Hej NS-tøser.
Så er vi hjemme igen efter en uge i "Skallerup Klit feriecenter", hvor vi var i sommerhus med pigernes farmor og farfar + deres faster Maria som er multi-handicappet.
Det var en dejlig ferie, og alt gik godt.
Maria er som nævnt handicappet og skulle derfor lige vænne sig til, at der var små børn og høje lyde og gråd mm.
Ligesådan skulle pigerne også vænne sig til Maria, som er meget højlydt med hvin og skrig og højlydte grin samt brokke-lyde.
Det gik nu rigtig godt - begge veje!
Bianca sov fint fra Maria's "larm" og lyde ....det havde Celina dog en lille smule sværrere ved. Til gengæld kunne Bianca's stemme og lyde godt forskrække Maria engang imellem, så hun var ved at vælte alting af aftensbordet, fordi hun stivnede

Men vi hyggede os suverænt!
Fedt for pigerne (især Bianca som jo forstår mest af det) at komme tættere på sin farfar og farmor. Og sikke en FARFAR-PIGE Bianca er... Hun sagde ofte "farfar", og gav ham kram og kys helt umotiveret og spontant ...så sødt!

Celina havde sin debut som badenymfe i Skallerup badeland.
Det tog hun helt fint. - Og Bianca, ja hun ELSKEDE det !!
Vejret var nogenlunde. Det regnede den dag vi kom. Og det var kedeligt overskyet den dag vi skulle hjem.
Men ellers skinnede solen alle de dage vi var der

....det lykkedes mig endda at få en lille smule farve, selvom jeg bestemt ikke er nogen solbader.
Vi var ved stranden, og Bianca formåede at falde på numsen i vandet, så hun blev gennemblødt. Jeg måtte skynde mig tilbage i sommerhuset med hende, og give hende tørt tøj på igen .... hele vejen hjem sad hun plaskvåd i klapvognen med sin skovl fastmonteret i hånden og sagde "Dejligt! - Dejligt! - Dejligt!" ...Hehe, det skønne pigebarn

Der var et super indendørs legeland, hvor Bianca suuuusede rundt og brugte en masse krudt. Og lige sådan var der en alletiders udendørs legeplads med hoppepude og trampoliner, rutchebaner og gynger mm.
En af dagene, mens vi var afsted, kom pigernes fætter på 5 år og kusine på 7 år på besøg, og de tre gik bananas i "Legeland" og på legepladsen

En af dagene besøgte vi Lønstrup by, og en anden dag gik vi en laaaang tur og tog op på en bondegård med heste, køer, æsler, geder, høns, katte, hunde mm. Og Bianca var inde og klappe får og geder, og aede også en enkelt hest.
Det var virkelig en ferie i børnenes og Maria's tegn (hun er også som et barn indeni pga. hendes handicap)
Jeg har lavet et album på min profil, hvor der er flere billeder til dém som kunne være interesseret i at kigge med

Kærlig hilsen Katrine, en træt mor til 2 dejlige små piger.
(Bianca 240907 og Celina 220509)