Noget galt med mig psykisk?

Ja, er der noget galt med mig psykisk, eller er det helt normalt at have det sådan:

Jeg tænker hele tiden over, om jeg gør noget galt, og hvad folk mon tænker om mig.
Hver gang, jeg har været sammen med nogen tænker jeg på alle de mulige fejl jeg har lavet, dumme ting jeg måske har sagt osv..

Tænker om de synes jeg er en dårlig mor, fordi jeg gjorde sådan og sådan, eller sagde det og det.
Det er forfærdeligt, for jeg tænker virkelig meget over det, når jeg kommer hjem.

Eller om folk ikke kan lide mig, om de synes min pige er grim fordi jeg ikke for så mange synes godt om af et billede af hende på facebook.

Jeg vil gerne have det hele er perfekt.

Hele tiden tænker jeg over, om det mon var åndssvagt det jeg har gjort/sagt.
Og det er vel ikke normalt vel?

Det er faktisk kommet efter jeg blev mor, eller det er ihvertfald blevet meget slemmere
Hvad kan jeg gøre for at det går væk?

Anonym skriver:

Ja, er der noget galt med mig psykisk, eller er det helt normalt at have det sådan:

Jeg tænker hele tiden over, om jeg gør noget galt, og hvad folk mon tænker om mig.
Hver gang, jeg har været sammen med nogen tænker jeg på alle de mulige fejl jeg har lavet, dumme ting jeg måske har sagt osv..

Tænker om de synes jeg er en dårlig mor, fordi jeg gjorde sådan og sådan, eller sagde det og det.
Det er forfærdeligt, for jeg tænker virkelig meget over det, når jeg kommer hjem.

Eller om folk ikke kan lide mig, om de synes min pige er grim fordi jeg ikke for så mange synes godt om af et billede af hende på facebook.

Jeg vil gerne have det hele er perfekt.

Hele tiden tænker jeg over, om det mon var åndssvagt det jeg har gjort/sagt.
Og det er vel ikke normalt vel?

Det er faktisk kommet efter jeg blev mor, eller det er ihvertfald blevet meget slemmere
Hvad kan jeg gøre for at det går væk?

Hvis jeg gætter på lavt selvværd og lav selvtillid, kan du så genkende det?

Rockertand skriver:

Hvis jeg gætter på lavt selvværd og lav selvtillid, kan du så genkende det?

Jeg har egentlig altid haft ok selvtillid, men det er som om det er faldet drastisk.

Jeg kan godt sige til mig selv jeg er en god mor, og at jeg skal lade være med at tænke sådan. Og at det er ok hjemmet roder lidt nogengange.
Men det svinger meget. Nogle dage er jeg glad, andre dage meget stresset, hvert et lille hundehår bliver jeg stresset over. Det kan også vende i løbet af dagen.

Men det er så synd for min lillepige de dage jeg har det skidt.
Fx her i morges skulle jeg støvsuge, da hun ikke skal kravle rundt i hundehår og støv, som hunden slæber med ind.

Men hun kravlede grædende efter mig og holdt mig i benene, og jeg bliver irriteret på hende, fordi jeg aldrig må lave andet end at sidde med hende

Næ, vent.
Jeg tænkte lige tilbage, og det startede allerede for 3-4 år siden da min eks og jeg gik fra hinanden.

Min kæreste og jeg var ude og spise flere gange om ugen, der var jeg ikke glad. Vi lavede alle mulige ting, men jeg var aldrig glad.

Kan ikke sætte pris på noget, der er ikke rigtig noget der gør mig glad.
Min datter gør mig lykkelig, og på den front er det blevet bedre (at kunne glæde sig over noget osv)men værre med det andet.

Anonym skriver:

Næ, vent.
Jeg tænkte lige tilbage, og det startede allerede for 3-4 år siden da min eks og jeg gik fra hinanden.

Min kæreste og jeg var ude og spise flere gange om ugen, der var jeg ikke glad. Vi lavede alle mulige ting, men jeg var aldrig glad.

Kan ikke sætte pris på noget, der er ikke rigtig noget der gør mig glad.
Min datter gør mig lykkelig, og på den front er det blevet bedre (at kunne glæde sig over noget osv)men værre med det andet.

Det du beskriver kunne være mig 

Så du er ikke alene.. 

Men jeg har osse en mild form for Dep, lidt social angst og virkelig dårlig selvtillid! 

