Sex efter fødsel

Jeg fødte, blev syet og knap tre uger efter havde vi sex igen. Jeg var meget nervøs for, om det ville gøre ondt, eller om ingen af os kunne mærke noget som helst, men det var faktisk rigtig godt. Også de næste gange efter det.

Men nu efter nogle uger, er min psyke begyndt at drille. Jeg kan jo sagtens fysisk have sex, men hovedet står helt af. Jeg føler mig forkert og har det ikke godt i min krop. Det bevirker, at jeg spænder op og ikke bliver våd. Det er frustrerende, for jeg vil rigtig gerne, men det fungerer bare ikke

Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med indlægget. Måske høre om andre har haft det på samme måde og hvordan man kommer videre? Hvordan finder jeg mig selv igen? 

Anonym skriver:

Jeg fødte, blev syet og knap tre uger efter havde vi sex igen. Jeg var meget nervøs for, om det ville gøre ondt, eller om ingen af os kunne mærke noget som helst, men det var faktisk rigtig godt. Også de næste gange efter det.

Men nu efter nogle uger, er min psyke begyndt at drille. Jeg kan jo sagtens fysisk have sex, men hovedet står helt af. Jeg føler mig forkert og har det ikke godt i min krop. Det bevirker, at jeg spænder op og ikke bliver våd. Det er frustrerende, for jeg vil rigtig gerne, men det fungerer bare ikke

Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med indlægget. Måske høre om andre har haft det på samme måde og hvordan man kommer videre? Hvordan finder jeg mig selv igen? 

Det er helt normalt at man kan få den slags efter reaktioner oven på fødsel.
Det er måske en af grundene til at man siger, at man skal vente 6-8 uger...så kroppen kan nå at komme sig og hormonerne kan falde lidt på plads.

Jeg synes du skal få talt med din mand om hvordan du har det..og så skal I give jer rigtig god tid.
Måske blot nøjes med at kæle nogle dage uden det bliver til sex som sådan.
Din krop har brug for at genfinde sig selv..og du har brug for at genfinde den.
Så tal med farmand, og få talt sammen.
Og så må I jo bruge lidt olie eller lignende, så du ikke er tør..hvis det skal være.

Kærligst
Sussie

SussieThyssen skriver:

Det er helt normalt at man kan få den slags efter reaktioner oven på fødsel.
Det er måske en af grundene til at man siger, at man skal vente 6-8 uger...så kroppen kan nå at komme sig og hormonerne kan falde lidt på plads.

Jeg synes du skal få talt med din mand om hvordan du har det..og så skal I give jer rigtig god tid.
Måske blot nøjes med at kæle nogle dage uden det bliver til sex som sådan.
Din krop har brug for at genfinde sig selv..og du har brug for at genfinde den.
Så tal med farmand, og få talt sammen.
Og så må I jo bruge lidt olie eller lignende, så du ikke er tør..hvis det skal være.

Kærligst
Sussie

Tak 

Jeg har ikke hørt, at man skal vente så længe. Tværtimod blev vi rådet til at genoptage sexlivet så hurtigt som muligt på mine præmisser. Og det fungerede jo også de første gange. Jeg forstår ikke, hvad der har ændret sig 

Han ved, hvordan jeg har det. Jeg siger fra, når jeg ikke kan (mere). Det accepterer han, holder om mig og siger, at det nok skal komme, selvom han også har svært ved at forstå min reaktion.

Anonym skriver:

Tak 

Jeg har ikke hørt, at man skal vente så længe. Tværtimod blev vi rådet til at genoptage sexlivet så hurtigt som muligt på mine præmisser. Og det fungerede jo også de første gange. Jeg forstår ikke, hvad der har ændret sig 

Han ved, hvordan jeg har det. Jeg siger fra, når jeg ikke kan (mere). Det accepterer han, holder om mig og siger, at det nok skal komme, selvom han også har svært ved at forstå min reaktion.

Det var nu også mere før i tiden man sagde det..at det var bedst at vente den tid.
Min erfaring er, at det er godt at kroppen får lov til at komme og sig og lysten til at vokse.

Jeg tror det er hormonerne i din krop.
Får du søvn nok..får du hjælp nok, støtte nok?
Er der ting i forholdet til din mand du er skuffet over?
Alt sådan noget kan have en stressende indflydelse, så man mister lysten.
Og så det..at du slet og ret er nybagt mor..og så er der dælme ikke overskud til meget andet.
Lad være med at stresse over det, for så bliver det bare værre.
Din skyld er det ikke...husk det.