Hjælp hvad skal jeg gøre?

Lidt dramatisk overskrift  

sagen er min søn er snart 2 år (født uge 32) bliver ofte overgearet og laver så en masse  ballade, når jeg så siger nej, griner han, det lyder voldsomt provokerende men det er ikke sådan jeg læser det, jeg tror mere det er "jeg er usikker og ved ikke hvad jeg skal" jeg fjerner ham så fysisk og prøver at læse en bog med ham, hvilket han bliver meget frustreret over, jeg prøver at lege rolig, se tv, gå ind i et andet rum, ja alt Roligt "kom ned i tempo" er prøvet og har samme udfald: hysterisk og ekstrem energisk søn. 

Time oyt er forsøgt og ender med en dybt ulykkelig dreng med tårennene trillende  

så hvad skal gøre? Han ødelægger tingene og laver farlige ting i trods banker hovedet ind i ting, smider sig omkring, kravler op over alt og ja er bare helt umulig. 

Jeg prøver også og rose når han gør det rigtige eller leger selv eller med mig. 

Han taler ikke rigtigt endnu.

Han siger: Hej, hov, vov vov og miav, vi træner alt det vi kan uden at presse. 

Hans far og jeg bor sammen, lever i et godt og kærligt forhold, men jeg er meget alene med ham. 

 Det er ikke til at sige hvorfor det sker det kan være alt der "tricker" gå turen hjem fra vuggestue, lidt larm fra naboen, en handle tur eller andet nogle dage er det når jeg henter, han er sådan. 

De har problemer i vuggestuen med at få ham til at sove nogle dage og det er der han har det værst  

jeg er så frustreret hjælp! 

Hej, jeg har selv en pige med er vis temperament, og da hun var 2 fik hun altså en tvungen pause. Og ja, hun blev sur! Ked og vred, pg ved du hvad, i min optik må de altså godt blive kede, så er der jo kommet lidt ind og de tænker over konsekvensen. 

Synes det lyder som din søn er en ganske alm toårig der trodser jer. Så at han bliver ked over at I siger stop, det er der ikke noget unormalt i. Synes ikke vi skal leve i en verden hvor vores børn skal skånes bæres igennem livet. Alt har en konsekvens 

når han så har været vred og SÅ slapper lidt af, så kan du fortælle ham hvad der gjorde at han fik konsekvensen, det plejer at hjælpe her. Og så er kæmpe kram til sidst så han bliver helt god igen

Anonym skriver:

Lidt dramatisk overskrift  

sagen er min søn er snart 2 år (født uge 32) bliver ofte overgearet og laver så en masse  ballade, når jeg så siger nej, griner han, det lyder voldsomt provokerende men det er ikke sådan jeg læser det, jeg tror mere det er "jeg er usikker og ved ikke hvad jeg skal" jeg fjerner ham så fysisk og prøver at læse en bog med ham, hvilket han bliver meget frustreret over, jeg prøver at lege rolig, se tv, gå ind i et andet rum, ja alt Roligt "kom ned i tempo" er prøvet og har samme udfald: hysterisk og ekstrem energisk søn. 

Time oyt er forsøgt og ender med en dybt ulykkelig dreng med tårennene trillende  

så hvad skal gøre? Han ødelægger tingene og laver farlige ting i trods banker hovedet ind i ting, smider sig omkring, kravler op over alt og ja er bare helt umulig. 

Jeg prøver også og rose når han gør det rigtige eller leger selv eller med mig. 

Han taler ikke rigtigt endnu.

Han siger: Hej, hov, vov vov og miav, vi træner alt det vi kan uden at presse. 

Hans far og jeg bor sammen, lever i et godt og kærligt forhold, men jeg er meget alene med ham. 

 Det er ikke til at sige hvorfor det sker det kan være alt der "tricker" gå turen hjem fra vuggestue, lidt larm fra naboen, en handle tur eller andet nogle dage er det når jeg henter, han er sådan. 

