 

Men lillepigen er fin. Storesøster er stolt. Hun fik så lige skoldkopper oveni det hele og kunne så ikke komme i dagpleje. Alt har været meget kaos og vi har derfor også fravalgt mange besøg. Nu prøver jeg stille og roligt at finde en hverdag med mine 2 piger og prøver at komme til hægterne igen. 

Er svært for jeg må ikke rigtig lave noget de næste 4-8uger:-( så tager imod alt den hjælp jeg kan få. 

 

Tillykke!!  Jeg håber at din fine baby overskygger den ubehagelige oplevelse! Og at du snart er ovenpå igen.

Men shit, bliver endnu mere ked af at have tid til planlagt ks om mindre end to uger   Gad vide om det er forkert dosering af bedøvelse? 

Sujan skriver:

ja det har været noget af en omgang. 

 

Torsdag morgen er jeg til skanning 41+3 og de konstaterer at der ingen fostervand er tilbage. Torsdag aften bliver jeg sat i gang med en stikpille og skal komme igen fredag morgen. 

Møder på sygehuset kl. 8. Får lavet ctg og bliver undersøgt. Har haft småveer der tager til siden kl. 5... De kan ikke rigtig mærke om jeg er åben da livmoderhalsen nærmest sidder i babys nakke da hun presser så hårdt nedad. Kl. 10 kommer jeg på fødegangen hvor de vil tage vandet. Det lykkes så ikke rigtig da der ikke er noget vand at tage, men de prøver at kradse hul på hinden, men det vil ikke rigtig lykkes. Kl. 12 prøver en ny jordmoder at kradse hul på hinden og hun tror det lykkes. Så skal jeg vente på at veerne tager til ellers skal jeg have vedrop. 

Lige pludselig går det hele meget stærkt. Jeg får vestorm og er meget ubehageligt. De prøver at sætte elektrode på babys hoved, men har ingen pause i veerne og det går hurtigt over i presseveer. Jeg er kun 5 cm. åben og babys hjertelyd dykker. Jeg ryger afsted til akut kejsersnit og går lagt rygmarvsbedøvelse imens jeg har presseveer. Er nok noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har oplevet. Men ud kom hun kl. 13.55 2780 g og 49 cm. 

Det tog dem 1,5 time og lappe mig sammen da rygmarvsbedøvelsen aftog alt for hurtigt og de ikke kunne smertedække mig ordentligt. Så jeg lå og skreg imens de syede mig sammen. Det er virkelig det værste jeg har oplevet i mit liv.

Men jeg blev lappet sammen, kom på opvågning og senere barselsgangen, hvor jeg lå i 5 dage pga. så mange smerter. Mine tarme ville heller ikke rigtig fungerer igen, så har bare været smertehelvede. 

Men lillepigen er fin. Storesøster er stolt. Hun fik så lige skoldkopper oveni det hele og kunne så ikke komme i dagpleje. Alt har været meget kaos og vi har derfor også fravalgt mange besøg. Nu prøver jeg stille og roligt at finde en hverdag med mine 2 piger og prøver at komme til hægterne igen. 

Er svært for jeg må ikke rigtig lave noget de næste 4-8uger:-( så tager imod alt den hjælp jeg kan få. 

 

Hold da op en omgang... Men stort tilykke med din datter... Super sejt gået. Har fulgt lidt med fra sidelinjen, var far med under fødselen? Hjælper han til nu hvor du er svækket? 

Stort tillykke

men puh det var da ikke en god fødselsoplevelse  

Sujan skriver:

ja det har været noget af en omgang. 

 

Torsdag morgen er jeg til skanning 41+3 og de konstaterer at der ingen fostervand er tilbage. Torsdag aften bliver jeg sat i gang med en stikpille og skal komme igen fredag morgen. 

Møder på sygehuset kl. 8. Får lavet ctg og bliver undersøgt. Har haft småveer der tager til siden kl. 5... De kan ikke rigtig mærke om jeg er åben da livmoderhalsen nærmest sidder i babys nakke da hun presser så hårdt nedad. Kl. 10 kommer jeg på fødegangen hvor de vil tage vandet. Det lykkes så ikke rigtig da der ikke er noget vand at tage, men de prøver at kradse hul på hinden, men det vil ikke rigtig lykkes. Kl. 12 prøver en ny jordmoder at kradse hul på hinden og hun tror det lykkes. Så skal jeg vente på at veerne tager til ellers skal jeg have vedrop. 

Lige pludselig går det hele meget stærkt. Jeg får vestorm og er meget ubehageligt. De prøver at sætte elektrode på babys hoved, men har ingen pause i veerne og det går hurtigt over i presseveer. Jeg er kun 5 cm. åben og babys hjertelyd dykker. Jeg ryger afsted til akut kejsersnit og går lagt rygmarvsbedøvelse imens jeg har presseveer. Er nok noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har oplevet. Men ud kom hun kl. 13.55 2780 g og 49 cm. 

Det tog dem 1,5 time og lappe mig sammen da rygmarvsbedøvelsen aftog alt for hurtigt og de ikke kunne smertedække mig ordentligt. Så jeg lå og skreg imens de syede mig sammen. Det er virkelig det værste jeg har oplevet i mit liv.

Men jeg blev lappet sammen, kom på opvågning og senere barselsgangen, hvor jeg lå i 5 dage pga. så mange smerter. Mine tarme ville heller ikke rigtig fungerer igen, så har bare været smertehelvede. 

Men lillepigen er fin. Storesøster er stolt. Hun fik så lige skoldkopper oveni det hele og kunne så ikke komme i dagpleje. Alt har været meget kaos og vi har derfor også fravalgt mange besøg. Nu prøver jeg stille og roligt at finde en hverdag med mine 2 piger og prøver at komme til hægterne igen. 

Er svært for jeg må ikke rigtig lave noget de næste 4-8uger:-( så tager imod alt den hjælp jeg kan få. 

 

Stort tillykke

Håber meget at lillepigen kan overskygge forløbet og at I alle har det godt 

Sikke en oplevelse.

det må være hårdt, med en stor pige også.

men kæmpe stort tillykke med prinsessen

Christine skriver:

Tillykke!!  Jeg håber at din fine baby overskygger den ubehagelige oplevelse! Og at du snart er ovenpå igen.

Men shit, bliver endnu mere ked af at have tid til planlagt ks om mindre end to uger   Gad vide om det er forkert dosering af bedøvelse? 

Er glad for min pige er sund og rask selvom hun er en lille en trods jeg gik over tid...

jeg ved ikke hvad der skete med bedøvelsen og håber selvfølgelig ikke det sker for andre og er ked af hvis jeg har gjort dig bange...

Marts<3 skriver:

Hold da op en omgang... Men stort tilykke med din datter... Super sejt gået. Har fulgt lidt med fra sidelinjen, var far med under fødselen? Hjælper han til nu hvor du er svækket? 

Faren var med under fødslen og var rigtig godt at han var der..

vi har heldigvis et godt samarbejde selvom det godt kan blive sat på prøve nu.. Han hjælper til, men det er stadig sindssygt hårdt og jeg får nok ikke sovet og slappet det af jeg skal. Men er mest min egen skyld fordi jeg er for dårlig til at sige til

Stort tillykke med hende! Håber du har nogen du ka snakke med det hele om, så det ik kommer til at fylde for meget hos jer, at alt ik gik efter planen. Det hjalp i hvert fald her. Vh stine