Jeg tror jeg er/har borderline

Puha... Jeg sidder med tårer i øjnene lige nu og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg har altid følt der var noget "galt" med mig, og har altid haft problemer med meget voldsomme humørsvingninger, og har altid tænkt jeg følte mig psykisk ustabil.. Jeg har haft depression, men det er sådan lidt det, for jeg har aldrig rigtig talt med nogen om mit inderste, og da mine forhold til andre mennesker ofte er kortlevede er der ikke rigtig nogen der når at komme ind på livet af mig... Har gået til psykolog i et år men må med skam indrømme, at det er det overfladiske hun får. Hun får ikke det inderste og det hundrede procent ærlige, og hun ved jo ikke hvordan andre ser mig... Men efter jeg har læst om borderline, er det som at læse om mig. Og jeg er bange, nervøs, chokeret... jeg er nærmest ikke i tvivl, men vil self. snakke med min psykolog om det.. Jeg vil gerne høre fra andre der har den forstyrrelse, erfaringer, tanker og lign.

Mig ift. symptomerne:

For den impulsive type gælder det, at tre eller flere af følgende symptomer skal være tilstede, heraf altid nr. 2:

• Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
  Jeg er meget impulsivt anlagt på den dårlige måde. Meget sådan forbrugsmæssigt fx: Vil jeg have noget, så skaffer jeg det, selvom jeg ikke har råd. Jeg får ofte impulsive idéer og storsindede ideer om alle mulige ting jeg vil, og så går jeg i gang med det, men det er meget kortsigtet. Tænker ikke så meget tingene igennem og handler bare. Handler først, tænker bagefter.
  
  
• Stridbarhed, især når personen møder modstand
  Kan slet ikke håndtere modstand. Jeg bliver deprimeret, rasende, bliver ramt SÅ meget personligt selv over små ting. Jeg kan ikke tolerere når andre mener noget andet end mig, og det er ikke noget jeg kan styre, jeg tager det dybt personligt, selvom det er noget ligegyldigt.
• Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
  Jeg kan svinge fra høj glæde til absolut rasende indenfor ekstremt kort tid, indenfor en time. Og når jeg er sur og stresset, dårligt humør, kan jeg ikke holde det inde. Raser og skælder ud på folk, som ikke har noget med sagen at gøre, eller som ikke fortjener det. Hver dag siger jeg til mig selv "i morgen bliver bedre, i morgen styrer jeg mine følelser og mit humør", men det lykkes aldrig.
• Manglende udholdenhed
  Jeps.
• Ustabilt og lunefuldt humør
  Ja, man ved aldrig hvor man har mig, det har mine forældre også altid sagt. At de meget ofte har været lidt bange for hvilket humør jeg nu var i, for det var ikke til at regne ud.

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:

• Forstyrret og usikker identitetsfølelse
  Ja det var egentlig grunden til jeg startede til psykolog. Fordi jeg gerne vil finde mig selv, jeg kan ikke finde ud af hvem jeg er, hvad jeg vil, hvorfor jeg er, noget som helst... Svinger meget rundt i hvordan jeg lige er som person, og hvordan jeg ser mig selv.
• Tendens til intense og ustabile forhold til andre
  
  Ja, det er endnu ikke lykkes mig at fastholde nogen venskaber. Binder mig for meget for hurtigt, for derefter at vende på en tallerken og skabe konflikter og skubbe folk væk. Det er jo ikke med vilje, det er bare et dumt handlemønster Mine tidligere parforhold har også været meget intense og stormfulde, og aldrig mig der slår op - jeg skræmmer fyrene væk. Pånær min nuværende kæreste som er den første jeg har holdt fast i længe.
• Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene
  Ja, hundrede procent. Jeg er altid blevet beskrevet som ekstremt klæbende, hvilket jo desværre altid ender med at have den forkerte effekt
• Tendens til selvdestruktivitet
  Ja, jeg saboterer altid mig selv, mine venskaber, kæresteforhold, hobbyer, glæde jeg får ved ting. Igen: Det er ikke bevidst, men kan jo godt se det når jeg tænker tilbage.
• Kronisk tomhedsfølelse
  Ja, jeg føler mig altid tom indeni.

