Eksperthjælp: Drop bøgerne...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

7.252 visninger
0 svar
1 synes godt om
30. juli 2014

Trine Andreasen

"Drop bøgerne..."

Jeg skriver til dig, fordi jeg bliver helt frustreret over at læse i de bøger eller apps, som fortæller om barnets udvikling, og hvad barnet kan i den alder det er nu? (Min søn er 12 uger, så snart 3 måneder)

Jeg købte i sin tid Helens babydagbog som jeg har været glad for, men bliver mere og merefrustreret hver uge når jeg slår op på en ny side for at læse om hvad baby kan nu, for hver gang er der bare nogen af de ting Marius ikke kan endnu! Han har altid været lidt bagud og hver gang bliver jeg bekymret og tænker "hvorfor kan han ikke det, lærer han det nu aldrig?". Det er super træls. Specielt fordi vi har været tilknyttetbørneafdelingen og så sent som i fredags fik vi af vide at han var super fin og vi ikke skulle være bekymret for ham. Han er ikke den hurtigste men han kan det han skal han er bare i den sene ende. Alligevel bekymrer jeg mig!

For eksempel i dag kom jeg til at læse en uge frem (dumt, jeg ved det) og der stod: (13 uger) Nu kan din baby bruge sine hænder, og vil, hvis du giver den en rangle, selv række ud efter den og tage fat i den. Det er Marius slet ikke tæt på!!!!

Så stod der også: Nu kan dit barn holde hovedet højt og støtte på albuerne når det ligger på maven. Ja okay, Marius kan så ikke engang løfte selve hovedet endnu!!

iiih.. Er det helt håbløst med min søn, eller kan du berolige mig lidt? Føler jeg er den eneste hvis barn ikke lige kan det som alle andre kan i den alder...



Trines svar

Hej Mie

Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå du er frustreret. At blive mor er noget helt særligt. Vi kvinder vil gøre alt for vores lille guldklump og ønsker samtidigt det bedste for dem.

Derfor er der rigtig mange mødre der læser og googler for, på den måde at finde ud af, hvad de skal forvente. Problemet er bare, at både google og bøgerne er en generel beskrivelse af et gennemsnitlig barn.... Og hvad er det så??

Jeg har i min tid som pædagog aldrig mødt et gennemsnitligt barn. Alle børn er forskellige og alle børn udvikler sig forskelligt.

Det er der ikke noget galt i.

Der hvor problemet opstår er når nybagte mødre(fædre også) begynder at sammenligne. Samtidig bliver der desværre også i mange mødregruppe kun fokuseret på hvor dygtige og veludviklet børnene er. Det bliver en overfladisk snak om hvor meget "deres" barn ligner gennemsnit barnet i stedet for at se på de udviklingstrin det enkelte barn gennemgår.

Jeg synes ikke det lyder håbløst med din søn og du har endda børneafdelingens ord for at han er fin.

De fleste børn laver tigerspring, hvilket vil sige at de i perioder ikke rykker sig så meget for så pludselig at kunne en masse ting de ikke kunne tidligere. Husk det.

Samtidig skal du huske at børn er forskellige og din søn er unik. Der er ingen som ham og derfor kan du ikke sammenligne ham med andre.
Din søn er måske ikke så hurtig men det viser bare at han måske er en mere eftertænksom type der lige skal absorbere sine sanseindtryk inden han kan omdanne dem til erfaringer og rykke i sin udvikling.

Har du prøvet at kigge godt på din søn for at se hvor fantastisk han er, præsis som han er?

Du bliver nødt til at droppe bøgerne og google og se i stedet på den udvikling han er i gang med.

Hvad kan han nu som han ikke kunne da han blev født? Hvor meget større og tungere er han blevet? Hvor meget mere øjenkontakt og smil får du?

Hvis du allerede nu begynder at bekymre dig over at han ikke er som andre, ligger du kimen til en udvikling hvor du uden at ville det komme til at opfatte ham som forkert.Det kan han mærke. Han kan mærke at han ikke er som han "skal" og det skaber frustration og utryghed hos ham.

Derfor er mit råd. Kig på ham og elsk ham for ham og for hans udvikling. Måske er han ikke den hurtigste men han er din og han er unik. Lad dig ikke blive fanget af tanker om at han skal ligne de andre. Lad ham være sig selv og skab de bedste rammer for at han kan udvikle sig positivt ved at elske ham og ikke bekymre dig.

Hilsen Trine
Naturligopdragelse.dk


Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.

Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.