Mit hjerte græder

Stumpen skriver:

Giv hende tid, det skal nok komme at hun vil sove hos far.. Jeg ville droppe snakken om det for en periode og så kan du og far aftale en fredag I vil prøve igen og så kan far og datter tage en snak den fredag han henter fra bh om at hun skal sove hos far... Tænker så hun ikke går og får ondt i maven hvis ikke hun er klar alligevel...

hendes verden er vendt på hovedet...

fortsæt det gode samarbejde, så gør I det bedste I kan for jeres datter..

Ja måske vi skulle prøve at gøre det. Og så se hvad der sker. Hvor lang tid tror du der skal gå før vi prøver det?
Er også lidt bange for at det har ødelagt noget at hun har været så ked af det de to weekender her.

Anonym skriver:

Ja måske vi skulle prøve at gøre det. Og så se hvad der sker. Hvor lang tid tror du der skal gå før vi prøver det?
Er også lidt bange for at det har ødelagt noget at hun har været så ked af det de to weekender her.

Er noget ødelagt, så vil det blive godt igen ved at I giver hende lov til at være hos far uden at skulle sove der.. Gør hende tryg ved situationen og så tag det næste skridt.. Hvor lang tid er det tager ved jeg ikke.. Mærker I nogen reaktion på hende når der snakkes om at hun skal sove hos far? For så er det jo der I i første omgang kan se om det er tid til at prøve eller ej...

Umiddelbart tænker jeg at det er for voldsomt for hende både at forholde sig til at far flytter OG at hun skal sove et "fremmed" sted. Der er jo kun gået nogle uger. Du skriver selv du trænger til ro fordi det har været hektisk, det har det jo i den grad også været for hende, så giv hende lidt ro. Lad være med at presse hende til at skulle sove hos ham her i starten, lad de gode oplevelse med at være hos far blive ved og så vent med at prøve med overnatning til der er kommet mere ro på og hun har vænnet sig til at i bor hver for sig...

Jeg kender ikke til situationen, så kan kun råde ud fra hvad jeg umiddelbart tænker rent objektivt om situationen 

Håber det snart løser sig for jer 

 

Anonym skriver:

Godaften piger.

Sagen er den at min datters far flyttede i sin egen lejlighed for 2 uger siden.
Vi har været sammen alle sammen og vores datter på 3,2 år har været sammen med ham alene nogle timer om dagen i løbet af ugerne.

Sidste fredag forsøgte vi så med at hun skulle sove hos far. Det endte med at han måtte køre hende hjem fordi hun var så ulykkelig. Og det er jo også fint. Hun har jo svært ved at forstå det.
De var så sammen igen om lørdagen nogle timer.
Og debat været sammen nogle timer her i ugen også.

Vi ville så prøve at han skulle have hende til overnatning idag til imorgen.
Men allerede da han hentede hende i bh var hun grædefærdig. Hun græd i en time og han måtte komme hjem med hende.

De dage hvor han har været sammen med hende har der intet været de har hygget sig.

Hun snakker selv om at nu skal hun op til far og glæder sig.

Nu skal vi så alle sammen være sammen imorgen.
Hendes far og jeg er stadig de bedste venner. Så der er intet fjendtligt overhovedet imellem os.

Hun har lidt problemer med sproget men er ved at være godt med.

Til dagligt er der intet, med mindre jeg siger hun ikke må få f.eks slik så kan hun godt finde på at begynde og græde og sige hun savner far.
Når hun siger hun savner far og gerne vil snakke med ham, snakker de over FaceTime på ipadsene. Det synes hun er så hyggeligt.

I bh siger de at der intet er. Hun er glad og intet er anerledes, end det at hun bliver ked af det kort tid når jeg går.
Det er selvfølgelig en reaktion da hun stortset aldrig er blevet ked af det når vi har afleveret hende.

Men forstår simpelthen ikke hvorfor det er så svært for hende at være sammen med far når hun f.eks ved hun skal sove der. Og vi ses imorgen.

For hun har mange gange været både ved mormor og farmor en hel weekend. Og i ferier 3 nætter.
Og der har aldrig været noget.

Selvfølglig tænker vi på det og gør det gerne i hendes tempo. Men forstår det bare ikke. For hu har et stærkt bånd til hendes far og har altid haft det. Vi har begge været der lige meget da far er FTP.