Desuden tog jeg denne test:  http://psychcentral.com/cgi-bin/borderline.cgi og scorede 41, hvilket er oppe i de højeste scorer man kan få, og kan oversættes til "Severe borderline personality disorder"

Ved godt man aldrig skal selvdiagnosticere, også derfor jeg vil tage det med til psykologen, men det giver så meget mening for mig og forklarer så meget. Hvordan jeg har været hele mit liv. Hvorfor jeg ikke kan holde fast i nogen, hvorfor mine følelser er så vilde og svingende.. Men er også så ked, for hvad fanden gør jeg nu, hvad hvis det aldrig bliver bedre  

Anonym skriver:

Puha... Jeg sidder med tårer i øjnene lige nu og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg har altid følt der var noget "galt" med mig, og har altid haft problemer med meget voldsomme humørsvingninger, og har altid tænkt jeg følte mig psykisk ustabil.. Jeg har haft depression, men det er sådan lidt det, for jeg har aldrig rigtig talt med nogen om mit inderste, og da mine forhold til andre mennesker ofte er kortlevede er der ikke rigtig nogen der når at komme ind på livet af mig... Har gået til psykolog i et år men må med skam indrømme, at det er det overfladiske hun får. Hun får ikke det inderste og det hundrede procent ærlige, og hun ved jo ikke hvordan andre ser mig... Men efter jeg har læst om borderline, er det som at læse om mig. Og jeg er bange, nervøs, chokeret... jeg er nærmest ikke i tvivl, men vil self. snakke med min psykolog om det.. Jeg vil gerne høre fra andre der har den forstyrrelse, erfaringer, tanker og lign.

Mig ift. symptomerne:

For den impulsive type gælder det, at tre eller flere af følgende symptomer skal være tilstede, heraf altid nr. 2:

• Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
  Jeg er meget impulsivt anlagt på den dårlige måde. Meget sådan forbrugsmæssigt fx: Vil jeg have noget, så skaffer jeg det, selvom jeg ikke har råd. Jeg får ofte impulsive idéer og storsindede ideer om alle mulige ting jeg vil, og så går jeg i gang med det, men det er meget kortsigtet. Tænker ikke så meget tingene igennem og handler bare. Handler først, tænker bagefter.
  
  
• Stridbarhed, især når personen møder modstand
  Kan slet ikke håndtere modstand. Jeg bliver deprimeret, rasende, bliver ramt SÅ meget personligt selv over små ting. Jeg kan ikke tolerere når andre mener noget andet end mig, og det er ikke noget jeg kan styre, jeg tager det dybt personligt, selvom det er noget ligegyldigt.
• Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
  Jeg kan svinge fra høj glæde til absolut rasende indenfor ekstremt kort tid, indenfor en time. Og når jeg er sur og stresset, dårligt humør, kan jeg ikke holde det inde. Raser og skælder ud på folk, som ikke har noget med sagen at gøre, eller som ikke fortjener det. Hver dag siger jeg til mig selv "i morgen bliver bedre, i morgen styrer jeg mine følelser og mit humør", men det lykkes aldrig.
• Manglende udholdenhed
  Jeps.
• Ustabilt og lunefuldt humør
  Ja, man ved aldrig hvor man har mig, det har mine forældre også altid sagt. At de meget ofte har været lidt bange for hvilket humør jeg nu var i, for det var ikke til at regne ud.

