"Hvad får man checket ved en tryghedsskanning?"
Jeg skal til en trykhedsscanning på mandag og vil meget gerne vide hvad den helt præcis går ud på og hvad de tjekker, så jeg får tjekket alt hvad der kan lade sig gøre.
Mange Hilsner J
Tinas svar
Kære J,
Du skriver ikke hvor langt henne i din graviditet du er, så jeg går ud fra at du er tidligt gravid - dvs før 12. Uge og at du skal skannes fordi du måske har aborteret tidligere eller på anden måde er utryg?
Hvis du er gravid før 12. Uge checker de om der er hjerteaktion hos fostret ( hjerteblink) og om fostret sidder inde i livmoderen. De kan også se om det skulle være mere end et foster.
Mere end det kan man ikke se på nuværende tidspunkt.
Held og lykke :-)
Kh Tina
Tina tilbyder samtaleforløb til kvinder, mænd og par der er ufrivilligt barnløse og befinder sig før, under eller efter en fertilitetsbehandling – med eller uden et barn på vej. Derudover holder hun workshops og foredrag for par i fertilitetsbehandling.
Se Tinas hjemmeside: TinaSandager.dk
Anmeld