"Forhindrer kontaktblødning graviditet"
Hej Tina
Sagen er at vi prøver gevaldigt at lave Nr. 4 - vi har tre tætte børn (1-4 år) og vil jo gerne have nr 4 tæt
Nu er jeg så begyndt at bløde efter samleje, der kommer sådan en skylle frisk blod også ikke mere
Ofte når jeg tørrer mig, er der en anelse rosa på papiret, har været ved læge, hvor hun fandt skedekatar (hvor jeg nu er på sådan en tredages kur) og blev så videresendt til gynækolog - men der er 8 ugers ventetid
Nå, men mit spørgsmål er så;
Forhindre kontaktblødning en graviditet?
Jeg aner ikke hvorfor det er begyndt, da min mand og jeg har været sammen over ti år, og der har aldrig været noget
Tinas svar
Kære dig,
så vidt jeg ved forhindrer kontaktblødning ikke en graviditet.
Du skriver ikke hvorfor din læge har henvist dig videre til gynækolog? Jeg går ud fra at din læge synes det er en god ide at du bliver undersøgt nærmere - evt også for celleforandringer på din livmoderhals.
Jeg vil anbefale dig at sætte projekt baby i ro, indtil du har været ved gynækolog og har fået at vide at alt er som det skal være. Hvis du evt skal have foretaget et keglesnit på livmoderhalsen pga celleforandringer, er det bedst ikke at være gravid.
Alt er formentlig helt som det skal være - men jeg er bare sådan en "gå med livrem og seler" type sygeplejerske - derfor skriver jeg som jeg gør. Det er også altid meget klogt at rådføre sig med sin læge i sådanne situationer.
Held og lykke,
Kh Tina.
Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.
Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk
Anmeld