Jeg får stress!!

Hvorfor har vi fået sådan et barn?

Der hele tiden vil hænge på mig. Sådan har det været siden fødslen.
Alle sagde, det ville blive bedre efter hun lærte at kravle, men nej, nu kravler hun bare efter mig og op af mine ben, så jeg ikke kan lave noget. Hun kan IKKE overhovedet ikke lege selv, bare i 2 sekunder!

Jeg skal sidde ved siden af hende og lege, eller rettere sagt hun sidder ovenpå mig. Hvis jeg tillader mig at gå, kravler hun grædende efter mig med tårer ned af kinderne.

Hun kan sidde og spise nogle minutter og så græder hun. Og vil hen oc sidde på skødet, og alligevel ikke. Så vil hun ned og kravle, men så græder hun når man sætter hende.
Andres børn kan sidde længe i stolen

Mine veninders børn kan ligge og lege selv længe.

Og det er ikke fordi jeg ikke elsker hende eller noget, men har fået nok efter 9 mdr
Stopper det aldrig? For føler mig meget stresset over at have en hængende i r..... Hele dagen!

Synes du skal tilmelde dig gruppen "signalstærke børn" hvis du er på facebook. Der vil du møde mange mødre med lign udfordringer og forståelse for hvordan du har det. Mine børn har aldrig været hængetræer, men her kæmper vi med mad og søvn om dagen. Alt i alt en side for sensitive børn i den ene eller anden retning..

Anonym skriver:

Hvorfor har vi fået sådan et barn?

Der hele tiden vil hænge på mig. Sådan har det været siden fødslen.
Alle sagde, det ville blive bedre efter hun lærte at kravle, men nej, nu kravler hun bare efter mig og op af mine ben, så jeg ikke kan lave noget. Hun kan IKKE overhovedet ikke lege selv, bare i 2 sekunder!

Jeg skal sidde ved siden af hende og lege, eller rettere sagt hun sidder ovenpå mig. Hvis jeg tillader mig at gå, kravler hun grædende efter mig med tårer ned af kinderne.

Hun kan sidde og spise nogle minutter og så græder hun. Og vil hen oc sidde på skødet, og alligevel ikke. Så vil hun ned og kravle, men så græder hun når man sætter hende.
Andres børn kan sidde længe i stolen

Mine veninders børn kan ligge og lege selv længe.

Og det er ikke fordi jeg ikke elsker hende eller noget, men har fået nok efter 9 mdr
Stopper det aldrig? For føler mig meget stresset over at have en hængende i r..... Hele dagen!

Tolker at din datter er 9 måneder ud fra hvad du siger, ret mig hvis jeg tager fejl Du får lige en  Og jo, det skal nok blive bedre, det må du tro på selvom det er pisse hårdt.

Omkring de 8-9 mdr er det naturligt at de kan blive ekstra klyngende, da det er lige nu de skal igennem separationsfasen. Hun er ved at finde ud af, at hende og mor ikke er den samme person og er sammen hele tiden. Det kan for nogle børn godt være meget skræmmende og det lyder til, at det er sådan for din datter.

Der er ikke så meget at gøre ved det, andet end at blive ved med at give hende tryghed når hun bliver ked af det, og så ellers øve jer i at mor godt lige kan gå ud af rummet uden hun skal blive ked af det. For nogle børn tager det bare lang tid, men det skal nok komme snart

Og så vil jeg sige til dig - fra en mor til en anden - lad være med at sammenligne dit barn med andre. Hun er helt som hun skal være og børn er forskellige. Er sikker på din datter kan nogle ting som din venindes datter så ikke kan.

Op med humøret, det skal nok rette sig!

Hej. Jeg har/ haft sådan et barn. Han hang på mig i 1,5 år jeg overdriver ikke. Det var sååå hårdt. Kan virkelig godt  forstå dig. Det bliver så meget bedre da han blev 18 mdr. Der kan det forstå at du kommer tilbage selvom du går. Det kan de ikke før. Hver gang du går og dit barn ikke kan se dig, så tror hun at du er forsvundet for altid. Det kunne lyde til at din pige er sensetiv. Husk at fortælle hende når du skal noget. Sæt ord på alt. Når du vil rejse sig op, gå på wc osv. Det hjalp her det bli er bedre. Hold ud )

Chewy skriver:

Tolker at din datter er 9 måneder ud fra hvad du siger, ret mig hvis jeg tager fejl Du får lige en  Og jo, det skal nok blive bedre, det må du tro på selvom det er pisse hårdt.

Omkring de 8-9 mdr er det naturligt at de kan blive ekstra klyngende, da det er lige nu de skal igennem separationsfasen. Hun er ved at finde ud af, at hende og mor ikke er den samme person og er sammen hele tiden. Det kan for nogle børn godt være meget skræmmende og det lyder til, at det er sådan for din datter.

