En opdatering herfra

Jeg ville lige lave en lille opdatering om Vanessa.. Min lille skat er 6 dage gammel i dag, og blev taget ved akut kejsersnit 35+1.
Jeg har brugt de første 4 dage på at græde 24/7, da jeg bare ikke synes at min lille prinsesse fortjener sådan en start på livet.. Synes det er SÅ unfair..
Jeg så hende jo første gang ordenligt 4 timer efter fødslen, og måtte kun sidde med hende i 45 minutter, da jeg skulle op på en anden afdelingen, da jeg var indlagt pga min diabetes og kejsersnittet..
Dagene efter brugte jeg al den tid jeg måtte hos hende, men det var meget hårdt at se hende ligge med CPAP 24/7, sonde og diverse ting.. Jeg har virkelig grædt mange tårer, det har nok været det hårdeste i mit liv.. Jeg har aldrig elsket en person så højt som jeg elsker min lille pige, og så at se hende sådan.. Jeg synes ikke det er fair.
Vi blev i forgårs flyttet fra Rigshospitalet til Hillerød sygehus, da hun ikke er "syg nok" til at være på Rigshospitalet.. Det havde jeg det meget meget svært ved, da jeg følte mig tryg på Riget.
Tingene bliver gjort meget anderledes her end på Rigshospitalet, fx var hun hele tiden med CPAP på Rigshospitalet, og hun lå i tryk 7 i 4 dage.. Da vi blev rykket hertil gik de direkte til trin 5, de holder meget lange pauser, og synes bare at de trækker den ekstremt, det har jeg det lidt svært ved.. Jeg er meget bange for de ikke er grundige nok her og går for hurtigt frem..
Dog er jeg glad for at se at hun klarer pauser på 2-3 timer, men har svært ved at se hvordan hun skal gå fra at kunne undvære den i 2-3 timer kun, til at undvære den helt?
I nat oplevede jeg at hendes puls røg HELT ned og hun lå helt stille, jeg har aldrig været så bange før, men fik bare af vide at det er normalt at små børn der er født før tid stopper med at trække vejret i noget tid? Synes virkelig ikke det er sjovt det her ��
Jeg er konstant bange for at hun dør, holder konstant øje med hendes overvågning osv.. Åh, og skal være indlagt i 1 måned endnu, synes tingene er så hårdt. ��
Jeg bliver dog rigtig glad hver gang min prinsesse ligger hos mig og spiser (det hun nu har kræfter til, hun sover jo ekstremt meget), når hun åbner øjnene, når hendes lille hånd holder om min finger... Jeg har ALDRIG oplevet denne her kærlighed før, jeg græder bare ved tanken.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med alle mine bekymringer, for jeg prøver virkelig bare at nyde min lille prinsesse..

I får selvfølgelig også lidt billeder af hende!

VenterVanessa skriver:

Jeg ville lige lave en lille opdatering om Vanessa.. Min lille skat er 6 dage gammel i dag, og blev taget ved akut kejsersnit 35+1.
Jeg har brugt de første 4 dage på at græde 24/7, da jeg bare ikke synes at min lille prinsesse fortjener sådan en start på livet.. Synes det er SÅ unfair..
Jeg så hende jo første gang ordenligt 4 timer efter fødslen, og måtte kun sidde med hende i 45 minutter, da jeg skulle op på en anden afdelingen, da jeg var indlagt pga min diabetes og kejsersnittet..
Dagene efter brugte jeg al den tid jeg måtte hos hende, men det var meget hårdt at se hende ligge med CPAP 24/7, sonde og diverse ting.. Jeg har virkelig grædt mange tårer, det har nok været det hårdeste i mit liv.. Jeg har aldrig elsket en person så højt som jeg elsker min lille pige, og så at se hende sådan.. Jeg synes ikke det er fair.
Vi blev i forgårs flyttet fra Rigshospitalet til Hillerød sygehus, da hun ikke er "syg nok" til at være på Rigshospitalet.. Det havde jeg det meget meget svært ved, da jeg følte mig tryg på Riget.
Tingene bliver gjort meget anderledes her end på Rigshospitalet, fx var hun hele tiden med CPAP på Rigshospitalet, og hun lå i tryk 7 i 4 dage.. Da vi blev rykket hertil gik de direkte til trin 5, de holder meget lange pauser, og synes bare at de trækker den ekstremt, det har jeg det lidt svært ved.. Jeg er meget bange for de ikke er grundige nok her og går for hurtigt frem..
Dog er jeg glad for at se at hun klarer pauser på 2-3 timer, men har svært ved at se hvordan hun skal gå fra at kunne undvære den i 2-3 timer kun, til at undvære den helt?
I nat oplevede jeg at hendes puls røg HELT ned og hun lå helt stille, jeg har aldrig været så bange før, men fik bare af vide at det er normalt at små børn der er født før tid stopper med at trække vejret i noget tid? Synes virkelig ikke det er sjovt det her ��
Jeg er konstant bange for at hun dør, holder konstant øje med hendes overvågning osv.. Åh, og skal være indlagt i 1 måned endnu, synes tingene er så hårdt. ��
Jeg bliver dog rigtig glad hver gang min prinsesse ligger hos mig og spiser (det hun nu har kræfter til, hun sover jo ekstremt meget), når hun åbner øjnene, når hendes lille hånd holder om min finger... Jeg har ALDRIG oplevet denne her kærlighed før, jeg græder bare ved tanken.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med alle mine bekymringer, for jeg prøver virkelig bare at nyde min lille prinsesse..