De har problemer i vuggestuen med at få ham til at sove nogle dage og det er der han har det værst  

jeg er så frustreret hjælp! 

Jeg synes ikke time put er det rette valg til et barn så lille. Min datter er 22 mdr og ville bestemt ikke forstå det og ville slet ikke forstå hvis man så bagefter forklarer, hvad der var forkert.
Jeg tror, han kan være begrænset af sit lidt langsomt udviklende sprog (forstå mig ret, siger ikke, han er bagud, men temperament og sprogudviklingen følges ikke helt ad). Det kan gøre ham frustreret. Jeg tror, du skal fortsætte med at fjerne ham fra der forkerte og aflede og forsøge at lave andre ting. Tumler du også med ham? Det har sådan en størrelse jo også brug for, ikke kun rolige aktiviteter. Tit er vi kvinder måske ikke så gode til at tumle med børnene som mændene er.
Håber du kan bruge svaret til noget. Jeg er sikker på, det bliver bedre, når han får mere sprog

Anonym skriver:

Lidt dramatisk overskrift  

sagen er min søn er snart 2 år (født uge 32) bliver ofte overgearet og laver så en masse  ballade, når jeg så siger nej, griner han, det lyder voldsomt provokerende men det er ikke sådan jeg læser det, jeg tror mere det er "jeg er usikker og ved ikke hvad jeg skal" jeg fjerner ham så fysisk og prøver at læse en bog med ham, hvilket han bliver meget frustreret over, jeg prøver at lege rolig, se tv, gå ind i et andet rum, ja alt Roligt "kom ned i tempo" er prøvet og har samme udfald: hysterisk og ekstrem energisk søn. 

Time oyt er forsøgt og ender med en dybt ulykkelig dreng med tårennene trillende  

så hvad skal gøre? Han ødelægger tingene og laver farlige ting i trods banker hovedet ind i ting, smider sig omkring, kravler op over alt og ja er bare helt umulig. 

Jeg prøver også og rose når han gør det rigtige eller leger selv eller med mig. 

Han taler ikke rigtigt endnu.

Han siger: Hej, hov, vov vov og miav, vi træner alt det vi kan uden at presse. 

Hans far og jeg bor sammen, lever i et godt og kærligt forhold, men jeg er meget alene med ham. 

 Det er ikke til at sige hvorfor det sker det kan være alt der "tricker" gå turen hjem fra vuggestue, lidt larm fra naboen, en handle tur eller andet nogle dage er det når jeg henter, han er sådan. 

De har problemer i vuggestuen med at få ham til at sove nogle dage og det er der han har det værst  

jeg er så frustreret hjælp! 

Jeg tænker på om du har overvejet om han er sensitiv eller signal stærk. Min dreng reagere på samme måde når han fx er overstimuleret

2721 skriver:

Jeg tænker på om du har overvejet om han er sensitiv eller signal stærk. Min dreng reagere på samme måde når han fx er overstimuleret

Han er sensitiv det er konstateret 

Bak skriver:

Jeg synes ikke time put er det rette valg til et barn så lille. Min datter er 22 mdr og ville bestemt ikke forstå det og ville slet ikke forstå hvis man så bagefter forklarer, hvad der var forkert.
Jeg tror, han kan være begrænset af sit lidt langsomt udviklende sprog (forstå mig ret, siger ikke, han er bagud, men temperament og sprogudviklingen følges ikke helt ad). Det kan gøre ham frustreret. Jeg tror, du skal fortsætte med at fjerne ham fra der forkerte og aflede og forsøge at lave andre ting. Tumler du også med ham? Det har sådan en størrelse jo også brug for, ikke kun rolige aktiviteter. Tit er vi kvinder måske ikke så gode til at tumle med børnene som mændene er.
Håber du kan bruge svaret til noget. Jeg er sikker på, det bliver bedre, når han får mere sprog

Ja vi leger ofte fange lej og tumle lege  

han forstår det ikke når jeg forklarer ham tingene, tror ikke han er klar endnu 

frkrbj skriver:

Hej, jeg har selv en pige med er vis temperament, og da hun var 2 fik hun altså en tvungen pause. Og ja, hun blev sur! Ked og vred, pg ved du hvad, i min optik må de altså godt blive kede, så er der jo kommet lidt ind og de tænker over konsekvensen. 

