Jeg føler mig underlig...

Jeg er ikke helt sikker på om denne hører til her, eller under parforhold, men nu smider jeg den her. Har simpelthen brug for at komme af med mine tanker og følelser.

Jeg står i den situation, at jeg har verdens dejligste mand, han har friet og jeg brude være i den syvende himmel. (Vi har sammen to børn, og været et par i fem år.) Men jeg er så meget i tvivl...

Hvordan skulle han kunne være i et forhold med mig, et helt liv, når jeg har så mange skeletter i skabet... ? Jeg elsker sex med ham... men jeg kan ikke røre ved hans biiip. Det ikke fordi jeg ikke vil, jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det. Jeg kan heller ikke kysse ham... (Jo nogle få gange, men det sjældent og skal være når jeg har lyst.)

Jeg VIL så gerne have lyst til de ting, både at kunne røre ved ham når vi hygger, som han rør ved mig, og kunne kysse ham lidenskabeligt og elske med ham som jeg forstiller mig andre gør i deres forhold.

Er ikke sikker på det, men tror simpelthen det skyldes jeg blev misbrugt af en af mine lærer i folkeskolen. Ellers kan jeg simpelthen ikke forklare hvorfor jeg har det så svært med så normale ting som at røre ved den man elsker og kysse den man elsker.

Min kære mand kender godt til min fortid, men forstår ikke jeg har så svært ved at være intim, selvom han prøver at være forstående. Han siger hele tiden at han ikke behøver de ting, og at han elsker mig... men jeg kender ham efterhånden så godt, at jeg ved han elsker at kysse og blive rørt, hvilket gør mig så ulykkelig.

Jeg har flere gange prøvet at bide det i mig, og bare kastet mig ud i det, rørt, kysset osv. under sex, men det er virkelig noget der slukker mig, og jeg kan faktisk ende med at blive helt passiv under sex. Hvorimod, hvis jeg/vi ikke kysser eller jeg rør med hænderne det mest intime sted, (Har dog ikke svært ved han rør mig... jeg ved det, det lyder ego...) så kan vi have så god sex at jeg kommer med ham flere gange under samme samleje.

Hvad er der galt med mig? hvorfor er jeg så unormal. Vil gerne giftes med ham, og leve hele mit liv med manden, men hvordan skal vi kunne det, når noget så normalt som sex er så stort et problem for mig??? (´Var ved at sige nej til hans frieri, simpelthen af frygt for han går ,når han savner noget.)

Undskyld havde simpelthen brug for at komme af med mine frustrationer.

Det lyder som om du har noget du trænger til at få bearbejdet. Det er jo voldsom at blive krænket af en voksen når man er barn/ung. Jeg synes I skal tage kontakt til en psykolog med speciale i dine problematikker.

Du/I har fortjent et langt og lykkeligt liv med masser af gensidigt tilfredsstillende sex.

KH Malene

Jeg synes umiddelbart, at det skal deles op i to separate issues. Fordi; ja, der skal helt sikkert arbejdes med problemet, så du igen kan komme til at føle dig hel, og som den kvinde, du gerne vil være. Det er dit liv, og dit ansvar, og jeg kan forestille mig, at en psykolog kan være vejen frem.

Men, manden ved præcist hvad han går ind til, og alligevel har han valgt dig. Med alt hvad det indebærer.

Tænk lige på det ...

Det perfekte forhold eksisterer ikke. Men måske har han aldrig mødt nogen, der gør ham så glad, som du gør? Måske synes han, at du er den mest fantastiske kvinde på jorden, med alt hvad du har af bagage? Måske synes han, at den pakke, som du kan tilbyde, er lige noget for ham? Det er hans ansvar, at vælge den kvinde han elsker, og tilsvarende også hans ansvar, at vælge fra, hvis der er noget, der går ham på. Han har ikke valgt dig fra, selvom der måske var noget, der kunne være anderledes. Han har valgt dig til, velvidende, at tingene er som de er, og måske aldrig ændrer sig. Han vil altså have dig, og hele dig! Det er ikke op til dig, at tage den beslutning for ham. Så, den eneste grund, du kan have til at sige nej, er hvis du selv vælger ham fra. Du beslutter for dig, han beslutter for ham.

Eller, sagt på en anden måde: Det er dit ansvar at gøre dig glad. Det er hans ansvar at gøre ham glad. Han har taget ansvaret, og friet til dig, fordi han synes, du gør ham glad. Nu er det så op til dig, om du vil gøre dig glad, ved at sige Ja  

Jeg er ikke helt sikker på om denne hører til her, eller under parforhold, men nu smider jeg den her. Har simpelthen brug for at komme af med mine tanker og følelser.

