Så fik vores hund og kat fred :-(

Som i der har besøgt os jo nok ved, så har vi haft hund og kat.
Max(hunden) kunne ikke mere se, høre og holde på vandet og afføringen
Møffes tænder var blevet dårlige, så han ikke mere kunne spise tørkost - så det sidste stykke tid har han levet af dåsemad. Vi kunne stort set ikke fodre ham af mere, og han græd og stjal mad fra ungerne. :-(

Idag kl. 10.45 fik de begge to fred, og vi har begravet dem i haven inde i skovbunden. Pigerne har sagt farvel hertil morgen.

Men hvor er her tomt....... nu !!
 

 

Uuuuuha, jeg har oplevet det så mange gange med alle de dyr vi havde da jeg boede hjemme:-(((((
Det er sååå hårdt!

Jeg elsker mine dyr som en del af familien. Pt har vi jo kun Julius, men han er 100% et fmiliemedlem her, vi elsker bare den kat:-)

Skal I ha ny? Jeg er faktisk så småt igang med at overtale Thomas til flere katte;-) Ku rigtig godt tænke mig 3-4 stykker;-) Han er ikke helt enig, men syntes jo heller ikke vi sku ha kat i dec sidste år og han er VILD med Julius nu, he he....

Tina2 skriver:

Uuuuuha, jeg har oplevet det så mange gange med alle de dyr vi havde da jeg boede hjemme:-(((((
Det er sååå hårdt!

Jeg elsker mine dyr som en del af familien. Pt har vi jo kun Julius, men han er 100% et fmiliemedlem her, vi elsker bare den kat:-)

Skal I ha ny? Jeg er faktisk så småt igang med at overtale Thomas til flere katte;-) Ku rigtig godt tænke mig 3-4 stykker;-) Han er ikke helt enig, men syntes jo heller ikke vi sku ha kat i dec sidste år og han er VILD med Julius nu, he he....

Vi har talt om at pigerne skal have hver deres kat, så 2 nye medlemmer.
Idag efter vi havde fået begravet dem i skovbunden sagde Johnny, at han følte han havde gjort noget forkert overfor sin hund. MEN det har han jo ikke, han havde jo ikke mere et værdigt liv. Vi havde ingen kontakt med ham mere, han gik bare rundt for sig selv- kom ikke os i møde mere når vi kom hjem osv.
Vi var også ret irriteret over, at han lavede stort og småt på gulvet når vi havde været væk :-( så selvom det var hårdt, så var det den rigtige beslutning.

Men hvor er her tomt....... !!!!!! 

Pigerne har taget det meget pænt. Josephine og jeg gik ud i skoven med en rød rose, og lagde den ved siden af den sten jeg har skrevet deres navne på.
Her da det blev mørkt kom hun pludselig inde fra sengen, og rendte ud i haven. Jeg gik efter hende, og da jeg kom derud sad hun ned, og holdt sin lille hånd på stenen  jeg begyndte at græde, og hun gav mig et stort kram. SÅ stod vi der og snakkede lidt om himlen, og at de nok sa´d og spise sammen med morfar deroppe :-)))

Pyhaa.... nu sidder jeg her med tårer igen..

Fines mor skriver:

Som i der har besøgt os jo nok ved, så har vi haft hund og kat.
Max(hunden) kunne ikke mere se, høre og holde på vandet og afføringen
Møffes tænder var blevet dårlige, så han ikke mere kunne spise tørkost - så det sidste stykke tid har han levet af dåsemad. Vi kunne stort set ikke fodre ham af mere, og han græd og stjal mad fra ungerne. :-(

Idag kl. 10.45 fik de begge to fred, og vi har begravet dem i haven inde i skovbunden. Pigerne har sagt farvel hertil morgen.

Men hvor er her tomt....... nu !!
 

 

Æv altså. Sikke noget. Men det er jo den vej tiden går.

Desværre må man ikke give vores gamle og syge fred, selv hvis de ønsker det...

R.I.P til dine søde kæledyr...