 

I får selvfølgelig også lidt billeder af hende!

Hvor er hun dejlig Tillykke med hende  

Sender en masse tanker og  til jer 

Stort tillykke med hende hvor ser hun skøn ud. Sikke en hård start, men den er jeg sikker på i nok skal klare pludselig har man flere kræfter end man troede.

VenterVanessa skriver:

Jeg ville lige lave en lille opdatering om Vanessa.. Min lille skat er 6 dage gammel i dag, og blev taget ved akut kejsersnit 35+1.
Jeg har brugt de første 4 dage på at græde 24/7, da jeg bare ikke synes at min lille prinsesse fortjener sådan en start på livet.. Synes det er SÅ unfair..
Jeg så hende jo første gang ordenligt 4 timer efter fødslen, og måtte kun sidde med hende i 45 minutter, da jeg skulle op på en anden afdelingen, da jeg var indlagt pga min diabetes og kejsersnittet..
Dagene efter brugte jeg al den tid jeg måtte hos hende, men det var meget hårdt at se hende ligge med CPAP 24/7, sonde og diverse ting.. Jeg har virkelig grædt mange tårer, det har nok været det hårdeste i mit liv.. Jeg har aldrig elsket en person så højt som jeg elsker min lille pige, og så at se hende sådan.. Jeg synes ikke det er fair.
Vi blev i forgårs flyttet fra Rigshospitalet til Hillerød sygehus, da hun ikke er "syg nok" til at være på Rigshospitalet.. Det havde jeg det meget meget svært ved, da jeg følte mig tryg på Riget.
Tingene bliver gjort meget anderledes her end på Rigshospitalet, fx var hun hele tiden med CPAP på Rigshospitalet, og hun lå i tryk 7 i 4 dage.. Da vi blev rykket hertil gik de direkte til trin 5, de holder meget lange pauser, og synes bare at de trækker den ekstremt, det har jeg det lidt svært ved.. Jeg er meget bange for de ikke er grundige nok her og går for hurtigt frem..
Dog er jeg glad for at se at hun klarer pauser på 2-3 timer, men har svært ved at se hvordan hun skal gå fra at kunne undvære den i 2-3 timer kun, til at undvære den helt?
I nat oplevede jeg at hendes puls røg HELT ned og hun lå helt stille, jeg har aldrig været så bange før, men fik bare af vide at det er normalt at små børn der er født før tid stopper med at trække vejret i noget tid? Synes virkelig ikke det er sjovt det her ��
Jeg er konstant bange for at hun dør, holder konstant øje med hendes overvågning osv.. Åh, og skal være indlagt i 1 måned endnu, synes tingene er så hårdt. ��
Jeg bliver dog rigtig glad hver gang min prinsesse ligger hos mig og spiser (det hun nu har kræfter til, hun sover jo ekstremt meget), når hun åbner øjnene, når hendes lille hånd holder om min finger... Jeg har ALDRIG oplevet denne her kærlighed før, jeg græder bare ved tanken.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med alle mine bekymringer, for jeg prøver virkelig bare at nyde min lille prinsesse..

 

I får selvfølgelig også lidt billeder af hende!

Hun ser bare så dejlig ud din lille pige. Kærligheden til sine børn er det smukkeste i verden. 

