Hvil i dig selv, tro på dig selv og lyt til hvad dit barn fortæller :-) Giv det tid til at komme på plads, både at du og baby indfinder jer i jeres "amme-verden", med jeres egne rutiner og ting der virker.
Gør evt brug af amme-kyndige mennesker, hvis du mærker bump på vejen. (Ammenet.dk, din sp eller Tlf-rådgiver) For så kan man være lidt forud, inden det ender derude hvor man giver op.
Søvn, ernæring og væske er vigtige faktorer som spiller ind.
Jeg kan huske at lige i starten, når de er rigtig langsomme til at spise, og en amning snildt kunne tage 30-40 min. Der blev jeg nødt til om natten, at sætte mig foran fjernsynet i en mørk stue for at holde mig vågen.
Det gjorde også at jeg ikke tænkte så meget over tiden, og undgik at blive så irriteret/stresset over det tog så lang tid, når man egentlig helst gerne bare vil sove.
Med tiden da min datter blev større, og ikke bare var nyfødt, mestrede jeg ret hurtigt at ligge ned og amme - det er guld værd!
... Og når ja! Der i starten hvor det bare gør mega nuller naller lige når baby skal spise, fandt jeg det meget nyttigt at have kålblade revet med en gaffel, liggende i bh'en mod brystvorten. Det havde en dejlig kølig effekt, og muligvis også lidt placebo :p
Et gammelt husmorråd, jeg selv fik af en veninde.
Anmeld