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:

• Forstyrret og usikker identitetsfølelse
  Ja det var egentlig grunden til jeg startede til psykolog. Fordi jeg gerne vil finde mig selv, jeg kan ikke finde ud af hvem jeg er, hvad jeg vil, hvorfor jeg er, noget som helst... Svinger meget rundt i hvordan jeg lige er som person, og hvordan jeg ser mig selv.
• Tendens til intense og ustabile forhold til andre
  
  Ja, det er endnu ikke lykkes mig at fastholde nogen venskaber. Binder mig for meget for hurtigt, for derefter at vende på en tallerken og skabe konflikter og skubbe folk væk. Det er jo ikke med vilje, det er bare et dumt handlemønster Mine tidligere parforhold har også været meget intense og stormfulde, og aldrig mig der slår op - jeg skræmmer fyrene væk. Pånær min nuværende kæreste som er den første jeg har holdt fast i længe.
• Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene
  Ja, hundrede procent. Jeg er altid blevet beskrevet som ekstremt klæbende, hvilket jo desværre altid ender med at have den forkerte effekt
• Tendens til selvdestruktivitet
  Ja, jeg saboterer altid mig selv, mine venskaber, kæresteforhold, hobbyer, glæde jeg får ved ting. Igen: Det er ikke bevidst, men kan jo godt se det når jeg tænker tilbage.
• Kronisk tomhedsfølelse
  Ja, jeg føler mig altid tom indeni.

Desuden tog jeg denne test:  http://psychcentral.com/cgi-bin/borderline.cgi og scorede 41, hvilket er oppe i de højeste scorer man kan få, og kan oversættes til "Severe borderline personality disorder"

Ved godt man aldrig skal selvdiagnosticere, også derfor jeg vil tage det med til psykologen, men det giver så meget mening for mig og forklarer så meget. Hvordan jeg har været hele mit liv. Hvorfor jeg ikke kan holde fast i nogen, hvorfor mine følelser er så vilde og svingende.. Men er også så ked, for hvad fanden gør jeg nu, hvad hvis det aldrig bliver bedre  

Først får du lige en kæmpe  Det har du vidst hårdt brug for.

selvom det kan lyde skræmmende med diagnosen borderline, så ønsker jeg for dig, at du kan tage det ind som noget positivt så du kan få styr på dig selv og lære at elske dig selv for den du er.

Men inden du placerer dig selv endeligt i den kategori, så er det vigtigt (som du også selv skriver) at du får din psykologs holdning til dine betragtninger. 

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med din videre rejse. Jeg håber, den bliver god og lærerig for dig. 

 

Anonym skriver:

Puha... Jeg sidder med tårer i øjnene lige nu og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg har altid følt der var noget "galt" med mig, og har altid haft problemer med meget voldsomme humørsvingninger, og har altid tænkt jeg følte mig psykisk ustabil.. Jeg har haft depression, men det er sådan lidt det, for jeg har aldrig rigtig talt med nogen om mit inderste, og da mine forhold til andre mennesker ofte er kortlevede er der ikke rigtig nogen der når at komme ind på livet af mig... Har gået til psykolog i et år men må med skam indrømme, at det er det overfladiske hun får. Hun får ikke det inderste og det hundrede procent ærlige, og hun ved jo ikke hvordan andre ser mig... Men efter jeg har læst om borderline, er det som at læse om mig. Og jeg er bange, nervøs, chokeret... jeg er nærmest ikke i tvivl, men vil self. snakke med min psykolog om det.. Jeg vil gerne høre fra andre der har den forstyrrelse, erfaringer, tanker og lign.

Mig ift. symptomerne:

For den impulsive type gælder det, at tre eller flere af følgende symptomer skal være tilstede, heraf altid nr. 2:

• Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
  Jeg er meget impulsivt anlagt på den dårlige måde. Meget sådan forbrugsmæssigt fx: Vil jeg have noget, så skaffer jeg det, selvom jeg ikke har råd. Jeg får ofte impulsive idéer og storsindede ideer om alle mulige ting jeg vil, og så går jeg i gang med det, men det er meget kortsigtet. Tænker ikke så meget tingene igennem og handler bare. Handler først, tænker bagefter.
  