Hvor er hun smuk! Kan godt forstå du er fyldt med kærlighed til hende.

Det må være noget af det hårdeste, som i er igennem lige nu. Sender en masse gode cyber-tanker

Og stort tillykke med hende 

VenterVanessa skriver:

Jeg ville lige lave en lille opdatering om Vanessa.. Min lille skat er 6 dage gammel i dag, og blev taget ved akut kejsersnit 35+1.
Jeg har brugt de første 4 dage på at græde 24/7, da jeg bare ikke synes at min lille prinsesse fortjener sådan en start på livet.. Synes det er SÅ unfair..
Jeg så hende jo første gang ordenligt 4 timer efter fødslen, og måtte kun sidde med hende i 45 minutter, da jeg skulle op på en anden afdelingen, da jeg var indlagt pga min diabetes og kejsersnittet..
Dagene efter brugte jeg al den tid jeg måtte hos hende, men det var meget hårdt at se hende ligge med CPAP 24/7, sonde og diverse ting.. Jeg har virkelig grædt mange tårer, det har nok været det hårdeste i mit liv.. Jeg har aldrig elsket en person så højt som jeg elsker min lille pige, og så at se hende sådan.. Jeg synes ikke det er fair.
Vi blev i forgårs flyttet fra Rigshospitalet til Hillerød sygehus, da hun ikke er "syg nok" til at være på Rigshospitalet.. Det havde jeg det meget meget svært ved, da jeg følte mig tryg på Riget.
Tingene bliver gjort meget anderledes her end på Rigshospitalet, fx var hun hele tiden med CPAP på Rigshospitalet, og hun lå i tryk 7 i 4 dage.. Da vi blev rykket hertil gik de direkte til trin 5, de holder meget lange pauser, og synes bare at de trækker den ekstremt, det har jeg det lidt svært ved.. Jeg er meget bange for de ikke er grundige nok her og går for hurtigt frem..
Dog er jeg glad for at se at hun klarer pauser på 2-3 timer, men har svært ved at se hvordan hun skal gå fra at kunne undvære den i 2-3 timer kun, til at undvære den helt?
I nat oplevede jeg at hendes puls røg HELT ned og hun lå helt stille, jeg har aldrig været så bange før, men fik bare af vide at det er normalt at små børn der er født før tid stopper med at trække vejret i noget tid? Synes virkelig ikke det er sjovt det her ��
Jeg er konstant bange for at hun dør, holder konstant øje med hendes overvågning osv.. Åh, og skal være indlagt i 1 måned endnu, synes tingene er så hårdt. ��
Jeg bliver dog rigtig glad hver gang min prinsesse ligger hos mig og spiser (det hun nu har kræfter til, hun sover jo ekstremt meget), når hun åbner øjnene, når hendes lille hånd holder om min finger... Jeg har ALDRIG oplevet denne her kærlighed før, jeg græder bare ved tanken.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med alle mine bekymringer, for jeg prøver virkelig bare at nyde min lille prinsesse..

 

I får selvfølgelig også lidt billeder af hende!

Hun er så fin 

God bedring til jer begge, kan godt forstå det er en hård omgang...

puha jeg kan godt forstå dig. 

men hvor er hun dog yndig alligevel...  

det er slet ikke sjovt at være i din situation. så tag imod alt den hjælp du får tilbudt både fra familie og venner/veninder. 

og det er helt i orden at græde og være bange og føle sig usikker.... og du skal bare sige noget til personalet når det er at du føler du ikke kan magte det, eller bare har brug for at få sat ord på det du tænker på.... du må ENDELIG ikke lukke dig inde.. 

jeg har ikke selv været i dine sko, men jeg kender en der lige har været det, og hun siger at det hun satte aller mest pris på var at kunne få lov til at græde ud og tale med sygeplejerskerne og lægerne når hun havde behov for det, samt at der kom nogle på besøg hos hende og hun fik tankerne lidt væk og over på noget andet  

en måned er lang tid på et sygehus. 

jeg sender dig 1000 varme tanker og kram 

hun skal nok klare den, hun ser super stærk ud.

Hvor er hun fin, og sikke en lækker manke 

I guder, hvor er hun smuk..!  Jeg håber, hun bliver hurtigt frisk, og at resten af jeres indlæggelse går som smurt. Det kan virkelig ikke være sjovt..! 

Hvor er hun bare en yndig lille pige ♡