Fines mor skriver:



Vi har talt om at pigerne skal have hver deres kat, så 2 nye medlemmer.
Idag efter vi havde fået begravet dem i skovbunden sagde Johnny, at han følte han havde gjort noget forkert overfor sin hund. MEN det har han jo ikke, han havde jo ikke mere et værdigt liv. Vi havde ingen kontakt med ham mere, han gik bare rundt for sig selv- kom ikke os i møde mere når vi kom hjem osv.
Vi var også ret irriteret over, at han lavede stort og småt på gulvet når vi havde været væk :-( så selvom det var hårdt, så var det den rigtige beslutning.

Men hvor er her tomt....... !!!!!! 

Pigerne har taget det meget pænt. Josephine og jeg gik ud i skoven med en rød rose, og lagde den ved siden af den sten jeg har skrevet deres navne på.
Her da det blev mørkt kom hun pludselig inde fra sengen, og rendte ud i haven. Jeg gik efter hende, og da jeg kom derud sad hun ned, og holdt sin lille hånd på stenen  jeg begyndte at græde, og hun gav mig et stort kram. SÅ stod vi der og snakkede lidt om himlen, og at de nok sa´d og spise sammen med morfar deroppe :-)))

Pyhaa.... nu sidder jeg her med tårer igen..

Åha, du er ligesom mig..... Jeg kan slet heller ikke ha det.....

God ting at snakke med hende om det....

Filuca savner jo stadig Tempo, den store hanelefant i zoo, som var syg og blev aflivet sidste forår.
Vi har printet billeder ud af ham, som hun har på sin opslagstavle på værelset. Hun snakker ikke helt så tit om ham mere, men når der er klart om aftenen og stjernerne tydelige, så kan hun se den helt tydelige stjerne vi har udvalgt til at være "Tempo og oldemors stjerne" :-)

hun reagerede jo helt ekstremt hårdt på at han døde.... Han var det eneste der havde interesse i zoo. Hun ku sidde og se på ham LÆNGE!
Jeg fandt faktisk hans aflivning på nettet..... Thomas mente BESTEMT ikke hun sku se det.... Men det mente jeg, for det foregik meget stille og roligt, så en aften lod jeg hende være oppe lidt længere, så Milas ikke var der og så så vi det sammen og tudede lidt....
Det var så stille og roligt og dyrepasseren som har passet hami 25 år fortalte i indslaget og det var ham der aflivede den....

Det har gjort meget positivt for hende at se det.... Vi så hele forløbet med ham om hvor syg han var og tabte sig jo 1 ton.... Så hun forstod at han var syg osv.....

Jeg synes det lyder som en god ting med nye dyr:-) Ens hjem ER bare bedre med dyr i:-)

Fines mor skriver:

Josephine og jeg gik ud i skoven med en rød rose, og lagde den ved siden af den sten jeg har skrevet deres navne på.
Her da det blev mørkt kom hun pludselig inde fra sengen, og rendte ud i haven. Jeg gik efter hende, og da jeg kom derud sad hun ned, og holdt sin lille hånd på stenen  jeg begyndte at græde, og hun gav mig et stort kram. SÅ stod vi der og snakkede lidt om himlen, og at de nok sa´d og spise sammen med morfar deroppe :-)))

årrh Helle, det var sørgeligt, men også smukt.

Jeg håber snart i kan få jer lidt husdyr i huset igen. Vores hund Laika er 12 år og jeg er virkelig også altid på mærkerne hvis hun bare skulle ændre adfærd det mindste....   ved heller ik hvad jeg og børnene skulle gøre uden hende.

til tider er jeg bare rigtig træt af hende, fx når hun stikker af og render op på motorvejen så folk må samle hende op og politiet ringer om vi savner en hund. det er desværre sket et par gange.

Men jeg elsker hun er der når vi er alene hjemme mig og ungerne, hun er ligesom min sikkerhed..  jeg ved hun vil sige til hvis ikke alt er som det skal være.