Bedsteforældres sindsyge hund!

mun nogen kan hjælpe med godt råd?

mine forældre har en dansk/svensk gårdhund på snart to år og den er ikke helt normal i sit hoved. Når vi kommer overfalder den os, når vi trækker en stol ud fra bordet hopper hun der op når vi så skubber hende ned af stolen knurre hun om begynder at jage sin hale. 

Hun jager faktisk sin hale rigtig tit og har flere gang bidt hul. Hun har også enkelte gange snappet ud efter andre.

Det er så slemt at når min mor leger med hende har hun handsker på for ikke at blive bidt. 

Hundens adfærd gør at mine kæreste og jeg er lidt betænkelig ved at besøge mine forældre med vores 6 uger gamle søn. 

Første gang vi havde ham med der op, endte det med at hun blev lukket ned til min lillebror, fordi hun hoppede op efter ham mens jeg holdte ham. 

Manden gang gik det lidt bedre da vi kunne være ude, men lige så snart vi gik ind gik det lige så stille den forkerte vej igen, og hun måtte igen ned til min lillebror da vi ikke var sikker på at jeg kunne få lov at sidde og amme i fred på sofaen. 

Jeg tør ikke ligge ham på gulvet hjemme ved dem hvis hun er inde, tør næsten ikke sidde i sofaen med ham hvis hunden er inden. Så det er en rigtig træls situation, især da min mor godt kunne tænke sig at de fik lidt glæde af hinanden når han bliver ældre. 

Er der noget mine forældre kan gøre? Eller hunden bare uegnet for børn? 

Hvem kan evt hjælpe?

kort og godt: bliver den opdraget?? og hvordan??

Mimic skriver:

kort og godt: bliver den opdraget?? og hvordan??

Tror ikke der ermeget opdragelse til steder, og det er helt sikkert også en Del af problemet.

Hun får lov at være i møblerne, spiser før de gør og kommer så og tigger ved bordet hvor hun får lidt.

Men jeg tror måske også at hunden har nogle psykiske problemer. For hun er en bange hund når min mor går tur med hende og vil ikke gå særligt langt hjemme fra før hunden er klar til at vende om igen, men når de er hjemme virker hun selvsikker...

Sjwf skriver:

Tror ikke der ermeget opdragelse til steder, og det er helt sikkert også en Del af problemet.

Hun får lov at være i møblerne, spiser før de gør og kommer så og tigger ved bordet hvor hun får lidt.

Men jeg tror måske også at hunden har nogle psykiske problemer. For hun er en bange hund når min mor går tur med hende og vil ikke gå særligt langt hjemme fra før hunden er klar til at vende om igen, men når de er hjemme virker hun selvsikker...

 

forær dem en bog om hundeopdragelse, det at den er bange kan sagtens hænge sammen med at den ikke er opdraget, den har ikke lært at være huns, eller også er den for meget hund og tror det er den der er øverst i hierakiet,

Sjwf skriver:

mun nogen kan hjælpe med godt råd?

mine forældre har en dansk/svensk gårdhund på snart to år og den er ikke helt normal i sit hoved. Når vi kommer overfalder den os, når vi trækker en stol ud fra bordet hopper hun der op når vi så skubber hende ned af stolen knurre hun om begynder at jage sin hale. 

Hun jager faktisk sin hale rigtig tit og har flere gang bidt hul. Hun har også enkelte gange snappet ud efter andre.

Det er så slemt at når min mor leger med hende har hun handsker på for ikke at blive bidt. 

Hundens adfærd gør at mine kæreste og jeg er lidt betænkelig ved at besøge mine forældre med vores 6 uger gamle søn. 

Første gang vi havde ham med der op, endte det med at hun blev lukket ned til min lillebror, fordi hun hoppede op efter ham mens jeg holdte ham. 

Manden gang gik det lidt bedre da vi kunne være ude, men lige så snart vi gik ind gik det lige så stille den forkerte vej igen, og hun måtte igen ned til min lillebror da vi ikke var sikker på at jeg kunne få lov at sidde og amme i fred på sofaen. 

Jeg tør ikke ligge ham på gulvet hjemme ved dem hvis hun er inde, tør næsten ikke sidde i sofaen med ham hvis hunden er inden. Så det er en rigtig træls situation, især da min mor godt kunne tænke sig at de fik lidt glæde af hinanden når han bliver ældre. 