Jeg står i den situation, at jeg har verdens dejligste mand, han har friet og jeg brude være i den syvende himmel. (Vi har sammen to børn, og været et par i fem år.) Men jeg er så meget i tvivl...

Hvordan skulle han kunne være i et forhold med mig, et helt liv, når jeg har så mange skeletter i skabet... ? Jeg elsker sex med ham... men jeg kan ikke røre ved hans biiip. Det ikke fordi jeg ikke vil, jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det. Jeg kan heller ikke kysse ham... (Jo nogle få gange, men det sjældent og skal være når jeg har lyst.)

Jeg VIL så gerne have lyst til de ting, både at kunne røre ved ham når vi hygger, som han rør ved mig, og kunne kysse ham lidenskabeligt og elske med ham som jeg forstiller mig andre gør i deres forhold.

Er ikke sikker på det, men tror simpelthen det skyldes jeg blev misbrugt af en af mine lærer i folkeskolen. Ellers kan jeg simpelthen ikke forklare hvorfor jeg har det så svært med så normale ting som at røre ved den man elsker og kysse den man elsker.

Min kære mand kender godt til min fortid, men forstår ikke jeg har så svært ved at være intim, selvom han prøver at være forstående. Han siger hele tiden at han ikke behøver de ting, og at han elsker mig... men jeg kender ham efterhånden så godt, at jeg ved han elsker at kysse og blive rørt, hvilket gør mig så ulykkelig.

Jeg har flere gange prøvet at bide det i mig, og bare kastet mig ud i det, rørt, kysset osv. under sex, men det er virkelig noget der slukker mig, og jeg kan faktisk ende med at blive helt passiv under sex. Hvorimod, hvis jeg/vi ikke kysser eller jeg rør med hænderne det mest intime sted, (Har dog ikke svært ved han rør mig... jeg ved det, det lyder ego...) så kan vi have så god sex at jeg kommer med ham flere gange under samme samleje.

Hvad er der galt med mig? hvorfor er jeg så unormal. Vil gerne giftes med ham, og leve hele mit liv med manden, men hvordan skal vi kunne det, når noget så normalt som sex er så stort et problem for mig??? (´Var ved at sige nej til hans frieri, simpelthen af frygt for han går ,når han savner noget.)

Undskyld havde simpelthen brug for at komme af med mine frustrationer.

Afsted det gik til terapi uanset form. Det er den eneste måde du får ændret det her mønster.

Når man bliver krænket som barn/ung er der som jeg ser det to veje man kan gå.

Den ene er at man seksualisere det som man ikke kunne lide, ergo i dit tilfælde det at du er passiv og han rør ved dig, hvis dit overgreb er foregået på den måde. Derfor kan du bedst finde ud af det når sex med din kæreste foregår på den måde du 'kender' fra dit overgreb. Denne er vigtig at få stoppet fordi man i princippet bruger sin partner til at gentage overgrebene.

Eller at du er blevet tvunget til at røre ved ham og/ eller har været meget angst for at blive det og derfor nu, sammen med din kæreste forbinder det at røre ham med noget ubehageligt.

Der er selv flere nuancer og følelser, det er svært på skrift . Men Anyways. Kom afsted og få ændret det dumme mønster så du tør give den kæreste det samme som han giver dig det tager lang tid, for vores vedkommende 5 år med forbedringer hele tiden, før jeg kunne være med helhjertet og lige så glad for det som min tålmodige mand. Det kræver mod og tålmodighed fra jer begge.

Søde du... jeg har selv skeletter i skabet, af samme slags som dine... 

Det gav mig et meget akavet forhold til sex og intimitet, og til mig selv og min krop...

Det gjorde at jeg "udsatte mig selv" for de forkerte fyre, der bestemt ikke gjorde det bedre... og endte med at gå ned måtte tage orlov fra mit studie og gik til psykolog og det er det bedste jeg har gjort nogensinde! Selvom jeg var studerende og boede for mig selv var jeg nød til at finde pengene og det har gjort mig meget stærkere og at jeg bedre kender mig selv... 

I slutningen af psykolog forløbet mødte jeg en skøn mand, som jeg er gift med i dag, han er utrolig overbærende da der er ting jeg stadig ikke kan klare... og jeg er svær at "tænde"

Jeg har efterfølgende arbejdet meget med mig selv, og skrevet min hovedopgave på pædagogseminaret om sexualitet og overvejer at læse videre inden for det område... 

mit råd til dig er psykolog og/eller sexolog 

Find dig selv og din sexualitet og foren dig med at det er sket, og luk skeletter ud... sådan en idiot skal da ikke styre dit liv så mange år efter tag kontrol 

Det er pisse hårdt men det er det værd!