Der er ikke så meget at gøre ved det, andet end at blive ved med at give hende tryghed når hun bliver ked af det, og så ellers øve jer i at mor godt lige kan gå ud af rummet uden hun skal blive ked af det. For nogle børn tager det bare lang tid, men det skal nok komme snart

Og så vil jeg sige til dig - fra en mor til en anden - lad være med at sammenligne dit barn med andre. Hun er helt som hun skal være og børn er forskellige. Er sikker på din datter kan nogle ting som din venindes datter så ikke kan.

Op med humøret, det skal nok rette sig!

Tak for dit svar

Giver hende en masse tryghed, hun hænger jo hos mig hele dagen, der er ikke andet at gøre

Nu har det bare været siden fødslen, hun sov på mig både nat og dag de første 4 mdr..

Så håber snart det bliver bedre. Tænker bare andre er heldige de har lidt mere "frihed"

Meandu skriver:

Hej. Jeg har/ haft sådan et barn. Han hang på mig i 1,5 år jeg overdriver ikke. Det var sååå hårdt. Kan virkelig godt  forstå dig. Det bliver så meget bedre da han blev 18 mdr. Der kan det forstå at du kommer tilbage selvom du går. Det kan de ikke før. Hver gang du går og dit barn ikke kan se dig, så tror hun at du er forsvundet for altid. Det kunne lyde til at din pige er sensetiv. Husk at fortælle hende når du skal noget. Sæt ord på alt. Når du vil rejse sig op, gå på wc osv. Det hjalp her det bli er bedre. Hold ud )

Tak
Så er der noget tid igen

Hun starter først i vs til marts, så det er jo mig hun hænger på hele dagen indtil da.
Elsker hende og at have hende tæt, men kunne godt bruge lidt luft bare nogen gange

Anonym skriver:

Hvorfor har vi fået sådan et barn?

Der hele tiden vil hænge på mig. Sådan har det været siden fødslen.
Alle sagde, det ville blive bedre efter hun lærte at kravle, men nej, nu kravler hun bare efter mig og op af mine ben, så jeg ikke kan lave noget. Hun kan IKKE overhovedet ikke lege selv, bare i 2 sekunder!

Jeg skal sidde ved siden af hende og lege, eller rettere sagt hun sidder ovenpå mig. Hvis jeg tillader mig at gå, kravler hun grædende efter mig med tårer ned af kinderne.

Hun kan sidde og spise nogle minutter og så græder hun. Og vil hen oc sidde på skødet, og alligevel ikke. Så vil hun ned og kravle, men så græder hun når man sætter hende.
Andres børn kan sidde længe i stolen

Mine veninders børn kan ligge og lege selv længe.

Og det er ikke fordi jeg ikke elsker hende eller noget, men har fået nok efter 9 mdr
Stopper det aldrig? For føler mig meget stresset over at have en hængende i r..... Hele dagen!

Tænk på at du har familie, venner evt. kæreste... Hun har dig

Hvor lyder det bare som min søn. Vildt. Han sov også på mig de første 4 mdr. Konstant. Jeg kunne ikke gå på wc eller noget. Bare det at få i bad var en kæmpe udfordring. Tvivler ikke på at du elsker hende, man har bare brug for en pause og for at tisse i fred og ro men det bliver bedre. Du har noget at glæde dig til

Anonym skriver:

Tak for dit svar

Giver hende en masse tryghed, hun hænger jo hos mig hele dagen, der er ikke andet at gøre

Nu har det bare været siden fødslen, hun sov på mig både nat og dag de første 4 mdr..

Så håber snart det bliver bedre. Tænker bare andre er heldige de har lidt mere "frihed"

Det er pisse hårdt. Min søn brugte mig som sut de første mange måneder, og har aldrig været god til som lille at ligge og lege selv. Jeg skulle være med. Men idag er han 3½ år og den mest selvstændige og absolut ikke morsyge dreng. Så det skal nok ændre sig

Før man får børn aner man virkelig ikke, hvor vidunderligt det faktisk er at kunne lukke en dør og tisse i fred!

Jeg forstår godt, at du bliver stresset. Det er utroligt krævende, at måtte være til stede på den måde 24/7. Mine har ikke være helt sådan, men så har der været andre udfordringer. Når det stod på som værst, havde jeg et mantra for mig selv, som jeg gentog i det uendelige: "Ingen teenagere, jeg kender, opfører sig sådan her. Det går over en gang". Når man står midt i det, er det vanskeligt at forestille sig, at det nogen sinde kommer til at ændre sig. Ingenting, man prøver, virker. Det er virkelig let at gå ned med flaget.

 Pludselig kan det vende. Brug din SP for det, hun er værdt.