 

Er der noget mine forældre kan gøre? Eller hunden bare uegnet for børn? 

Hvem kan evt hjælpe?

Uuh det ved jeg ikke. Det kommer an på dit forhold til dine forældre? Men mon ikke de kan se det ikke er holdbart? Jeg vil da umiddelbart tro den kan trænes, men ved ikke.. Må nemlig ærligt sige at jeg har mødt mange af den race og de er ALTID totalt vimmer, så jeg stoler per automatik aldrig på dem  Ved ikke hvorfor de er sådan.

Har også prøvet at sådan en hoppede op på min nyfødte baby imens jeg sad og ammede. Totalt no-go og hvis ejerne ikke kan se det/reagerer på det, så er der ikke så meget andet at gøre end at holde sit barn LANGT væk..

Det lyder som mine forældres lille hund af samme race. Den er understimuleret, har ingen selvtillid over for andre hunde og er røvirriterende og har aldrig lært ikke at være vild. Den keder sig derhjemme og har aldrig lært noget. Den var ellers kvik som hvalp. Tror sagtens den ville kunne blomstre op og lære en masse hvis de gad. Men ja jo ældre Den bliver, jo mere fast sidder den dårlige opførsel. Har i overvejet at forslå dem at kontakte en hundetræner? 

SandraXOXO skriver:

Det lyder som mine forældres lille hund af samme race. Den er understimuleret, har ingen selvtillid over for andre hunde og er røvirriterende og har aldrig lært ikke at være vild. Den keder sig derhjemme og har aldrig lært noget. Den var ellers kvik som hvalp. Tror sagtens den ville kunne blomstre op og lære en masse hvis de gad. Men ja jo ældre Den bliver, jo mere fast sidder den dårlige opførsel. Har i overvejet at forslå dem at kontakte en hundetræner? 

Det kunne være mine forældres hund du beskrev der. 

Jeg har forslået min mor en hundetræner mange gange, men hun mener det er for dyrt... 

Men kan da starte med en bog om hundetræning og så måske undersøge hvad hundetræning vil koste så kan de få det i julegave

Har også svigerforældre med en hund (krydsning) der bla er 50% dén race. Og den er ustandselig!! Heldigvis gør den ikke en flue fortræd, men ungerne er ikke trygge ved at den er sådan "In your face" hele tiden. Og de har ikke kræfter nok til bare at skubbe den ned af sofaen eller lign endnu. 

Her er problemet 100% mangel på opdragelse og sikkert også stimuli generelt. Den lystre stort set aldrig og kan slet ikke falde til ro mens børnene er der. Den ender altid i bryggerset fordi den ellers konstant skal hives væk fra et barn.. 

Svigerne ved godt den er belastende og skælder den ud hver gang vi ses, men de tager det åbenbart ikke så tungt at de vil prøve at ændre det. Højst sandsynligt fordi den jo ikke gør nogen fortræd.. Men jeg synes nu det er rigeligt at børnene bliver kede af det når de ikke kan få lov at gå i fred..  

Min holdning er at, har man hund, så går man os til hundetræning med den. 

Men ellers, så sig det til dine forældre som det er, i er meget udtrykke ved deres hund, og om den ikke kan blive lukket ud i bryggerset når i er der. 

Det ville da være forfærdeligt hvis den bed jeres barn!!!!! 

Så hellere få sagt tingene inden det går galt. 

Nu er jeg måske lidt hård.... men kunne man dog bare spole tiden tilbage. Så skulle du bede din mor om at sætte sig godt ind i hunderacer og vælge en hund der passer til hendes temperament og så bede hende om at bruge de penge og den tid det tager at opdrage en hund ordentligt.

Jeg mener virkelig, at har man ikke råd (og tid! !!) til at træne sin hund, så skal man ikke have hund... ganske enkelt. Det er ikke noget meget mere belastende end sådan en uopdragen hund.  

Måske er det ikke for sent at rette op på den med træning nu (selvom det skulle være gjort helt fra hvalp). 

Hvis den bliver ved med at være sådan, ville jeg ikke have mit barn i nærheden af den overhovedet!!!