Eksperthjælp: Ud af "mor fælden"....

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

9.552 visninger
0 svar
0 synes godt om
15. august 2014

Trine Andreasen

"Ud af "mor fælden"...."

Aner ikke hvad jeg skal stille op så håber du måske kunne komme med et par råd.

Putningen af min datter tager omkring 2,5 time hver aften... Hun sover først 21.30...
Det er bare alt for sent... Føler mig som verdens dårligste mor at jeg ikke kan klare denne opgave.. Er grædefærdig og kan snart ikke mere...

Vi har faste rutiner.
Aftensmad, aftenbad, tandbørstning, i seng læse bog, kysse og kramme godnat.
Så starter det ellers.... Hvis jeg bliver siddende inde ved hende karter hun rundt, leger, snakker m.m... Prøver at ignorerer hende, men der går omkring 2 timer før hun lægger sig til at sove.
Hvis jeg går ud af rummet bliver hun ved med at stå op, kalde, være hysterisk, smide tøj og ble. Ja lige meget hjælper det og ender alligevel med at jeg sætter mig derind for at få ro på...

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Det har stået på i flere måneder. Når hun så endelig sover så sent så er jeg jo helt færdig og går næsten også i seng... Har derfor ingen aften.

Hun er 2,5 år og sover ca. 1,5 time til middag. Har nogle weekender droppet middagsluren men så bliver hun overtræt og virkelig sur om eftermiddagen og falder i søvn på sofaen eller andet.

Men det der er mest frustrerende er at jeg føler mig som virkelig dårlig mor der ikke kan finde ud af det her.. Aftenen ender så dårligt for min datter. Hun har ikke godt af at sove så sent. Jeg er hver aften ked af det og irriteret på mig selv...

Hvad skal jeg gøre for at vende det her??? Holder ikke til det mere.

Bliver hun puttet hos andre falder hun i søvn med det samme!

Håber du kan komme med et godt råd



Trines svar

Hej Sujan

Du er ikke en dårlig mor fordi du ikke kan få din datter til at sove. Lad os starte med det.
Men du er fanget i en ret almindelig "mor fælde".

Jeg har igennem tiden talt med en del mødre som alle oplever putte situation som frustrerende fordi de ikke kan få deres barn til at sove. Det der så gør det endnu mere frustrerende er at far eller besteforældrene aldrig oplever disse problemer.

Derfor føler mor at hun da må være en dårlig mor siden det ikke kan lykkes. Men det er hun ikke. Hun har bare en anden relation med barneg og derfor er der nogle andre faktorer på spil.

Hun har som ofte været den primære omsorgsperson som har båret barnet og ammet hvilket gør at barnet er "inden under huden". Derfor gør det ond på mor når barnet er frusteret eller ked af det. Andre kan bedre klare det og derfor opstår der ikke de samme mønstre.

Jeg synes det er godt at høre at I allerede har faste rutine, det hjælper jeres datter. Og jeg synes også at det er fint at I beholder hendes eftermidagslur for det er svært at putte et overtræt barn og selvfølgelig heller ikke godt for hende.

Men du må blive lidt "hård" for din datter har lært at hun kan trække sin puttetid og samtidig få hygge tid med mor ved at lave uro og kalde.

Når du har gennemgået putte ritualet skal du fortælle hende at hun nu skal ligge sig ned. Du vil ikke have at hun rejser sig eller kalder for hun skal sove og så siger du godnat og går ud. Der vil sikkert ikke gå lang tid før hun rejser sig op. Ignorer det. Hvis hun kalder går du ind til hende og siger jeg vil ikke have du kalder og du skal ligge dig ned og sove. Og så går du ud igen. Du må ikke blive for så får hun det hun vil have.

Du skal være hård og kun sig at hun skal ligge sig ned og at su ikke vil have hun kalder. Og så skal du mene det uden at synes det er synd for hende. Hun kan med det samme mærke hvis du ikke mener det eller hvis du synes det er synd.

Du vil sikkert skulle rende mange gange og du vil sikkert også opleve at hun bliver hysterisk. Det er okay. Få hende til at slappe af og vend så tilbage til at sige at hun skal sove og gå ud af værelset.

Efter 2-14 nætter vil hun forstå at du mener hvad du siger og at hun ikke får noget ud af at kalde eller står, så hun kan lige så godt ligge sig ned.
De fleste forstår det inden for en uge hvis du holder fast og mener det.

Ellers kan du læse mere i mit svar fra den 26. Febuar.

Jeg håber du kan bruge mit råd ellers er du velkommen at skrive igen.

Kærlig hilsen

Trine

www.naturligopdragelse. dk

Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.

Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.