  
• Stridbarhed, især når personen møder modstand
  Kan slet ikke håndtere modstand. Jeg bliver deprimeret, rasende, bliver ramt SÅ meget personligt selv over små ting. Jeg kan ikke tolerere når andre mener noget andet end mig, og det er ikke noget jeg kan styre, jeg tager det dybt personligt, selvom det er noget ligegyldigt.
• Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
  Jeg kan svinge fra høj glæde til absolut rasende indenfor ekstremt kort tid, indenfor en time. Og når jeg er sur og stresset, dårligt humør, kan jeg ikke holde det inde. Raser og skælder ud på folk, som ikke har noget med sagen at gøre, eller som ikke fortjener det. Hver dag siger jeg til mig selv "i morgen bliver bedre, i morgen styrer jeg mine følelser og mit humør", men det lykkes aldrig.
• Manglende udholdenhed
  Jeps.
• Ustabilt og lunefuldt humør
  Ja, man ved aldrig hvor man har mig, det har mine forældre også altid sagt. At de meget ofte har været lidt bange for hvilket humør jeg nu var i, for det var ikke til at regne ud.

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:

• Forstyrret og usikker identitetsfølelse
  Ja det var egentlig grunden til jeg startede til psykolog. Fordi jeg gerne vil finde mig selv, jeg kan ikke finde ud af hvem jeg er, hvad jeg vil, hvorfor jeg er, noget som helst... Svinger meget rundt i hvordan jeg lige er som person, og hvordan jeg ser mig selv.
• Tendens til intense og ustabile forhold til andre
  
  Ja, det er endnu ikke lykkes mig at fastholde nogen venskaber. Binder mig for meget for hurtigt, for derefter at vende på en tallerken og skabe konflikter og skubbe folk væk. Det er jo ikke med vilje, det er bare et dumt handlemønster Mine tidligere parforhold har også været meget intense og stormfulde, og aldrig mig der slår op - jeg skræmmer fyrene væk. Pånær min nuværende kæreste som er den første jeg har holdt fast i længe.
• Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene
  Ja, hundrede procent. Jeg er altid blevet beskrevet som ekstremt klæbende, hvilket jo desværre altid ender med at have den forkerte effekt
• Tendens til selvdestruktivitet
  Ja, jeg saboterer altid mig selv, mine venskaber, kæresteforhold, hobbyer, glæde jeg får ved ting. Igen: Det er ikke bevidst, men kan jo godt se det når jeg tænker tilbage.
• Kronisk tomhedsfølelse
  Ja, jeg føler mig altid tom indeni.

Desuden tog jeg denne test:  http://psychcentral.com/cgi-bin/borderline.cgi og scorede 41, hvilket er oppe i de højeste scorer man kan få, og kan oversættes til "Severe borderline personality disorder"

Ved godt man aldrig skal selvdiagnosticere, også derfor jeg vil tage det med til psykologen, men det giver så meget mening for mig og forklarer så meget. Hvordan jeg har været hele mit liv. Hvorfor jeg ikke kan holde fast i nogen, hvorfor mine følelser er så vilde og svingende.. Men er også så ked, for hvad fanden gør jeg nu, hvad hvis det aldrig bliver bedre  

Jeg synes, at du skal fortælle det til din psykolog -særligt de sætninger, du skriver om at hun får det overfladiske at vide, men ikke det, der foregår dybt inde i dig. Det behøver du ikke skamme dig over. Tværtimod ville det være en stærk indrømmelse, som en psykolog kun kan have respekt -og være taknemmelig for. Det gør jo hendes arbejde nemmere og hun kan give dig den rigtige hjælp, og det er det hun er der for. Men ingen mennesker er tankelæsere, heller ikke psykologer. Beslut dig for at åbne op næste gang, I ses! Hun dømmer dig ikke, men det må være frustrerende for jer begge, at I ikke når derhen, hvor det virkelig rykker, sådan som det har været hidtil. 

 

Chewy skriver:

Først får du lige en kæmpe  Det har du vidst hårdt brug for.

selvom det kan lyde skræmmende med diagnosen borderline, så ønsker jeg for dig, at du kan tage det ind som noget positivt så du kan få styr på dig selv og lære at elske dig selv for den du er.