Synes det lyder som din søn er en ganske alm toårig der trodser jer. Så at han bliver ked over at I siger stop, det er der ikke noget unormalt i. Synes ikke vi skal leve i en verden hvor vores børn skal skånes bæres igennem livet. Alt har en konsekvens 

når han så har været vred og SÅ slapper lidt af, så kan du fortælle ham hvad der gjorde at han fik konsekvensen, det plejer at hjælpe her. Og så er kæmpe kram til sidst så han bliver helt god igen

Men han forstår det jo ikke? Han græder ikke over konsekvens, han græder over at blive forladt, når jeg sætter han på værelset/stolen græder han når jeg går, og han er virkelig ulykkelig  

Da jeg forsøgte med time out, resulterede det i, han klamrede sig fast til mig 1 uge, der var kæmpe problemer med at aflevere ha, i vuggestue og jeg måtte komme og hente ham 2 gange fordi han var så ulykkelig. 

Han har som skrevet ikke rigtig noget ord forråd og forstår derfor ikke når jeg forklarer ham tingene, han kan ikke rigtig koble det sammen så og sige.  

Han slapper jo ikke af igen? Det er det jeg mangler råd til, han bliver så hurtigt overs stimuleret og det er umuligt at få hm ned i igen. 

Han løber rundt i pendul fart mellem de ting han ikke må. 

 

Åh ja min første tanke var også at han er sensitiv. Jeg tænker om det var en mulighed at bruge en stille aktivitet som han godt kan lide også når han ikke er overstimuleret. Min søn på otte er også sensitiv. Da han var lille var hans stille-aktivitet noget med Thomas tog. Det kunne være at bygge en lang togbanen som hans trætop kunne køre på eller det kunne være at sætte sig ned sammen med ham og så se en Thomas tog DVD. Ellers tror jeg det kunne være en stor hjælp til ham at sætte ord på hans følelser. Håber du kunne bruge det til noget

ømor34 skriver:

Åh ja min første tanke var også at han er sensitiv. Jeg tænker om det var en mulighed at bruge en stille aktivitet som han godt kan lide også når han ikke er overstimuleret. Min søn på otte er også sensitiv. Da han var lille var hans stille-aktivitet noget med Thomas tog. Det kunne være at bygge en lang togbanen som hans trætop kunne køre på eller det kunne være at sætte sig ned sammen med ham og så se en Thomas tog DVD. Ellers tror jeg det kunne være en stor hjælp til ham at sætte ord på hans følelser. Håber du kunne bruge det til noget

Han er sensitiv

jeg leder desperat efter den ting han kan kan køle ned med  

Herhjemme er det rigtig vigtigt at rumme ham mår han er aller mest opkørt og huske på at han er overstimuleret og så være der.

Når min søn køre der op så betyder det at vi har kørt for hårdt på og han har opbrugt sin "energi".
Og så er det vigtigt at jeg har 100 % opmærksomhed på ham.
Jeg har altid sat rigtig meget ord på hans følelser og reaktioner og nu som 4 årig kan han selv sætte ord på og det hjælper.

At bruge time put, trække sig fra ham eller lign gavner ikke.

Bevar roen rum ham og sig at du godt kan se at han er brugt op/frustreret eller lign.
Fjern alt han kan kaste med, slå på og træk jer tilbage til fx hans værelse eller hvor han nu er tryg og lad ham komme af med sine frustration på en konstruktiv måde. Herhjemme har vi en frustrations pude man må slå, sparke på osv.
Det er okay at have de følelser han har, det er bare måden hvor på man udtrykker dem.


Håber det giver mening. Er altid svære for mig at udtrykke mig på skrift.