Hej alle.
Allerførst: jeg venter mit første barn (jeg er dags dato 24+5), og derfor vil svaret på mit spørgsmål muligvis virke åbenlyst for nogle, men da jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal gøre har jeg altså valgt at skrive her.
Sagen er den at jeg har haft virkelig, virkelig ondt i både bækken, læn og selve underlivet (det føles som om det "åbner" sig - har ikke en bedre beskrivelse) de sidste fem dage. I starten har jeg affejet det med at det var belastning på arbejdet, men efter weekenden hvor jeg har slappet af er det ikke blevet bedre. Snarere tværtimod, og i nat vågnede jeg flere gange på grund af voldsomme smerter i underlivet.
Jeg er lidt usikker på om det "bare" er min livmoder der giver sig, eller om der kunne være andet bag - og om jeg i såfald skal kontakte min fødeafdeling. Jeg er typen der kun går til lægen når det er bydende nødvendigt, så det er derfor jeg har denne lille indre debat om hvorvidt jeg skal "forstyrre" folkene på fødeafdelingen, hvis det viser sig at være ingenting.
Hvad synes I, at jeg skal gøre? Er der nogle (evt. flergangsfødende) der har noget erfaring på området?
Det skal lige siges at min lille blop bevæger sig som altid, så der er heldigvis ingen ændringer der.
Anmeld