Men inden du placerer dig selv endeligt i den kategori, så er det vigtigt (som du også selv skriver) at du får din psykologs holdning til dine betragtninger. 

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med din videre rejse. Jeg håber, den bliver god og lærerig for dig. 

 

Tusind tak Det kunne være rart at få hjælp  hvis det var det... Hele mit liv har været et relationelt og emotionelt helvede :/ 

Mor i Aarhus skriver:

Jeg synes, at du skal fortælle det til din psykolog -særligt de sætninger, du skriver om at hun får det overfladiske at vide, men ikke det, der foregår dybt inde i dig. Det behøver du ikke skamme dig over. Tværtimod ville det være en stærk indrømmelse, som en psykolog kun kan have respekt -og være taknemmelig for. Det gør jo hendes arbejde nemmere og hun kan give dig den rigtige hjælp, og det er det hun er der for. Men ingen mennesker er tankelæsere, heller ikke psykologer. Beslut dig for at åbne op næste gang, I ses! Hun dømmer dig ikke, men det må være frustrerende for jer begge, at I ikke når derhen, hvor det virkelig rykker, sådan som det har været hidtil. 

 

Vil prøve at være åben - hun ved dog godt jeg er delvis lukket, hun siger selv jeg har et ekstremt stærkt panser, og at hun godt kan mærke jeg holder hende på arms længde. Det er ikke fordi jeg ikke har fået noget ud af at gå der det sidste år, det har jeg på mange punkter.. Bare ikke så meget som jeg kunne!

Anonym skriver:

Vil prøve at være åben - hun ved dog godt jeg er delvis lukket, hun siger selv jeg har et ekstremt stærkt panser, og at hun godt kan mærke jeg holder hende på arms længde. Det er ikke fordi jeg ikke har fået noget ud af at gå der det sidste år, det har jeg på mange punkter.. Bare ikke så meget som jeg kunne!

Okay  

Det er godt gået af jer begge. 

Anonym skriver:

Puha... Jeg sidder med tårer i øjnene lige nu og ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg har altid følt der var noget "galt" med mig, og har altid haft problemer med meget voldsomme humørsvingninger, og har altid tænkt jeg følte mig psykisk ustabil.. Jeg har haft depression, men det er sådan lidt det, for jeg har aldrig rigtig talt med nogen om mit inderste, og da mine forhold til andre mennesker ofte er kortlevede er der ikke rigtig nogen der når at komme ind på livet af mig... Har gået til psykolog i et år men må med skam indrømme, at det er det overfladiske hun får. Hun får ikke det inderste og det hundrede procent ærlige, og hun ved jo ikke hvordan andre ser mig... Men efter jeg har læst om borderline, er det som at læse om mig. Og jeg er bange, nervøs, chokeret... jeg er nærmest ikke i tvivl, men vil self. snakke med min psykolog om det.. Jeg vil gerne høre fra andre der har den forstyrrelse, erfaringer, tanker og lign.

Mig ift. symptomerne:

For den impulsive type gælder det, at tre eller flere af følgende symptomer skal være tilstede, heraf altid nr. 2:

• Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt
  Jeg er meget impulsivt anlagt på den dårlige måde. Meget sådan forbrugsmæssigt fx: Vil jeg have noget, så skaffer jeg det, selvom jeg ikke har råd. Jeg får ofte impulsive idéer og storsindede ideer om alle mulige ting jeg vil, og så går jeg i gang med det, men det er meget kortsigtet. Tænker ikke så meget tingene igennem og handler bare. Handler først, tænker bagefter.
  