Synes det er så hårdt, for han bliver også knust over det, fordi han så gerne vil være sammen med hende og han føler sig ikke god nok for hende fordi det er mig hun vil have. Og at han slet ikke kan trøste hende overhovedet. Det eneste tidspunkt han kan trøste hende er hvis han siger så kører vi hjem til mor. Og med det samme så stopper hun med at græde.

Det gør så ondt hun bliver så ulykkelig.

Hvad skal vi gøre? Hvad gør vi forkert.?

Jeg må indrømme at jeg trænger lidt til at få lidt ro. For der har været meget kaos op til han skulle flytte med at jeg har måtte tage meget over fordi han ikke kunne magte det pga han havde så meget at tænke på mht flytning. Og så har jeg så haft hende alene stortset i 2 uger. Og jeg er gravid i uge 19 og er virkelig træt.

Pls piger hjælp mig.

Kunne det måske være en mulighed, at den første overnatning hos far var sammen med dig? At du så måske sov på sofaen eller noget.. Så hun kan mærke og se, at det er helt okay at sove hos far og at der ikke sker noget  Indtil hun bliver tryg ved den nye lejlighed og har mod på at sove der alene, uden dig.

Ved ikk om det ville gøre en forskel, det var bare lige en tanke.. 

Men synes bestemt heller ikke, at i skal presse hende til det, når hun viser tegn på, at hun ikke er klar. Ved ikke om det kunne hjælpe, hvis du deltog i det? 

Stumpen skriver:

Er noget ødelagt, så vil det blive godt igen ved at I giver hende lov til at være hos far uden at skulle sove der.. Gør hende tryg ved situationen og så tag det næste skridt.. Hvor lang tid er det tager ved jeg ikke.. Mærker I nogen reaktion på hende når der snakkes om at hun skal sove hos far? For så er det jo der I i første omgang kan se om det er tid til at prøve eller ej...

Når vi har snakket om at hun skulle sove ved far. Så glæder hun sig og fortæller hvad hun skal have med over til far og at de skal se film og hygge med lidt slik osv.
Også om morgenen hvor hun bliver hentet af far.

Men har lige snakket med hendes far i en time nu her.
Og vi er blevet enige om at det med hun skal sove hos ham ligger vi på hylden lidt.
Og så vil han hente hende og være sammen med hende hele dagen. Og om noget tid så kan han prøve når de når sidst på dagen og spørger om hun vil sove hos ham eller hjemme ved mig. Og så tage den derfra.
Om det er så er hverdag eller weekend det er lige meget.

Vi vil hende bare det bedste. Og vi må give hende mere tid.

Frk_Louise skriver:

Kunne det måske være en mulighed, at den første overnatning hos far var sammen med dig? At du så måske sov på sofaen eller noget.. Så hun kan mærke og se, at det er helt okay at sove hos far og at der ikke sker noget  Indtil hun bliver tryg ved den nye lejlighed og har mod på at sove der alene, uden dig.

Ved ikk om det ville gøre en forskel, det var bare lige en tanke.. 

Men synes bestemt heller ikke, at i skal presse hende til det, når hun viser tegn på, at hun ikke er klar. Ved ikke om det kunne hjælpe, hvis du deltog i det? 

Det har vi også snakket om. Og nu f.eks imorgen så er vi sammen alle sammen og vil være oppe i hans lejlighed. Og så må vi se hvordan dagen former sig. Og hvis vi bliver enige om at sove oppe ved ham så gør vi det. Nu ser vi hvad dagen bringer og hvordan hun takler det hele imorgen

Masig skriver:

Umiddelbart tænker jeg at det er for voldsomt for hende både at forholde sig til at far flytter OG at hun skal sove et "fremmed" sted. Der er jo kun gået nogle uger. Du skriver selv du trænger til ro fordi det har været hektisk, det har det jo i den grad også været for hende, så giv hende lidt ro. Lad være med at presse hende til at skulle sove hos ham her i starten, lad de gode oplevelse med at være hos far blive ved og så vent med at prøve med overnatning til der er kommet mere ro på og hun har vænnet sig til at i bor hver for sig...

Jeg kender ikke til situationen, så kan kun råde ud fra hvad jeg umiddelbart tænker rent objektivt om situationen 

Håber det snart løser sig for jer 

 

Vi er ogsåblevet enige om at lægge det med hun skal sove hos far til side noget tid, og de så bare er sammen hele dagen og hun kommer hjem og sover. Og om noget tid vil han så prøve og spørger hende sidst på dagen om hun vil sove hos ham eller hjemme ved mig. Og hvis hun vil hjem jamen så kører han hende hjem