Kan sagtens syntes jeg er en smuk og dejlig kvinde, men tænker rigtig meget over hvordan tøjet og håret sidder 

Tænker meget over at være den perfekte Mor og om nogle snakker dårligt om mig. 

MEN.. Inderst inde ved jeg jo jeg er den perfekte Mor for vores børn og at jeg ikke mangler noget. 

Jeg tænker måske osse dårlig selvtillid eller en lille dep? 

Jeg gør det hvis jeg er i stort selskab, at jeg er i nærheden af mine børn eller dem som jeg ved jeg kan støtte mig op af.

tænker positivt og er smilende.  (Til trods for jeg har meget om hovedet at tænke på pt.. Så er ikke lykkelig inde i). 

Du kan sagtens have masser af selvtillid men lavt selvværd. Jeg tænker om du måske har en depression og lavt selvværd? Prøv at tale med Sp om det og høre hvad hun tænker. Hvis du har det bedre med din læge, så tal med lægen i stedet for. 

Håber du får det bedre med dig selv

Bshizzle skriver:

Det du beskriver kunne være mig 

Så du er ikke alene.. 

Men jeg har osse en mild form for Dep, lidt social angst og virkelig dårlig selvtillid! 

Kan sagtens syntes jeg er en smuk og dejlig kvinde, men tænker rigtig meget over hvordan tøjet og håret sidder 

Tænker meget over at være den perfekte Mor og om nogle snakker dårligt om mig. 

MEN.. Inderst inde ved jeg jo jeg er den perfekte Mor for vores børn og at jeg ikke mangler noget. 

Jeg tænker måske osse dårlig selvtillid eller en lille dep? 

Jeg gør det hvis jeg er i stort selskab, at jeg er i nærheden af mine børn eller dem som jeg ved jeg kan støtte mig op af.

tænker positivt og er smilende.  (Til trods for jeg har meget om hovedet at tænke på pt.. Så er ikke lykkelig inde i). 

Trods alt godt at vide, man ikke er den eneste. Man prøver at være glad og perfekt på overfladen.. Ligger et alt for stort pres på sig selv

Gør du noget for at håndtere det?

mor:) skriver:

Du kan sagtens have masser af selvtillid men lavt selvværd. Jeg tænker om du måske har en depression og lavt selvværd? Prøv at tale med Sp om det og høre hvad hun tænker. Hvis du har det bedre med din læge, så tal med lægen i stedet for. 

Håber du får det bedre med dig selv

Ja det kunne tænkes. Tror det bliver lægen.

Mange tak

Anonym skriver:

Trods alt godt at vide, man ikke er den eneste. Man prøver at være glad og perfekt på overfladen.. Ligger et alt for stort pres på sig selv

Gør du noget for at håndtere det?

Mit bedste råd er snak omkring de ting du føler med nogle du kan støtte dig op af. 

Jeg har min dejlige kæreste som støtter mig i alt og har forståelse (nogle gange) 

Men ellers blir jeg bare SÅ lykkelig når mine børn viser mig kærlighed og bare viser de elsker mig som den jeg er 

Ja.. Børn kan hurtig få en til at smile med deres bløde øjne 

 

Men.. Ja jeg gik til samtaler hos egen Læge og fik læsset af. 

Røg på nogle Dep-piller men mærkede ingen virkning. 

Valgte selv at droppe dem og lave lidt om i min hverdag med at give mig selv mere alene tid og gøre noget mere ud af mig selv i form af forkælelse 

Anonym skriver:

Næ, vent.
Jeg tænkte lige tilbage, og det startede allerede for 3-4 år siden da min eks og jeg gik fra hinanden.

Min kæreste og jeg var ude og spise flere gange om ugen, der var jeg ikke glad. Vi lavede alle mulige ting, men jeg var aldrig glad.

Kan ikke sætte pris på noget, der er ikke rigtig noget der gør mig glad.
Min datter gør mig lykkelig, og på den front er det blevet bedre (at kunne glæde sig over noget osv)men værre med det andet.

Det der med manglende glædesfølelse kan godt være tegn på enten depression eller en personlighedsforstyrrelse...

Min kæreste har skizoid personlighedsforstyrrelse (og andet de endnu ikke har afklaret), og det er et af de mest fremtrædende tegn... Det og så manglende kropssprog, altså at man selvom man er glad ikke rigtig kan vise det udadtil eller man er sur men ser neutral ud...

 

Så vil helt klart sige du skal være 100% ærlig overfor lægen og få snakket om det...