  
• Stridbarhed, især når personen møder modstand
  Kan slet ikke håndtere modstand. Jeg bliver deprimeret, rasende, bliver ramt SÅ meget personligt selv over små ting. Jeg kan ikke tolerere når andre mener noget andet end mig, og det er ikke noget jeg kan styre, jeg tager det dybt personligt, selvom det er noget ligegyldigt.
• Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud
  Jeg kan svinge fra høj glæde til absolut rasende indenfor ekstremt kort tid, indenfor en time. Og når jeg er sur og stresset, dårligt humør, kan jeg ikke holde det inde. Raser og skælder ud på folk, som ikke har noget med sagen at gøre, eller som ikke fortjener det. Hver dag siger jeg til mig selv "i morgen bliver bedre, i morgen styrer jeg mine følelser og mit humør", men det lykkes aldrig.
• Manglende udholdenhed
  Jeps.
• Ustabilt og lunefuldt humør
  Ja, man ved aldrig hvor man har mig, det har mine forældre også altid sagt. At de meget ofte har været lidt bange for hvilket humør jeg nu var i, for det var ikke til at regne ud.

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:

• Forstyrret og usikker identitetsfølelse
  Ja det var egentlig grunden til jeg startede til psykolog. Fordi jeg gerne vil finde mig selv, jeg kan ikke finde ud af hvem jeg er, hvad jeg vil, hvorfor jeg er, noget som helst... Svinger meget rundt i hvordan jeg lige er som person, og hvordan jeg ser mig selv.
• Tendens til intense og ustabile forhold til andre
  
  Ja, det er endnu ikke lykkes mig at fastholde nogen venskaber. Binder mig for meget for hurtigt, for derefter at vende på en tallerken og skabe konflikter og skubbe folk væk. Det er jo ikke med vilje, det er bare et dumt handlemønster Mine tidligere parforhold har også været meget intense og stormfulde, og aldrig mig der slår op - jeg skræmmer fyrene væk. Pånær min nuværende kæreste som er den første jeg har holdt fast i længe.
• Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene
  Ja, hundrede procent. Jeg er altid blevet beskrevet som ekstremt klæbende, hvilket jo desværre altid ender med at have den forkerte effekt
• Tendens til selvdestruktivitet
  Ja, jeg saboterer altid mig selv, mine venskaber, kæresteforhold, hobbyer, glæde jeg får ved ting. Igen: Det er ikke bevidst, men kan jo godt se det når jeg tænker tilbage.
• Kronisk tomhedsfølelse
  Ja, jeg føler mig altid tom indeni.

Desuden tog jeg denne test:  http://psychcentral.com/cgi-bin/borderline.cgi og scorede 41, hvilket er oppe i de højeste scorer man kan få, og kan oversættes til "Severe borderline personality disorder"

Ved godt man aldrig skal selvdiagnosticere, også derfor jeg vil tage det med til psykologen, men det giver så meget mening for mig og forklarer så meget. Hvordan jeg har været hele mit liv. Hvorfor jeg ikke kan holde fast i nogen, hvorfor mine følelser er så vilde og svingende.. Men er også så ked, for hvad fanden gør jeg nu, hvad hvis det aldrig bliver bedre  

Min mand har borderline impulsiv.
Han fik diagnosen for 1,5 år siden ca. Og har igennem hele vores forhold generelt kæmpet meget! Han fandt så forståelse efter diagnosen.
Det er hårdt! Jeg snakker for pårørende men også for ham. Han kæmper virkelig, men ser lyset, da han rykker så meget hele tiden. (Han går til gruppeterapi).
Det skal nok gå, hvis du har det, men snak med din psykolog om det, så kan hun lave en test på dig
Du kan altid skrive hvis det er

Jeg har selv borderline, så ved hvordan du har det.

Har talt med et utal af psykologer, uden gavn! For har svært ved at forklare mine følelser og tanker, føler mig tit tom indeni, og skifter humør ofte... Så det er svært ! Blev indlagt kort en periode på psyk. afd. og så skete der noget ! De mennesker der arbejder der, ved hvad de laver. De kan spørge ind på den rigtige måde og har nogle test man skal igemmen. Jeg vil i hvert fald anbefale dig at du tager kontakt til psykiatrien og deres psykiatere.

Går i gruppeterapi nu, med 11 andre der har borderline.. utrolig dejligt at være sammen med andre der har det præcis som en selv.