Anonym skriver:
Hej Alle
Min kæreste og jeg overvejer at købe hus, Da vi kan købe huse helt ned til 500.000 kr vil vi gerne finde en bank som kan låne os pengene
vi har i forvejen to af der er kvik lån som vi rigtig godt kunne tænke som at få samlet så pengene er lånt et sted
Hvilken bank har i lånt af?
Vi får til sammen ca udbatalt 15.000 efter skat hver månede
Vi har ikke andre lån end de to som vi gerne hmvil have samlet med det lån vi skulle tage for at købe hus
Der er flere problematikker, f.eks. Låner langt de fleste realkreditinstitutter ikke længere til huse under 500.000, og da de samarbejder med bankerne, vil kassen formentligt være lukket.
Derudover har I kviklån - hvorfor? Den slags lån optager man kun, hvis man ikke kan låne i banken og bare vil handle uansvarligt, bankerne rynker på panden alene på signalværdien i, at I kunne finde på det.
Et plus kunne dog være, at I har betalt samtlige afdrag til tiden, men hvis I har misset noget, så er det jo også et signal.
Med hensyn til indtægt, så er årlige husstandsindkomst vigtig, idet de fleste banker har et regnestykke, der vejledende siger:
Årlig indkomst før skat gange med 3 minus gæld, og så er det en risikovurdering, om de vil låne jer 80% af husets pris.
Vejledende skal I have 8000-12000 til rådighed til 2 voksne hver måned, oveni skal der være 2500 kr pr barn, og man kalkulerer med, at de nok kommer på et tidspunkt.
Så er der faktoren om arbejdssituation, fastansatte har altid større chance, studerende er en vurderingssag, arbejdsløshed er ikke godt.
Afdragsfrie lån får man kun, hvis man kan sidde i huset på et almindeligt obligationslån, dog kan man få "dispensation", hvis man er færdig med uddannelse lige om lidt og evt. har fast arbejde.
Hvis I skal have jeres kviklån i et lån hos banken, bliver hele lånet et forbrugslån, og det er altså en meget dyr fornøjelse, alternativet er 2 lån, et dyrt og et lidt mindre dyrt, men med en meget stor hovedstol, og det betyder, at resterne over tid bliver skyhøje.
Der er selvfølgelig mange varianter af ovenstående, men det er absolut bankernes marked, de bestemmer og går med livrem og seler.